Kampreferat: FCV vs. FCK
19/10 2005 23:00
F.C. Københavns måtte benytte sig af straffesparkskonkurrence førend et bravt kæmpende mandskab fra Slagelse blev nedkæmpet i pokalturneringens femte runde. Álvaro gav gæsterne en drømmestart med en hurtig scoring, mens Gravgaard stod for løvernes anden træffer. Den udfordring svarede hjemmeholdet godt igen på og holdet fra 2. division øst fik kæmpet sig på 2-2, inden Rabóczki i straffesparkskonkurrencen pillede glansen af de ukuelige Slagelse-spillere.
Pokalturneringens femte runde bød på gensyn i startopstillingen med anfører Tobias Linderoth på bekostning af Martin Bergvold, mens Møller i front afløste en af søndagens oplevelser i Silkeborg - Marcus Allbäck. På målmandsposten sad landsholdskeeper Jesper Christiansen over til fordel for Balázs Rabóczki.
Kampen på det intime stadion i Slagelse med træ-rækkerne i efterårsnuancer som nærmeste nabo indledtes med såre årle scoring. Nøjagtig 18 sekunder skulle der således gå førend Álvaro tegnede sig for kampens første scoring med et hovedstød på Fredgaards kvikke indlæg.
Et føringsmål til københavnerne var vel hvad de fleste havde ventet sig, men hastigheden og letheden kom overraskende. Måske af denne grund slækkede de københavnske favoritter noget på sagerne, hvorved det forventede bold-og chanceovertag efterfølgende ikke blev en realitet.
Da hjemmeholdet samtidig udviste et imponerende mod til at komme frem over stepperne og spille deres chance gav det en ganske lige indledning understreget af et par gode chancer til værterne ved Casper Henningsen og Thomas Mikkelsen.
Oplæggeren til københavnernes mål, Carsten Fredgaard, måtte efter ti minutter lade sig udskifte med Martin Bergvold, der indtrådte direkte på venstremidt. Kort efter frygtedes det at også Dan Thomassen måtte udgå, men efter fem minutters behandlingstid var forsvarsspilleren tilbage på banen.
Det var ikke rigtigt til at se, at der var tale om toppen af SAS Ligaen og bunden af 2. division og midtvejs i halvlegen gav Slagelses optimistiske offensiv bonus, da en bold fra midtbanen fik lov at bumpe sig vej gennem løvernes venstreside. Her strøg Casper Henningsen igennem og serverede læderet for fødderne af hjemmeholdets nummer 11, Carsten Müthel, der sikkert bragte balance i stillingen.
Målet til det bravt kæmpende hjemmehold, vækkede imidlertid de halvslumrende københavnere, der satte gearstangen et hak op. Det gav prompte en god dobbeltchance til gæsterne førend Álvaro med et godt hovedstød kort efter fik fremprovokeret et hjørnespark. Dette blev Bergvold sat til at sparke og ved forreste stolpe stod Møller klar med en klassiker - forlægningen ind midt mod mål. Her stødte Gravgaard herligt frem og dirigerede bolden i nettet til fornyet københavnsk føring.
Målet gav ro på og gæsterne kontrollerede for så vidt begivenhedernes gang, men som halvlegen skred frem savnedes gejsten og viljen til at komme frem og forbedre udgangspunktet forud for anden halvleg.
Et godt skud af Elrio med ti minutter igen af halvlegen afslørede en smule puls, men det var ikke rigtig vedvarende, hvad Backes mandskab diskede op med.
Omvendt benyttede hjemmeholdet sig af velkendte dyder som hård fight, lange bolde fremad og pokalfeber i blodet og det var ingredienser, der skabte flere ganske giftige situationer foran Rabóczki's mål.
Den københavnske føring holdt dog til pause og i denne skiftedes Gravgaard ud med William Kvist, der indtrådte som højreback, mens Lars Jacobsen sidesteppede ind i centerforsvaret.
Rokeringerne gavnede ikke gæsterne, der havde meget svært ved at sætte sig på kampen, der i starten af anden halvleg ret beset blev domineret af hjemmeholdet. Med en betragtelig boldbesiddelse kæmpede Slagelse sig til flere gode chancer og med tolv minutter afviklet gik det galt for løverne, da udfaldet af et klumpspil foran Rabo's mål resulterede i et straffespark til værterne.
Dette blev Jesper Nielsen sat til at eksekvere og det blev gjort med effektivitet og stillingen dermed 2-2.
Med det udlignende mål steg forventningsniveauet betragteligt på lægterne og tydeligt var det at også Slagelses spillere havde fået færten af mere. Således søgte værterne stadig fremad og det blev til et par velmenende forsøg, førend de københavnske gæster med et par hurtige muligheder til Møller og Bergvold udlignede trykket.
Med et kvarter tilbage af kampen kom løverne qua en bedre fysik længere frem på banen og det blev til et par halvstore muligheder mod den ordinære spilletids afslutning, men både Elrio og især Álvaro måtte sande at marginalerne ikke var med københavnerne, der dermed højst overraskende ikke formåede at afgøre tingene indenfor den berammede spilletid på 90 minutter. Som det blev udtrykt omkring jeres udsendte af det opildnede hjemmepublikum var dette et eksempel på charmen ved fodbold, men det føltes nu ikke særlig tiltrækkende med udsigt til forlænget spilletid i aftenkulden med reel udsigt til exit pokalfodbold for F.C. København.
Det blev en nervepirrende omgang de 4.084 tilskuere blev præsenteret for i dommer Fiskers 2 x 15 minutters tillægstid. Ganske vist sad københavnerne brutalt på spillet, men det kneb til at starte med alvorligt med at omsætte boldbesiddelsen i store chancer. Da hjemmeholdet stadig havde kræfter til at skyde mange mand med frem på kontra-chancerne levede kampen endvidere i allerhøjeste grad.
Med 2/3 af den forlængede spilletid afviklet burde det i den grad været blevet til føring for gæsterne, men da Àlvaro og Silberbauer ikke udnyttede en kæmpe dobbeltchance to meter fra målstregen, så det ikke for godt ud. Det gjorde det bestemt heller ikke, da samme Àlvaro fik en gigantisk chance for at score sejrsmålet kort efter. På bizar vis lykkedes det imidlertid brasilianeren at brænde chancen, der talte et komplet frit bur fri for målmand, otte meters afstand og en inderside.
Den ufattelige afbrænder var endda sekunder efter ved at blive straffet for alvor, da en Slagelse-kontra resulterede i en giftig afslutning lige udenom mål.
Det blev dog ikke til flere scoringer og dermed røg kampen over i lotteri-afdelingen, hvor nitte og gevinst som bekendt uddeles.
Og lad det bare være sagt med det samme; F.C. København trak gevinsten via en heldig og dygtig hånd hos Rabóczki, der klarede to spark i rap. Så gjorde det mindre at Lars Jacobsen brændte sit indledende spark, da Bergdølmo, Álvaro, Silberbauer og Bergvold fandt vejen til netmaskerne.
Således blev det til en uhyggelig hårdt tilkæmpet sejr på 6-5 over et Slagelse-mandskab, der gav alt hvad de havde i sig og lidt til. Det rakte dog ikke og københavnerne kan dermed stemple ind til pokalturneringens kvart-finaler.