Kampreferat: Kunne også være endt 8-7...

Det var som nat og dag – og nat igen. Der var meget stor forskel på vores to halvlege, og meget stor forskel på vores offensive og defensive aktioner. Og resultatmæssigt svingede det også meget, men endte med ”nat”, da Esbjerg scorede sejrsmålet i tre tillægsminut.

Med karantæner til Joronen og Falk fik Frederik Ibsen debut i målet og Thomsen pladsen ved siden af Zeca på midten, mens en syg Ankersen og en skadet Boilesen gav plads til Varela og Bengtsson på backerne.

Inden der var gået et halvt minut ik vi en forsmag på hjemmeholdets foretrukne angrebsvåben: en dyb stikning efter en bolderobring på midten, og så var en esbjergenser helt alene igennem. Denne gang var der dog offside på Mathias Kristensen, men nu var vi advaret.

Ellers kom vi nu udmærket i gang og pressede dem højt på banen, og efter syv minutter burde vi være kommet foran, da Skov med en lækker pasning spillede Fischer fri i feltet, men Højbjerg fik mirakuløst hånden på hans hårde afslutning.

Men minuttet efter lå bolden i vores målnet... Jacob Lungi opsnappede en fejlaflevering fra Thomsen og spillede straks en flad bold i dybden, og denne gang tog Tighadouini løbet ind fra kanten bag vores forsvar og havde let ved at udplacere en chanceløs Frederik Ibsen.

De næste ti minutter bølgede lidt frem og tilbage uden der skete så meget i felterne, men midt i halvlegen var den gal igen. Denne gang løb Yakovenko mellem Bjelland og Vavro og fik en flad fremlægning, men hans afslutning tog indersiden af stolpen og gik til vores held på tværs af mål.

Siden fik vi meget spil på deres halvdel uden at komme omsætte det til chancer, og i stedet gjorde de det igen efter en halv times spil: københavnsk fejlaflevering, hvorefter Anyembe trak op mod midten og sendte Tighadouini afsted, og han tog bolden godt med, afviste Varelas forsøg på at komme ind på livet af ham, sidesteppede lidt i feltet og bankede bolden ind ved den nærmeste stolpe.

Det var meget tæt på 3-0 fem minutter før pausen, da Austin headede et hjørne lige over mål, men vi nåede også at få en stor chance for at reducere, da Austin tacklede et Skov-indlæg fra baglinjen lidt ud i eget felt, hvor Fischer fra 11-12 meters afstand bankede bolden forbi mål.

En halvleg med store defensive problemer, men trods alt med flere udmærkede offensive aktioner – men den vestjyske føring kunne ingen indvende noget mod.

Efter pausen kom Jonas Wind ind for Thomsen og lå som en lidt mere offensiv central midt med Zeca som mere defensiv, og samtidig byttede Fischer og Daramy plads, så sidstnævnte overtog venstrekanten.

Samtidig kom vi ud med et helt andet udtryk end før pausen, og nu var der meget mere vilje og energi i spillet. Ficsher og Wind havde en okay mulighed efter et par minutters spil, og seks minutter inde i halvlegen fik Daramy straffe, da han blev trådt over foden af Austin i en dribling i feltet. En kendelse, de lokale ikke var helt enige i, for at sige det mildt.

Skov gik til 11-meter pletten, og via indersiden af stolpen endte bolden i nettet via ryggen på og Jeppe Højbjerg, der havde kastet sig til den forkerte side.

Minuttet efter var vi tæt på 2-2, da Varela fikst fandt Fischer med et blødt chip, men han headede tæt forbi den ene stolpe fra kanten af det lille felt. Men nu vågnede Esbjerg-offensiven op igen, mens vores forsvar deres fortsatte med at give chancer væk.

Vavro headede Mathias Kristensen helt fri, og kun en fornem fodparade fra Ibsen forhindrede 3-1. Og kort efter strøg Yakovenko helt alene igennem, rundede Ibsen der gik langt ud i feltet, men mistede så på mystisk vis bolden i en tæmning, da han bare skulle trille den i tomt mål, så den i stedet gik over mållinjen.

Jo, der var underholdning og dramatik for alle pengene og stadig kun spillet en time – og lidt efter fik N’Doye straffe, efter han hentede en lang bold ude i siden og trak ind i feltet tæt på baglinjen og blev hevet ned bagfra af Halsti. Denne gang behøvede Skov hverken hjælp fra træværket eller Højbjerg, og dermed nåede han op på sit 28. sæsonmål i Superligaen!

2-2 og pludselig var vi helt med igen! Vi fastholdt dog ikke det offensive momentum, vi havde haft siden pausen, og Esbjerg begyndte at tage mere over – og med tyve minutter igen gik der igen et kollektive suk gennem det store hjemmepublikum, da Yakovenko igen rundede Ibsen – og igen formåede at solde chancen væk med en mislykket aflevering. Og minsandten, bare to minutter efter fik ukraineren igen chancen, da han – mistænkeligt nær offside – blev spillet helt alene med Ibsen, som reddede afslutningen fornemt.

Kvist kom ind for Daramy, så Wind – der løste opgaven som offensiv central midt fortrinligt - trak ud på venstrekanten, og bare minuttet efter satte Wind Fischer op til en afslutning, som blev tacklet til hjørne. Fischer slog det til bageste stolpe, og da Højbjerg gik helt galt af bolden, kunne Jonas Wind enkelt prikke bolden ind til 3-2.

Så blev der godt nok stille i Esbjerg (undtagen oppe i vores fanafsnit!), for vestjyderne kunne nu se tredjepladsen – som er ensbetydende med sikker Europa League-kvalifikation – fortone sig i det fjerne. Men John Lammers har skabt et stærkt og optimistisk kollektiv, der ikke bare lader sig slå ud, og med ti minutter igen var der balance i regnskabet.

Et langt indkast endte lidt tilfældigt med en skudchance til Joni Kauko, men Ibsen parerede det ganske udmærket, men var bare uheldig at bolden gik i ryggen på Vavro og derfra i en blød bud over Ibsen og i netmaskerne.

Så fik esbjergenserne ny vind i sejlene og satte en hektisk jagt ind på de nødvendige tre point til at komme foran OB i tabellen. Den store synder Yakovenko brændte endnu en stor mulighed, da Ibsen hev endnu en fremragende redning ud af ærmet, og hvis ikke han allerede lignede en matchhelt, så gjorde han det lidt inde i overtiden med endnu en vild refleksredning på et Kauko-hovedstød fra nært hold.

Da var de ved at fortvivle af frustration i Esbjerg-lejren, og man forstår dem godt. Det var helt vanvittigt, hvad de havde brændt af store chancer – men det var ikke slut endnu. I tredje tillægsminut fik Austin perfekt, men lige lovlig uhindret, træf på et hjørnespark og pandede bolden ind i det lange hjørne og udløste et jubelbrøl, som må have kunnet høres langt ud på Vesterhavet.

Kampen kunne sagtens være endt 7-6 eller sådan noget i den retning, men skulle den have en vinder, var det nok i orden, det blev hjemmeholdet. Vi viste god vilje og moral ved at vende 0-2 til 3-2, men defensivt blev der simpelthen givet for meget væk i stort set alle faser af kampen.