Kampreferat: Her vs. FCK
13/05 2001 21:05
And finally...Copenhagen: 12 points!
I kølvandet på det Europæiske Melodi Grand Prix, der blev afholdt i PARKEN lørdag aften, var der endnu engang fløjtet op til superliga-opgør - dog var kampen i dag programsat til Herfølge Stadion.
Der er svært ikke at bruge Grand Prix-klicheér i disse tider og derfor bliver jeg da også nødt til at komme med en enkelt: ifølge den netop afsluttet afstemning her på fck.dk, mente størstedelen af de besøgende, at FCK behøvede 15 point for at slutte på førstepladsen. Idag blev de første tre point taget, og der er nu 12 tilbage hente hvis fck.dk's besøgende har ret. Derfor denne lidt mærkværdige overskrift!
Nå. Tilbage til det det hele handler om: fodbolden. FCK stillede i samme opstilling som mod Viborg, og københavnerne satte sig på kampen med det samme. Herfølge fik lov til at have bolden en del, men det var tydeligt, at det var på FCK's præmisser. Efter 16 minutter kom Kim Madsen højest til et hjørnespark fra Zuma, og pandede bolden sikkert i nettet til sin første scoring for klubben - et flot hjørne og et flot mål.
Herefter trak FCK sig lidt længere tilbage på banen - formentlig for at give plads til nogle kontrastød, og det var lige hvad de fik. Zuma var utrolig livlig på højrekanten, hvor han drev gæk men hvem som helst der prøvede at pille bolden fra ham. Det medførte flere farlige indlæg, men alle manglede lige det allersidste for at resultere i mål.
I slutningen af halvlegen gik det stærkt. To mål til Herfølge på lige så mange minutter - et af dem på straffespark - gjorde at det noget ufortjent lige pludselig stod 2-1 til hjemmeholdet. Så var det som om FCK satte tempoet op i et højere gear, og få minutter senere udlignede en stærkt spillende Todi til 2-2 efter godt forarbejde af Fernandez.
Pause og en utrolig underholdende kamp i Herfølge, som i dag var meget velbesøgt af københavnske fans.
Efter pausen var det lidt mere "frem og tilbage", dog med FCK i den dominerende rolle uden rigtigt at komme tæt på - indtil et kvarter før tid. Da sendte Thorninger et frispark ind i feltet, og bolden sneg sig forbi alt og alle og listede ind ved den bageste stolpe - lidt af et forsvarskoks må man sige!
Så troede de fleste, at Herfølge var knækket, men noget af den vilje Herfølge havde sidste år, havde de genfundet i dag. I hvert fald fik de kæmpet sig tilbage i kampen og tilkendt endnu et straffespark 12 minutter før tid, da Jacob Laursen uheldigvis ramte bolden med hånden inde i det kriminelle felt. Endnu engang tog Hermansen sig af straffet, og endnu engang var han usvigeligt sikker og udlignede til 3-3.
Men det var ikke ovre! F.C. København VILLE have den sejr de var kommet efter, og seks minutter før tid slog Thorninger en genial aflevering til Zuma, der kom fri af forsvaret og passerede Jakup Mikkelsen i Herfølges mål til endnu en føring.
De sidste minutter førte til flere store chancer til FCK. Herfølge kunne ikke mere og havde kæmpet bravt, indtil Zumas afgørende mål. Ros til begge hold for at spille frisk til, og man glæder sig allerede til på torsdag, hvor FC Midtjylland kommer på besøg.