Kampreferat: Historisk aften med 7-0-sejr

I de første 45 minutter lå det ikke lige til højrebenet, at vi skulle have historiebogen frem og skrive et nyt kapitel – men i Superligakamp nr. 1017 siden august 1992, slog vi vores hidtidige sejrs-rekord i den hjemlige liga, som var på 7-1 og 6-0.

De to hold
David Khocholava blev ikke klar efter det slag, som tvang ham ud i onsdagens pokalkamp mod Vejle, og da Viktor Claesson havde døjet med sygdom, sad han på bænken. Der har han kun indledt en Superligakamp før, hans allerførste i Aalborg, og i dag kom han slet ikke i spil, hvilket til syvende og sidst heller ikke var nødvendigt…

OB havde Yankuba Minteh i karantæne, og blandt andet var Bashkim Kadrii tilbage i startopstillingen for første gang i et stykke tid, mens en anden eks-FCK’er, Kenneth Zohore, sad på bænken uden at komme ind til et OB-comeback.

Jævnbyrdig start
Der gik et gys gennem de ca. 24.000 FCK-fans, da Vavro allerede i første minut gik i græsset og tog sig til siden efter en duel med Tongya, men heldigvis blev han klar efter behandling.

Vi havde udmærket energi i kampens indledning, men boldomgangen var ikke lige sikker hele vejen rundt, og vi lavede en del småfejl.

OB kom således til kampens første gode mulighed, da Manneh fandt Sabbi i feltet, hvor han snød offsiden, vendte rundt og afsluttede et godt stykke forbi.

Der fulgte nogle urolige minutter, hvor vi mistede bolde på egen halvdel, og det gav bl.a. Bashkim en skudmulighed fra spids vinkel, som Grabara afværgede. Det viste sig at være polakkens eneste redning i hele kampen.

Gode FCK-chancer
I det 12. minut fik vi den første af mange muligheder på en lidt tilfældig chance, men OB-keeper Hans Chr. Bernat hev en fantastisk refleksredning ud af ærmet, da Vavro fra nært hold styrede en Clem-afslutning mod mål.

OB var dog stadig fint med i kampen, og vi havde lidt problemer med at spille os ud af deres pres, når de gik højt, men de blev aldrig rigtigt farlige.

Det gjorde vi derimod. I 19. minut sprang Lerager over et fladt Jelert-indlæg fra højre, og Falk opfangede bolden tæt under mål og afsluttede, men igen reddede Bernat fremragende.

Få minutter efter blev Daramy spillet helt på en flot stikning fra Diogo, og selv om Bernat var lige ved at redde, endte bolden i netmaskerne – men flaget gik for en offside, som ikke var ”stor”, men god nok.

Ja-ja, ingen grund til panik. To-tre store chancer på tyve minutter, og om ikke andet, så ville Claesson komme ind efter en times tid og score til 1-0.

I gang med straffescoring
Men så fik vi en uventet håndsrækning, da unge Aske Adelgaard var uheldig og gled i udkanten af eget felt, så bolden ramte hans hånd. Klart straffe, og det kunne man se, at han også selv var klar over, men han kom fra aske og i ilden, da dommer Krogh efter et VAR-tjek trak det røde kort for ”berøvelse af oplagt scoringsmulighed”.

Umiddelbart forekom det hårdt, når han nu bare gled og helt naturligt satte hånden i græsset i faldet, men sådan er reglerne åbenbart. Men man forstår hans og OB-lejrens reaktioner på kendelsen.

Anyway, Diogo gik til 11-meter pletten og satte bolden til venstre for Bernat, der gik til højre, og så førte vi 1-0 efter en lille halv times spil.

OB trak Tverskov fra midtbanen og ned i centerforsvaret og skubbede Skjelvik ud som venstre back, og vi blev desværre også tvunget til at skifte venstre back, for pludselig sad Sørensen nemlig i græsset med et bekymret ansigtsudtryk og tog sig til sit højre knæ. De næste dage må vise, om det er slemt, men i hvert fald kom Diks ind på højre back, og Jelert gik over på venstre.

Vi havde allerede 11 mod 11 skabt store chancer, og selv om det ikke er en selvfølge, at det bliver nemmere 11 mod 10, så fortsatte vi ufortrødent med aggressivt og optimistisk offensivt spil.

Angrebsmaskinen op i omdrejninger
Vavro var lige ved at nå frem og heade til et Hakon-indlæg i feltet, og slovakken havde også selv en skudchance efter hjørne, som Grubbe blokerede tæt på målstregen - og fem minutter før pausen var det små marginaler, der forhindrede os i at øge til 2-0.

Lerager headede et indlæg tilbage til Diogo lige uden for OB-feltet, hvor han elegant brysttæmmede bolden og flugtede den på overliggeren helt ud ved krydset. En smuk detalje af portugiseren, der havde fortjent en bedre skæbne.

Men vi fik 2-0-målet inden pausen. I det 43. minut afsluttede Daramy lidt uden for feltet, og Bernat reddede i første omgang, men kunne ikke forhindre Lerager i at dundre returbolden op i nettaget.

Fra 2-0 til 5-0 på ti minutter
De første ti minutter af 2. halvleg blev en af de mest hæsblæsende og målrige i meget lang tid, for efter 54:55 stod der 5-0 på måltavlen!

Daramy lagde ud i 47. minut, da han tæt under mål flugtede et afrettet Falk-indlæg i netmaskerne for næsen af Valdemar Lund.

OB-forsvaret så ikke overbevisende ud, men Bernat var chanceløs, og han kunne heller ikke stille meget op i det 52. minut. Diks afsluttede uden for feltet, og via Ivančević endte bolden hos Falk, som trak uden om Bernat og sparkende den ind fra spids vinkel til sit første mål mod hans gamle klub.

Tre minutter senere blev det 5-0 ved Haraldsson, der sparkede bolden fladt ind, efter at Daramy – der igen i aften var on fire – havde driblet forbi et par fynboer og lagt bolden over til islændingen.

Det var ti dyre minutter for OB, der trods undertal virkede meget modløse efter pausen – og da uret rundede en time, blev det ikke nemmere for dem, da Ivančević først fik en advarsel for en ikke specielt voldsom skuldertackling af Daramy uden for feltet - og sekunderne efter blev præsenteret for det røde kort.

Det undrede mange, der – som jeres udsendte – ikke vidste, at Ivančević også fik et gult kort for en forseelse mod Diogo i opspillet til vores 2-0-mål.

Ni OB'ere holdt stand for en stund
Nede med to mand lykkedes det faktisk OB at begrænse ulykkerne for en stund, men det var stadig spil til et mål, og vi slog ikke op i banen for at køre en 5-0 hjem på rutinen.

Tyve minutter før tid trak det da også op til tenniscifre, da Daramy afdriblede 4-5 mand i feltet og blev nedlagt. Vavro ventede dog forgæves ved 11-meter pletten under et længere VAR-tjek, som endte med at finde en hårfin offside på Daramy i vores opspil. Hvis han ikke havde haft de lange knopper under støvlerne, var den nok ikke blevet dømt…

Jóhannesson afløste nu Haraldsson, og tidligere var Ankersen, Roony og Larsson kommet ind for Jelert, Diogo og Falk.

Et kvarter før tid var Roony tæt på at øge, men skød lige over mål, og vi kværnede videre i jagten på at forbedre vores målscore, og otte minutter før tid blev det 6-0. Lukas Lerager blev dobbelt målscorer, da han kastede sig frem og headede et Daramy-indlæg i nettet.

Og minsandten om ikke vi fik det syvende mål, da Daramy fik bolden af Diks i feltet, og hans afslutning snittede en OB’er og snød Bernat, så vi fik vores største Superligasejr nogensinde.

Da havde fansene for længst kåret ham som en suveræn vinder af Carlsbergs Man of the Match med over halvdelen af alle afgivne stemmer.

Ikke langt fra 8-0
Med fare for at blive rekordgrådig, så kunne og burde vi også have lavet det ottende mål, der ville have sat Superligarekord (andre har også vundet 7-0 og 8-1). I tillægstiden headede Isak Johannesson nemlig tæt forbi på et indlæg, og Larsson afsluttede i fri position lige i fødderne på Bernat – men det blev ved 7-0, og det skal spillerne ikke høre et ondt ord for.

De leverede varen på en baggrund, man godt kan kalde billig, når man spiller så længe i overtal, men arbejdet skal stadig gøres færdigt, og det gjorde vi koncentreret og effektivt i stort set alle 90 minutter.

På en dag hvor Nordsjælland og Viborg også smed point, rykkede vi op på andenpladsen og er nu fire point fra førstepladsen – og hvis vi når helt til tops, når sæsonen er slut, så kan vi for alvor glæde os.

Scoringsrekorder fylder ikke i pokalskabet og sender os ikke ud i Europa – men derfor var det nu alligevel dejligt at være vidner til en ”historisk aften”.