Kampreferat: FCK vs. Ran

Efter 84 kampe i træk siden 22. maj 2005 måtte Lars Jacobsen afbryde den rekordlange stime af kampe i startopstillingen på grund af en fiberskade og overlade pladsen til William Kvist. Jesper Grønkjær var tilbage på sin normale venstrekant for første gang siden han blev skadet, hvilket gav plads til både Berglund og Allbäck i angrebet, mens en slidt Silberbauer tog plads på bænken.

Inden kampen var der blomster fra Flemming Østergaard til Harald Nielsen, der efter 14 års virke trådte ud af bestyrelsen ved seneste generalforsamling. Den tidligere landsholdsangriber er som den første i FCK’s historie udnævnt som æresmedlem af klubben på grund af den store indsats, han har ydet lige siden klubben blev stiftet 1. juli 1992 med ham som bestyrelsesformand.

For ligesom at understrege såvel sin egen alsidighed som truppens bredde vandt Kvist allerede efter 10 sekunder den første af mange nærkampe med Carsten Fredgaard, og i det hele taget kom der ret hurtigt til at stå FCK på kampen, mens Randers-spillerne lige var et skridt efter og måtte ty til en del frispark i kampens indledning. Anders Hermansen nøjedes dog med henstillinger til John Sandberg og Ralf Pedersen for et par hårde angreb på Grønkjær og Allbäck, men på et af de efterfølgende frispark var Djiby Fall til gengæld tæt på at heade bolden i eget net!

Offensivt havde den uortodokse senegaleser det svært over for Hangeland og Gravgaard i Randers’ 4-1-4-1-formation, hvor Stig Tøfting lå i rummet mellem forsvar og midtbane. Netop Tøfting foranledigede Hermansen til at uddele det første af i alt 6 gule kort, da han i det 13. minut kom for sent med en tackling på Grønkjær.

Mackan på pletten til 1-0
I det første kvarters tid foregik det meste FCK-opspil i venstre siden, men i det 16. minut sendte Kvist Atiba Hutchinson til baglinien med en fin fremlægning, og Hutch nåede den præcis på baglinien og lagde bolden ind til Grønkjær – han gled imidlertid i skudøjeblikket, så Ralf Pedersen kunne parere, men Grønkjær var hurtigt over bolden og headede på tværs, hvor Hjalte Nørregaard smart lod den fortsætte til Marcus "Mackan" Allbäck, der iskoldt udplacerede Martin S. Jensen og noterede sin 8. sæsonscoring.

Det blev signalet til en endnu større FCK-dominans, og få minutter efter var det tæt på, at Grønkjær havde øget til 2-0. Hutch tog et raid ned langs midten af banen på Silber-måden, men blev flået ned – også på Silber-måden - et par meter uden for feltet. Oscar Wendts hårde, flade frispark blev blokeret, men Grønkjær fik fat i den og fyrede af tæt under mål, men Martin S. Jensen afværgede med en superb refleksredning.

Randers havde mere end svært ved at komme frem til afslutninger, men lad os for god ordens skyld nævne, at Alex da Silva fik en afslutning fra spids vinkel, da Wendt tøvede en anelse med at tackle ham. Og senere i halvlegen hev Jesper Christiansen en superredning frem, da Fall fyrede af fra nært hold, men der var dog forinden vinket for offside.

Men det var og blev hjemmeholdet, der skabte chancerne – i det 23. minut var Berglund lige ved at nå en lang fremlægning fra Kvist, som forsvaret lidt hasarderet lod passere, men Martin S. Jensen nåede ud til den. Det gjorde han dog ikke minuttet efter, da forsvaret igen stod for langt fremme og lod Berglund slippe helt fri, men svenskeren afsluttede svagt lige i armene på keeperen.

Fredrik Berglund på tavlen
Efter godt en halv time sparkede Allbäck til gengæld bolden i kassen efter godt forarbejde af Berglund, men desværre var Berglund offside, da Linderoth løftede den frem til ham. Men i det 35. minut slog Berglund til og øgede helt fortjent føringen til 2-0 efter en suveræn stikning fra Hutchinson. Hutch havde netop beklaget sig over et jysk indkast, men svarede igen ved at snuppe bolden oppe ved midterlinien og straks slå en millimeterpræcis pasning til Berglund, der igen var stukket fra forsvaret i det helt rette øjeblik og let kunne passere Martin S. Jensen.

Og mens man sad og spekulerede på, hvordan ugens hold ville se ud i mandags-aviserne, så forløb resten af halvlegen nogenlunde roligt, bortset lige fra at Hjalte Nørregaard indkasserede sit første kort efter hjemkomsten fra Heerenveen.

2. halvleg blev indledt under en meget smuk aftenrøde over C-tribunen, og Randers forsøgte at komme lidt længere frem på banen, men stadig uden overhovedet at true FCK-forsvaret. Anderledes farligt var det i den anden ende, blandt andet da Berglund efter et par lækre driblinger snød to mand ude ved sidelinien og sendte Hutch til baglinien, men hans indlæg var to-tre centimeter (lidt svært at bedømme på afstand) for højt til Allbäck, som headede bolden lige over mål.

10 minutter inde i halvlegen havde Randers lige en periode med 3 hjørnespark i træk, men de to første blev let afværget, og det tredje blev slået bag om mål som et udmærket udtryk for, og bedst som hjemmeholdets fans kunne glæde sig over, hvor svært det var for Randers at komme til afslutninger, så faldt reduceringen som et lyn fra den smukke aftenhimmel.

Randers-reducering på sjælden afslutning
Tidiane Sane blev sendt på banen i stedet for Todor Yanchev, og første gang han fik bolden sendte han den ind bag Jesper Christiansen, efter at Kenneth Møller lidt heldigt havde tjattet en Tøfting-aflevering videre ind i rummet mellem Hangeland og Gravgaard, hvor senegaleseren kom stormende.

Det skabte en spænding i kampen, som aldrig burde havde indfundet sig, hvis hjemmeholdet havde udnyttet nogle af de chancer, de allerede havde haft – eller de chancer, som fulgte! Og Berglund må påtage sig rollen som den store synder. 3 minutter efter reduceringen fik han en stor skudmulighed på kanten af feltet, men sparkede fladt forbi mål. Minuttet efter var han igen på færde, men faldt i nærkamp med Ralf Pedersen uden at komme på skudhold, og 2 minutter senere var han atter fuldstændig alene med Martin S. Jensen, men sparkede ved siden af mål.

Lidt efter blev han pillet ud sammen med Hjalte Nørregaard, og Silberbauer og Bergvold kom ind på midtbanen, mens Grønkjær gik op i angrebet – indtil han 10 minutter senere blev erstattet af Jeppe Brandrup, og så var det Hutch, der gik helt frem. Randers spillede fortsat kun med Djiby Fall på toppen, og selv om de vågnede til live og øjnede chancen for point, så formåede de aldrig at skabe chancer, der for alvor fik sved på panden hos Jesper Christiansen & co.

Sved på panden havde kaptajn Linderoth dog som sædvanlig, og da han på et tidspunkt mistede bolden til Tøfting, så fornemmede man, at Hermansen snart måtte til lommen – og ganske rigtigt. Den iltre anfører lod det gå ud over da Silva og pådrog sig både advarsel og mundtlige formaninger fra Hermansen og må nu udsætte forårspremieren en uge på grund af sæsonens anden karantæne.

Martin Bergvold kom til et par gode muligheder i det sidste kvarters tid, men første gang nåede han ikke frem til Grønkjærs indlæg, og næste gang var han direkte uheldig med, at hans skud blev rettet af i forsvaret og gik lige uden om mål. Mod slutningen kom Gravgaard højest på et Linderoth-frispark, men headede lige ved siden af mål, og Hutch var lige ved at slippe helt fri, da Søren Holdgaard gled, men Martin S. Jensen nåede ud og sikre sig bolden.

Sejren kørt sikkert hjem og 1. pladsen udbygget
Trods tydelig træthed hos mange af spillerne var det alligevel som om de fandt et ekstra gear mod slutningen og holdt dermed Randers fra fadet lige til det sidste befriende fløjt, der markerede afslutningen på et langt og udmarvende efterår.

Da vi slog Ajax 2-0 for blot to måneder siden og sikrede adgangen til det forjættede Champions League-land, var der vist mange der glædeligt ville acceptere et SAS liga-efterår, hvor vi blot holdt trit med toppen og ikke satte unødigt mange point til, mens vi drog rundt på det europæiske eventyr. Nu fører vi ligaen med 6 point, er i kvartfinalen i pokalen og var imponerende tæt på stadig at kunne spille med om en billet til 1/16-finalerne i UEFA Cup’en… det er en dejlig ballast at gå til Royal League med, før juleferien venter!