Kampreferat: Flot afslutning på året af vores rekordunge hold
Yngste start-11'er nogensinde
Start-11’eren til årets sidste kamp var med 21 år og 348 dage. den yngste i klubbens historie. Den hidtil laveste var 22 år og 260 dage til Brøndby-FCK den 29. maj 1994, og det er vist også rekord, at vi havde 12 ukampdygtige førsteholdsspillere. Det betød bl.a., at Elias Jelert startede inde for første gang og Marios for første gang siden juli.
Thorup havde på forhånd understreget, at vi - trods mange skader og mange unge spillere - gik til kampen med det klare formål at vinde, selv om vi allerede var sikre på førstepladsen i gruppen. Der var penge, point og prestige på spil og ikke mindst fair play i forhold til, at Slovan sloges for at bevare andenpladsen om gruppen.
Jævnbyrdig indledning
Vi levede til fulde op til vores egne forventninger om at dominere kampen og gå på juleferie med en sejr, mens det til gengæld virkede som om, at Slovan allerede gik på juleferie i løbet af 1. halvleg.
De første 15-20 minutter var dog ganske jævnbyrdige, og spillet bølgede frem og tilbage mellem de to felter, og ingen af holdene formåede at køre lange angreb. Slovan fik efter ti minutter kampens første gode skudchance efter et hjørne, der blev slået fladt til Drazic lige uden for feltet, men han fik skævt træf på kuglen.
De fik et par hjørnespark mere, der ikke førte til noget, og i den anden ende serverede en veloplagt Elias Jelert en fin bold til Jonas Wind i feltet, men hans skud blev blokeret.
Solid dominans fra 20. minut
Der var god energi og fremdrift i vores hold, men da uret nærmede sig de 20 minutter var det centimeter fra, at slovakkerne tog teten, da Weiss med et fremragende skift fandt backen Medvedev, der sneg sig bagom om Bøving og fyrede af fra hjørnet af målfeltet, men Grabara fik benet på, så bolden strøg forbi til hjørne.
Om det var den store afbrænder eller at PAOK var foran 1-0 mod Lincoln (så Slovan skulle slå os med mindst to mål) er ikke til at vide, men i hvert fald blegnede gæsternes indsats fra nu af og stort set resten af kampen.
"Ikke på FCK's niveau"
Deres cheftræner Weiss bemærkede bagefter: ”Man skulle måske tro, at vi ville være skuffede over at ryge ud til FCK, men nej, det er vi ikke så skuffede over, for vi var ikke på FCK’s niveau, og det må man bare acceptere.”
Den analyse var ikke helt skæv, for vi var ganske enkelt en klasse bedre denne aften, og fra det 20. til det 30. minut skabte vi to udmærkede chancer til både Haraldsson og Bøving samt behjertede, men blokerede skudforsøg fra Wind og Haraldsson.
1-0 ved Jonas Wind
Og i det 30. minut kom det vigtige 1-0-mål, der yderligere tog modet fra slovakkerne. Marios fandt Haraldsson, der var søgt fra højre og ind i mellemrummet midt på deres halvdel. Han snød to slovakker, som heller ikke gjorde synderlig modstand, inden han lagde bolden til rette for Jonas, der følte den i netmaskerne med en præcis højre inderside.
Resten af halvlegen skete der ikke alverden, bortset fra at vi totalt styrede begivenhederne med en dejlig ro på bolden, så vi aldrig kom i problemer bagude – godt hjulpet på vej af et aggressivt presspil over hele banen, der sjældent tillod Slovan at have bolden ret længe ad gangen.
Skulle vi have skabt flere chancer? Tjah… mere vil altid have mere, men man må også se på materialet. Her bagefter virkede det i hvert fald fornuftigt nok at sætte sig tungt på kampen og have lidt tålmodighed i spillet uden at satse alt på at fordoble føringen.
Stærkt ud efter pausen
Vi kom også stærkt ud efter pausen, og det virkede som om, at Thorup havde mindet om, at det ikke ligefrem var forbudt at øge føringen. De første 5-10 minutter spillede vi nemlig forrygende fodbold og pressede gæsterne voldsomt.
Bøving havde blandt andet en optimistisk helflugter lige forbi mål, og Haraldsson fik en regulær albue i hovedet af Agbo, da han jagtede en chipbold fra Jonas i feltet.
Smukt opspil til Højlunds 2-0-mål
Og kort efter kreerede ve et meget smukt mål til 2-0. Igen begyndte det med et energisk genpres, hvor Jonas erobrede bolden fra Kankava, og via Pep Biel fik han den igen, slog et perfekt indlæg til bageste stolpe, hvor Haraldsson headede på tværs til Højlund, der satte pandebrasken på tæt under mål til 2-0.
Herefter fik Bryan Oviedo efterårsdebut i stedet for Victor Kristiansen, og vi fortsatte vores solide dominans. Midt i halvlegen burde det være blevet 3-0, da Bøving førte en kontra op langs midteraksen og serverede bolden til en helt fri Haraldsson, men han afsluttede lige på keeperen.
Med tyve minutter igen fik vi endnu en U19-debutant i aktion, da Mattias Jakobsen afløste Marios i centerforsvaret, og Daniel Haarbo afløste Haraldssson og fik sin første optræden i Parken efter debuten på Gibraltar.
Slovan havde stadig ikke skabt noget som helst siden det 20. minut, men Khocholava forsøgte at muntre dem lidt op med en for kort tilbagelægning til Grabara. Polakken så dog, at det var den indskiftede Samuel Mráz med Brøndby-fortid, som jagtede bolden, så han skyndte sig at losse den væk.
Tæt på 3-0
Minuttet efter fik hans landsmand, Wilczek, comeback i stedet for Højlund, og fem minutter før tid var han tæt på at øge til 3-0, efter at Chovan havde halvklaret en kontra-afslutning fra Pep Biel.
Det blev dog ved de 2-0, og den sejr kan ingen pille ved. Vi var simpelthen bedre i alle spillets faser og kronede et fornemt europæisk efterår med den tiende sejr i tolv kampe, og Sloven måtte se PAOK erobre andenpladsen, så de nu skal spille 1/16-finaler til februar mod en 3’er fra Europa League – mens vi springer den runde over og først spiller 1/8-finaler til marts.