Kampreferat: FCK vs. FCM

Finalen nærmer sig
De forsvarende skandinaviske mestre fra F.C. København tog et solidt skridt mod årets finale i Royal League, da det blev til en fortjent 3-1 sejr i PARKEN over FC Midtjylland. Fire dødbolde var optakten til målene, der krediteredes Silberbauer, Ijeh og Hangeland , mens Reid stod for midtjydernes reducering i kampens døende minutter. 9.232 tilskuere overværede en første halvleg med udtalt københavnsk overtag, mens anden omgang blev væsentlig mere jævnbyrdig.

Let bytte
Med anfører Tobias Linderoth tilbage i startopstillingen efter endt karantæne satte F.C. København sig fra start på aftenens royale semifinale. Uden den store modstand tilkæmpede værterne sig således nemt overtaget mod et FCM-mandskab med unge uprøvede kræfter som Christian Sivebæk, Winston Reid og Nick Ragus i startopstillingen. Da der dertil skulle lægges at den kamp-visne  assistenttræner, Thomas Thomasberg, var indsat som forsøgsvis indpisker på midtbanen, var lunserne som sådan allerede kastet foran de sultne løver, der stillede i noget nær bedst tilgængelige startopstilling.

Kampens første kvarter rummede dog ikke de store åbne tilspillede chancer, men et hurtigt mål blev de fremmødte gæster i PARKEN dog alligevel vidner til. Det skete da et frispark ved baglinien smidt ind af Linderoth på ingen måde blev clearet af de usikre ulve. Det sagde Silberbauer tak for og i et overraskende mennesketomt område ti meter fra mål tyrede Silber bolden utageligt ind bag Anders Rasmussen.

Ensrettet trafik
Målet punkterede tilsyneladende fuldstændig det spinkle håb gæsterne trods alt må havde klamret sig til forud for første halvleg, idet klasseforskellen i PARKEN efter målet blev særdeles markant for alle.

Absolut intet modsvar diskede Rasmussens tropper op med og boldbesiddelse var overvældende.
En flittig Silberbauer gjorde god fyldest og var samtidig en offensiv trussel. Dertil stod forsvarskæden med Gravgaard i spidsen højt oppe og gjorde således afstanden fra forsvar til angreb mindre.

Med 25 minutter spillet blev Ståles tropper yderligere belønnet for overtaget, da endnu en dødbold resulterede i en scoring. Et hjørnespark havnede her hos Hutchinson ved bagerste stolpe og med præcision og høj fart fandt canadieren midt for mål Peter Ijeh, der headede bolden i kassen via Kristian Baks fod.  

Få minutter efter burde det være blevet til endnu et mål til værterne, men trods stor forvirring i ulveflokkens bagerste geled, lykkedes det ikke Allbäck at omsætte en god chance midt for mål. Anders Rasmussen parerede således i flot stil.

Det var ensrettet trafik i den resterende del af halvlegen og i denne fase af kampen kunne FCM’s elleve udvalgte i bedste fald sammenlignes med kegler i et københavnsk opvarmningsspil.

Misvisende nok blev det dog ikke til flere mål for hjemmeholdet i første halvleg, selvom mulighederne og omstændighederne så sandelig var til det.

Søvnig københavnsk halvleg
Mens første halvleg således blev afviklet på hjemmeholdets præmisser, fik anden omgang et noget andet spil-forløb.

En enkelt udskiftning foretog Erik Rasmussen sig i pausen, idet Frank Kristensen kom ind stedet for Klaus Kærgård, men det var dog ikke angriberen med det intimiderende tilnavn ”Farlige Frank”, der sendte midtjyderne godt fra land. Det gjorde til gengæld Mikkel Thygesen, der hurtigt fik en udmærket dobbeltchance, men Jesper Christiansen i målet var årvågen.

Truslen mod det københavnske mål gav tilsyneladende gæsterne en vis portion optimisme og der øjnedes pludselig flere sammenhængende afleveringer mellem de sortklædte spillere. Flittigst - selvom det ikke virkede farligt - var gæsterne såmænd også til at afslutte, hvor Traoré og Sivebæk stod som afsendere.

2-0 – en sovepude? Måske. Faktum var at de forsvarende skandinaviske mestre tog den med ophøjet ro, hvilket ikke kastede særligt meget opsigtsvækkende af sig. En god chance efter et kvarter kreeret af Hutchinson på baglinien blev det dog til, men Gravgaard skød lige på Rasmussen.    

Et par indskiftninger af Bertolt og Bernburg spædede egentlig ikke så meget til rent offensivt og derfor var det en smule overraskende at københavnerne pludselig atter lynede med 18 minutter tilbage. Optakten var igen en dødbold og denne gang var det Brede Hangeland, der lukrerede på et smukt ”servet” hjørnespark fra Linderoth. Højt til vejrs steg den lange nordmand og med pandebrasken scorede Hangeland sit første mål for klubben.

Med det ene ben således solidt plantet i finalen slog hjemmeholdet desværre snooze-knappen til i forventning om på ægte ”visselulle” manér at køre kampen sikkert hjem.

Helt så problemfrit gik det dog ikke, idet det to minutter før tid lykkedes gæsterne at reducere efter en dødbold. Lidt for afslappet forsvarsspil gav unge Reid chancen og via en Gravgaard skulder havnede bolden i kassen til reducering.

Målt på anden halvleg var midtjydernes mål ikke ufortjent, men med en 3-1 sejr, må indehaverne af kongelige skandinaviske trofæ siges at stå med særdeles gode kort på hånden for samlet avancement. Den endelige afgørelse findes om en uge, når der er retur-opgør på heden.

Brede Hangeland:

- Vi forsøger jo hver gang på at komme ind foran mål, og når boldene ligger så godt som de gør fra Tobias (Linderoth, red.) i dag, så er det faktisk nemt at få den det sidste stykke i mål. Gravgaard og jeg taler lidt om hvordan vi skal gribe en dødbold an, når vi går op mod modstanderens felt og denne gang fungerede det jo fint. Hvis hjørnesparkene bliver ved med at være så gode som de var i dag, kan man godt forvente at se flere mål fra min side.

Michael Silberbauer:

- Nu har jeg holdt en lille pause fra målscoringen, men heldigvis har jeg da været involveret i nogle assists. Det er selvfølgelig rart at score igen. Jeg synes generelt at vi var rigtig stærke på dødbolde i dag og det var også omkring en dødbold at bolden kommer ind til Marcus (Allbäck, red.), der mere eller mindre ubevidst får den derud, hvor jeg står fri i feltet. Derefter var det jo bare om at få den placeret rigtigt

Ståle Solbakken:

- Jeg er tilfreds med første halvleg, hvor vi formår at holde et højt tempo og et godt pres. Derfor mener jeg også at det er en fuldt fortjent pauseføring på 2-0 til os. I anden halvleg tager vi foden lidt for meget af gaspedalen og derfor kommer Midtjylland også mere ind i kampen. Det er selvfølgelig ærgerligt at lukke et mål ind så sent i kampen, og specielt på en dødbold.