Kampreferat: FCK vs. OB
09/09 2001 19:00
Endelig var der kamp igen i PARKEN. Efter 14 dages pause på grund af diverse landskampe, og en udekamp mod Silkeborg, var det lang tid siden, at F.C. København havde været på hjemmebanen i PARKEN. Sidste gang var mod AB, hvor det blev til et nederlag på 2-0. Det skulle revancheres i dag, hvor sportsdirektør Niels Chr. Holmstrøm sad i trænerstolen efter Kent Karlssons farvel.
Kampen startede med F.C. København i den dominerende rolle, og efter ni minutter var Todi Jónsson tæt på at bringe FCK i front efter Christian Poulsens fornemme forarbejde. Desværre reddede OBs målmand, Karim Zaza, flot. Det gjorde han også syv minutter senere, da det blev til en dobbeltchance – først var det Carsten Fredgaard og bagefter var det Todi Jónsson.
Herefter faldt tempoet, og OB kom meget mere med i kampen. Carsten Fredgaard havde dog nogle gode ryk på venstrekanten, men hans indlæg manglede adresse. F.C. København løb også ind i mange offside-kendelser, hvilket var medvirkende til det faldende tempo.
OB udnyttede F.C. Københavns manglende aggressivitet og bragte sig foran på et mål af den tidligere FCK’er Carsten Hemmingsen. Fra kanten af feltet udplacerede han Magnus Kilhstedt, der ellers havde hænderne på, men intet kunne gøre på den våde og glatte bane.
De resterende femten minutter af halvlegen fortsatte i det lave tempo og det blev ikke rigtig til nogle målchancer. Holdene gik til pause med en 1-0-føring til OB.
Anden halvleg blev som forventet ét stort FCK-pres. Allerede otte minutter inde i halvlegen burde Todi Jónsson have udlignet, da han headede et indlæg på overliggeren – den skulle have været der!
To minutter senere var Karim Zaza helt ude og hænge, da Lønstrup fyrede kanonen af – igen med Zaza som vinder.
Sådan kunne man blive ved – chancer på chancer, men ingen mål. OB stod med én mand i angrebet, og han rørte praktisk talt ikke bolden i hele anden halvleg.
En halv time før tid kom Heine Fernandez og Morten Bisgaard på banen. Specielt Heine virkede meget opsat og skabte uro i OB’s forsvar. Det var da også Fernandez, der fortjent udlignede elleve minutter før tid, da han kom alene med Zaza. Koldt placerede han den forbi OBs bedste mand i dag og dermed tangerede han Flemming Christensens scoringsrekord på 124 mål i den bedste række siden indførelsen af betalt fodbold i 1978.
OB'erne protesterede energisk for at der skulle have være offside, og de var endnu mere oppe i det røde felt efter en situation, hvor Zuma hævnede sig på Lars Jacobsen og hvor det nok var sydafrikaneren, der burde have set rødt, trods de provokationer han selv blev udsat for kampen igennem fra de kontante fynboer. Zuma selv udtalte efter kampen, at de mange frispark var hans værste oplevelse i Superligaen hidtil.
Man fik dog Nicolai Vollquartz' røde kort at se, men det var gæsternes Michael Hemmingsen, der fik den tvivlsomme fornøjelse af et tidligt bad, da han 5 minutter for slutfløjt blev vist ud for at skubbe til Christian Poulsen.
I slutminutterne var det meget tæt på at blive til tre point til FCK, men Bisgaard, Lønstrup og adskillige andre brændte ellers oplagte chancer.
På vej ud af banen kom det til små-tumult i spillertunnelen, men det lykkedes hurtigt at få skilt de ophidsede temperamenter ad.
Slutfacit var ikke godt nok for mestrene, men spillet var faktisk rigtig pænt i store perioder af kampen. Modstanderen blev presset i bund i over en time af kampen – nu mangler vi bare at score på vores chancer!
Kampen startede med F.C. København i den dominerende rolle, og efter ni minutter var Todi Jónsson tæt på at bringe FCK i front efter Christian Poulsens fornemme forarbejde. Desværre reddede OBs målmand, Karim Zaza, flot. Det gjorde han også syv minutter senere, da det blev til en dobbeltchance – først var det Carsten Fredgaard og bagefter var det Todi Jónsson.
Herefter faldt tempoet, og OB kom meget mere med i kampen. Carsten Fredgaard havde dog nogle gode ryk på venstrekanten, men hans indlæg manglede adresse. F.C. København løb også ind i mange offside-kendelser, hvilket var medvirkende til det faldende tempo.
OB udnyttede F.C. Københavns manglende aggressivitet og bragte sig foran på et mål af den tidligere FCK’er Carsten Hemmingsen. Fra kanten af feltet udplacerede han Magnus Kilhstedt, der ellers havde hænderne på, men intet kunne gøre på den våde og glatte bane.
De resterende femten minutter af halvlegen fortsatte i det lave tempo og det blev ikke rigtig til nogle målchancer. Holdene gik til pause med en 1-0-føring til OB.
Anden halvleg blev som forventet ét stort FCK-pres. Allerede otte minutter inde i halvlegen burde Todi Jónsson have udlignet, da han headede et indlæg på overliggeren – den skulle have været der!
To minutter senere var Karim Zaza helt ude og hænge, da Lønstrup fyrede kanonen af – igen med Zaza som vinder.
Sådan kunne man blive ved – chancer på chancer, men ingen mål. OB stod med én mand i angrebet, og han rørte praktisk talt ikke bolden i hele anden halvleg.
En halv time før tid kom Heine Fernandez og Morten Bisgaard på banen. Specielt Heine virkede meget opsat og skabte uro i OB’s forsvar. Det var da også Fernandez, der fortjent udlignede elleve minutter før tid, da han kom alene med Zaza. Koldt placerede han den forbi OBs bedste mand i dag og dermed tangerede han Flemming Christensens scoringsrekord på 124 mål i den bedste række siden indførelsen af betalt fodbold i 1978.
OB'erne protesterede energisk for at der skulle have være offside, og de var endnu mere oppe i det røde felt efter en situation, hvor Zuma hævnede sig på Lars Jacobsen og hvor det nok var sydafrikaneren, der burde have set rødt, trods de provokationer han selv blev udsat for kampen igennem fra de kontante fynboer. Zuma selv udtalte efter kampen, at de mange frispark var hans værste oplevelse i Superligaen hidtil.
Man fik dog Nicolai Vollquartz' røde kort at se, men det var gæsternes Michael Hemmingsen, der fik den tvivlsomme fornøjelse af et tidligt bad, da han 5 minutter for slutfløjt blev vist ud for at skubbe til Christian Poulsen.
I slutminutterne var det meget tæt på at blive til tre point til FCK, men Bisgaard, Lønstrup og adskillige andre brændte ellers oplagte chancer.
På vej ud af banen kom det til små-tumult i spillertunnelen, men det lykkedes hurtigt at få skilt de ophidsede temperamenter ad.
Slutfacit var ikke godt nok for mestrene, men spillet var faktisk rigtig pænt i store perioder af kampen. Modstanderen blev presset i bund i over en time af kampen – nu mangler vi bare at score på vores chancer!
