Kampreferat: Fransk tak for sidst

Vi vandt heldigt og ufortjent 2-1 i Bordeaux på et mål i de døende sekunder - torsdag aften tog franskmændene revanche og vandt 1-0 i Telia Parken på deres eneste skud på mål.

Præmisserne for kampen var krystalklare: begge hold skulle vinde for at kunne gå videre fra gruppen, men samtidig skulle FC Zenit tabe til Slavia i Prag. Zenit var allerede sikre på avancement og havde tilmed afsluttet sæsonen i Rusland, og da man så deres start-11'er (uden 7-8 stamspillere), vidste man godt, at kampen i København nok kun ville gælde point til det europæiske kvotient-regnskab.

Og ganske rigtigt: Slavia kom foran efter en halv time og øgede til 2-0 allerede inden pausen, så de går videre sammen med FC Zenit. Nok om det. Tabellen lyver ikke, og vi må finde glæden frem ved overhovedet at komme med i gruppespillet på bekostning af Atalanta. Der brugte vi hovedparten af vores "marginaler", og resten brugte vi i Bordeaux...

De to hold
I forhold til Esbjerg-kampen i søndags startede Stephan Andersen, Nicolaj Thomsen og Pieros Sotiriou i stedet for Jesse Joronen, Jan Gregus og Jonas Wind. Bordeaux, der var uden karantæneramte Sankharé, havde bl.a. Corner med fra start. Han startede også inde i deres to seneste Europa League-kampe, og Bordeaux har aldrig tabt med ham i startopstillingen.

Allerede efter 5-6 minutter måtte Bjelland humpe fra banen, mens han tog sig til baglåret, og i stedet gjorde Papagiannopoulos sig hurtigt klar til at erstatte ham.

Det første kvarters tid virkede begge hold afventende, men herefter blev det mere og mere tydeligt, at vi var mest opsatte på at skabe noget fremad banen. Vores spil så også fint ud, når vi passerede midterlinjen, men vi manglede at sætte os igennem på den sidste tredjedel af banen.

Stærkt sidste kvarter
Tre gule kort fra det 22. til 29. minut var ikke udtryk for, at kampen var specielt hårdt spillet - vores kort til Skov og Falk vidnede mere om energi og vilje til bolderobringer, og især Zeca var også her og der og allevegne og ragede mange bolde til sig.

Falk var dog ikke specielt tilfreds med det kort, han fik for at bremse Corner på midten af banen - mens Corner så mere tilfreds ud med kendelsen...

Lidt efter den halve time var vores fans ved at være godt utålmodige med den tyrkiske dommer, da han midt under et FCK-angreb - N'Doye havde bolden nede ved hjørneflaget - stoppede spillet, fordi Sabaly lå i feltet og ømmede sig. Ikke nogen hovedskade eller andet, der så alvorligt ud, og ikke noget, som en FCK'er havde påført ham...

Nuvel, sådan er livet, men samtidig kom Slavia foran i Prag, og så vidste man godt, hvad klokken var slået. I hvert fald på tilskuerpladserne, for der var ikke skyggen af resignation hos vores spillere - tværtimod! Det sidste kvarter fik vi for alvor gang i det offensive spil og lagde tungt pres på franskmændene.

Robert Skov fik snart en god mulighed, da han søgte over i venstre side af feltet og fik en fremragende pasning af Boilesen, trak sig fri og fyrede, men Pablo kastede sig ned og blokerede.

Men vi havde virkelig godt greb om kampen nu, og i halvlegens tillægstid var det centimeter fra 1-0. Thomsen headede et Ankersen-indlæg tilbage i feltet til N'Doye (ja, du læste rigtigt, det var ikke omvendt), og fra kanten af feltet huggede han resolut til bolden, der knaldede mod stolpen.

Stor dominans efter pausen
Efter pausen fortsatte vi, hvor vi slap, og den veloplagte N'Doye stod bag flere gode angrebsopbygninger, men stadig manglede "det sidste", og det blev ikke for alvor farligt de første 15-20 minutter. Men SÅ blev det farligt!

En fransk forsvarer kiksede en tilbagelægning fra midten af egen halvdel, så Pieros slap alene igennem, men han tøvede en anelse for meget. I stedet ville N'Doye overtage, men faldt på vej ind i feltet, hvorefter Pieros afsluttede med venstre, men keeper Costil parerede til hjørne.

Endnu én på træværket...
Tyve minutter før tid var marginalerne igen imod os - og her taler vi ikke centimeter, men millimeter. N'Doye fandt Skov, der i stedet for at spille den overlappende Ankersen så en åbning mellem to forsvarer og med en flad "stødbal" sendte han bolden uden for Costils rækkevidde og på den fjerneste stolpe, hvorfra den gik på tværs af målstregen - men ikke ind...

Minuttet efter slap Papagiannopoulos nådigt fra en tackling på Jimmy Briand, som mange dommere havde takseret til straffe, men det var nærmest også den eneste gang, de havde haft noget oppe i vores felt i hele kampen.

Én chance, ét mål
Men Bordeaux-træneren Bedouet så nok rigtigt, da han tog Corner og de Preville ud og satte nye offensivspillere ind i form af "Ka-Ka" - Kamano og Karamoh. 17 minutter før tid snød sidstnævnte i hvert fald ligeledes indskiftede Bengtsson og lagde op til kampens enlige mål - fikst snittet ind med hælen af Jimmy Briand tæt under mål.

Vi kæmpede dog videre for at komme på tavlen, og fem minutter senere headede N'Doye forbi på et hjørne. Og to minutter inde i tillægstiden fik vi en kæmpe dobbeltchance - først havde Thomsen frit skud i feltet, men fik ikke ordentligt ram på den, så Costil nåede at redde den ud til siden. Skov huggede til returbolden fra spids vinkel, men igen strøg bolden på tværs af mål - parallelt med målstregen...

Et rigtig ærgerligt og unødvendigt nederlag - men tænk hvis Zenit også havde vundet!