Kampreferat: Fra forrygende start til nervepirrende slutning

Vi kørte AGF over det første kvarter og burde have ført mere end 1-0. Efter 2-0 i 2. halvleg lignede det en afgørelse, men en sen reducering skabte spænding til det sidste.

Andreas Bjelland var tilbage i centerforsvaret og spillede for første gang sammen med Victor Nelsson, og ellers startede vi med samme hold, som vandt 3-2 i Odense. Dengang kom vi bagud efter 51 sekunder, og i dag fik vi et spilstop efter bare 20 sekunder, da Fischer faldt omkuld efter at være klemt i en århusiansk sandwich og tog sig til skulderen.

Heldigvis kunne han fortsætte, for han har brug for spilletid til at komme i et højere gear, end i Odense, og det fik han - og det kom han.

Forrygende indledning med masser af chancer
I en tempofyldt og underholdende indledning på kampen var vi regulært ved at køre AGF over, og det kunne og burde have stået mere end 1-0 efter det første kvarter. N'Doye sendte bolden over mål efter et Fischer-hjørne, Robert hamrede en kompetent dødbold afsted, som Whalley dog læste i AGF-målet, og N'Doye sendte et fladt hug centimeter forbi den ene stolpe efter flot forarbejde af Wind og Fischer.

I den anden ende pløjede Nelsson lidt voldsomt Casper Højer ud over sidelinjen og trak et tidligt gult kort, men det så nu ikke ud til at hæmme hans første optræden i hvidt i Telia Parken, hvor hele 15.957 var mødt op denne fredag aften i juli - et imponerende fremmøde, og en imponerende lydkulisse fra både Sektionen og Nedre C. Og, ikke at forglemme, de mange hundrede AGF-fans. De overrakte i øvrigt også overrakte gaver til Jens Stage, da vores fanklub traditionen tro bød vores nye spillere velkommen.

Men der blev stille i den århusianske lejr i det 12. minut, da Fischer - nærmest helt oppe ved midtercirklen - diskede op med en helt genial flad fremlægning, der spillede den fremstormende Pierre Bengtsson helt fri, og han sparkede iskoldt kuglen fladt ind i det lange hjørne.

Vi fortsatte det voldsomme pres nogle minutter endnu, men siden kom AGF ind i kampen uden dog på nogen måde at skabe noget særligt nede foran Grytebust.

Efter tyve minutter hyldede Sektion 12 den langtidsskade Boilesen med banneret "God bedring, Boile - Kbh er med dig". En smuk gestus, som en rørt Boile takkede meget for efter kampen.

AGF overtog spillet, men skabte ikke noget
Som halvlegen skred frem så man mindre og mindre til vores offensiv, der forståeligt nok ikke kunne holde samme chance-kadence som i starten, men som dog burde have holdt bedre i bolden og kørt længere angreb end de sporadiske kontraløb, som det blev til, og hvor bolden ofte ikke endte der, hvor den skulle.

Kort efter den halve time lynede vi dog lige i en kontra, da Varela smed et fornemt indlæg ind i feltet, og Jonas Wind headede tæt forbi. I en senere kontra var Robert Skov også lige ved at få en aflevering på tværs til en helt fri Fischer, så det var stadig klart os, der var tættest på scoring - AGF fik intet ud af deres megen boldbesiddelse, og Grytebust havde ikke en redning før pausen.

God energi efter pausen blev belønnet
Efter pausen kom vi mere energisk og aggressivt ud, og efter otte minutter var Robert Skov tæt på at overliste Oscar Whalley, som dog halvklarede hans forsøg fra spids vinkel. Vi spillede nu meget bedre end før pausen, og selv om vi ikke nåede det første kvarters højder, kom belønningen midt i halvlegen, da Fischer igen diskede op med genialiteter.

Wind snittede en Nelsson-bold ud i siden, hvor Fischer nåede den på sidelinjen og totalt tørrede Munksgaard med en fodfinte og en tunnel. Også Bundu blev sat, hvorefter han fandt Wind inde foran mål, og med en sublim førsteberøring lagde han bolden til rette og sparkede den faldt ind til 2-0.

Det lignede en afgørelse, men AGF gav sig ikke, og David Nielsen sendte to friske offensive kræfter ind i form af Sana og Thorsteinsson. Sana havde kun været på banen et par minutter, da AGF fik sin første relle chance i kampen - men den var også stor, da han efter et Zeca-boldtab på midten fik frit løb ned mod Grytebust, der gik godt ud i ham, så han sparkede forbi mål.

Sen reducering skabte unødig spænding
Vi sendte Stage med mellemrum Stage, Holse og Pieros ind for Falk, Fischer og Wind, og da der manglede ti minutter, så det ud til, at vi bare ville køre den. Men så slap Thorsteinsson alene igennem, da forsvaret glemte at bakke op bag Bjelland, da han stødte frem på boldholderen, og islændingen løb ned og lobbede bolden over Grytebust, der ganske vist fik handsken på, men ikke kunne forhindre reduceringen.

Så blev det selvfølgelig lidt nervøst til sidst, men ret beset kom de ikke til mere - før i de allersidste sekunder, da Carlo Holse fældede Thorsteinsson mindre end en meter uden for vores felt. Sana sparkede dog dødbolden over mål, og det havde også været en bitter pille at sluge, hvis vi havde smidt 2-0-føringen på den måde.

Nu har vi maksimalt udbytte efter to ganske svære kampe uden at vi har fået alt og alle til at fungere optimalt, og det kan vi være godt tilfredse med, som de to kampe har udviklet sig.