Kampreferat: FCK vs. Ros

F.C. København var tæt på at blive ufrivilligt offer for ubehagelig norsk effektivitet/ dansk ukoncentration, da løverne skulle helt hen i dommerens overtid førend det uafgjorte resultat 2-2 var en realitet. Magne Hoseth blev manden der sikrede københavnerne den ene point - ét point de norske gæster klart kunne være bedst tilfreds med.

Hans Backe havde i forhold til sidstes uges opgør mod Gøteborg blandet kortene godt og grundigt, hvilket gav hele fem nye ansigter i startopstillingen. Således var der gensyn med rutinerede kræfter i Zuma, Álvaro, Hoseth, Silberbauer og Tobiasen, hvilket gav plads på bænken til sidste uges flot spillende "Young Guns" - Bech, Bergvold og Elrio.

Rutine kunne man inden kampen i den grad også spore i Rosenborgs startopstilling. Med seks spillere over 30 år kombineret med en ganske betragtelig mængde landskampe og klubkampe på allerhøjeste niveau for de elleve udvalgte, var der på forhånd spået Backes tropper en svær opgave i aftenens kamp i PARKEN.

Opgørets indledning afslørede to forsigtige og moderat afventende mandskaber. Rosenborgs velkendte omstillingsspil fra 4-5-1 i forsvarsposition til 4-3-3 i angrebsspillet blev et par gange demonstreret uden umiddelbar effekt.

For hjemmeholdets vedkommende blev den noget tøvende indledning belejligt afløst af mere vilje og rygrad i den offensive del mest baseret på et forbedret positionsspil. Det gav en god frisparksmulighed til Hoseth, der dog sendte bolden just udenom trekantssammenføjningen, mens det omkring det rundede kvarter blev til en fornem chance til Zuma, der dog måtte se sit "stik" stryge lige forbi roden af stolpen.

Efter kampens første kvarter var boldbesiddelsen som så mange gange før set i PARKEN på københavnske fødder. Med fornuftig boldomgang dominerede løverne kampen og især fra højresiden med Tobiasen og Silberbauer, blev der lagt tryk på gæsterne. Også den centrale duo Linderoth og Nørregaard virkede mere kompetente end deres direkte modspillere, hvilket samlet gav københavnsk dominans.

På chancefronten udmøntede det sig dog ikke i de helt åbne muligheder, førend en middelmådig Rosenborg-afslutning af Roar Strand omkring den halve time synes at tænde værterne yderligere. Således blev det kort efter til to fremragende afslutninger af Silberbauer, der i dagens kamp videreførte de flotte takter nordjyden præsterede mod Brøndby for fjorten dage siden. Desværre endte begge "Silbers" forsøg ufrugtbart, hvilket også et ellers godt samarbejde mellem Zuma og Álvaro kort efter også gjorde.

Mod halvlegens slutning sad man med fornemmelse af at hjemmeholdet havde styr på begivenhederne især understreget af en indtil da overbevisende københavnsk defensiv. Men med tre minutter tilbage af halvlegen gik det galt. Et par Rosenborgspillere fik lov at trille bolden lidt rundt foran løvernes målfelt, hvorefter læderet blev skubbet hen til Stensaas. Et forkølet langskud blev konsekvensen af Stensaas tre sekunders boldbesiddelse og minsandten om ikke bolden snød Rabo så meget, at den strøg under armen og ind i mål bag den ikke helt sagesløse ungarske målmand.

En kold vasker i en råkold PARKEN og mon ikke ordet ufortjent umiddelbart summende i hovedet ved pausetéen for størstedelen af aftenens publikum.

Fra anden halvlegs start fortsatte de spillemæssige positive takter glædeligt fra københavnernes side. Et par gennembrud i højre side og et energisk drive af Nørregaard lagde grunden for et god indfaldsvinkel til anden halvleg. Denne blev i den grad understreget kort efter, da Álvaro efter otte minutter for alvor tog affære. Det skete da brasilianeren med ryggen mod mål modtog bolden i feltet. Med to tre baglæns hink og bolden samtidig rullende under foden eksploderede den vævre angriber pludselig med en snurrende bevægelse. Dette skabte en 100 procents chance som sikkert blev konverteret til udligning. Et flot og fortjent mål af hjemmeholdet.

Som kampen skred frem bølgede kampen ganske udmærket frem og tilbage og selv Rosenborg viste betragteligt mere konstanthed i det offensive spil, forstået på den måde at det norske mandskab også forsøgte at polere sig igennem i stedet for de evige kontraløb og dødbolde. Dette kom der chancemæssigt dog ikke meget ud af, da forsvaret med en påpasselig Svensson i spidsen lukkede fornuftigt af.

Men selv med et absolut minimum af chancer blev det alligevel til endnu en norsk scoring. Ikke via et gennemspillet angreb, men ved et hjørnespark, på hvilket hverken forsvaret eller Rabo nåede op til, hvilket gav Frode Johnsen et hovedstød mod mål, der netop fik nok kraft på til at nå over stregen, trods PC's ihærdige forsøg på at cleare på denne. To halve chancer og to mål - norsk effektivitet.

Rosenborgs føring fik Backe til at skifte Bech, Todi og Bergvold ind i slutfasen. Det gav ikke umiddelbart nogen effekt på jeres skribent, måske på baggrund af, at man sad med en fornemmelsen af, at det københavnske spil kampen igennem egentlig havde fungeret ganske tilfredsstillende fraset to gange tre sekunders uopmærksomhed.

Heldigvis skulle retfærdigheden ske fyldest, og så kunne man som tilskuer godt leve med, at det var med pinen trukket allerlængst ud. Således skulle hjemmeholdet helt nøjagtigt bruge 2 minutter og 43 sekunder af dommernes overtid førend udligningen var en kendsgerning Ironisk nok blev det Hoseth, der sendte sine landsmænd tilbage mod nord med en blandet følelse i kroppen. En flot flugter ned i det ene hjørne sørgede for slutfacit 2-2.

Dermed uafgjort mellem henholdsvis de danske og norske mestre, hvilket efterlader gruppen fuldstændig åben. Om fjorten dage tages næste royale skridt for de københavnske løver, når Malmö FF tager imod.