Kampreferat: Lyn vs. FCK
10/09 2011 19:00
Mestrene indledte med de samme 11, der for 2 uger siden besejrede Silkeborg 2-1, og den eneste ændring i truppen var, at Bryan Oviedo var med på bænken i stedet for Martin Bergvold. Claudemir og TK var fortsat ikke til disposition, ligesom de langtidsskadede Vingaard og Frederiksen. Hos hjemmeholdet var der Superliga-debut til Bror Blume, mens den gode gamle FCK-kending Christian Traoré, der er lejet i Randers FC, måtte melde fra på grund af sygdom.
Kampen fik en trist indledning for gæsternes vedkommende, for efter bare 7 minutter blev Zanka skubbet ud af balance af Peter Madsen i en luftduel, så han faldt uheldigt ned og med et smertensskrig vred rundt på sit venstre knæ og ankel. Med skuffelsen malet i ansigtet måtte anføreren hjælpes fra banen og tilbringe resten af kampen på sidelinien med på krykker og ispose på knæet. Men lad os afvente lægernes endelige dom, inden vi tager alle sorgerne på forskud. Grimt så det dog ud...
Ragnar Sigurdsson overtog hans plads i centerforsvaret, og Wiland overtog anførerbindet, og holdkammeraterne var heldigvis ikke mere rystede over uheldet end at de kunne bringe sig foran efter 13 minutter. Sigurdsson snittede et Pierre Bengtsson videre, og tæt under mål kunne en overraskende umarkeret Santin heade bolden ned i det ene hjørne.
Det bidrog kun til at fastholde det jerngreb, som gæsterne holdt kampen i, og i en veloplagt offensiv skyllede det ene angreb efter det andet ned mod Lyngby-målet, og på et af dem måtte Rune Pedersen i Lyngby-målet hive en flot dobbeltredning frem, da først N’Doye og bagefter Santin forsøgte sig efter et fint indlæg fra Absalonsen-indlæg fra venstre.
Der var mange flere gode københavnske aktioner, der med lidt held kunne have fordoblet føringen, mens der skulle gå en lille halv time, før Lyngby-offensiven diskede op med noget, der lignede en chance. Så var det til gengæld også en af de helt store! Emil Larsen smuttede fra Johnny Thomsen på en lang fremlægning og tog bolden med ind i feltet, men bragede den over, da han var helt fri med Wiland.
Gæsterne fastholdt kontrollen resten af halvlegen, men gik lidt ned i tempo en halv snes minutter, hvor der blev længere mellem angrebene. Den veloplagte Absalonsen udfordrede dog Rune Pedersen med et fladt forsøg fra kanten af feltet, men det voldte ikke keeperen samme problemer, som Jeppe Brandrup havde med Absalonsen ude på sin backplads. Men generelt kunne Lyngby-forsvaret trække vejret roligere nu, og de kom også bedre med i spillet ude på banen, dog uden at det førte til noget nede i den anden ende.
Mestrene – og i særdeleshed N’Doye - sluttede dog af med at vise de skarpe løvetænder. Først eksploderede senegaleseren i et kontraløb, hvor han brugte sin speed og stærke fysik til at komme fri til skud i feltet, men Bresemann nåede i sidste øjeblik at tackle hans afslutning. Og kort efter sled han sig fri til endnu en god afslutning i feltet, men blev blokeret til hjørne.
Fine detaljer som afslutning på en generelt rigtig god 1. halvleg, som gæsterne desværre ikke helt kunne leve op til efter pausen, hvor man ikke kunne holde det høje tempo, der tog pusten fra hjemmeholdet i starten af kampen. Efter syv minutter førte en Bengtsson-dødbold fra højre side dog til en halvfarlig situation tæt under mål, hvor det nærmest så ud som om, at Absalonsen og Sigurdsson kom i vejen for hinanden, så Rune Pedersen kunne snuppe bolden, inden der blev afsluttet.
Men det kneb med at få det etablerede angrebsspil til at flyde, så der skulle endnu en dødbold-situation til for at skabe farligheder. Bertolt gik alt for hårdt til Delaney i en luftduel lige uden for Lyngby-feltet, men på det efterfølgende frispark skruede Pierre Bengtsson det gode tilbud over mål.
Herefter gik en halv snes begivenhedsløse minutter, inden den hårdtarbejdende N’Doye lynede med et godt, tørt hug fra distancen, der dog gik forbi Lyngby-målet. Kort efter fik han ny angrebskollega, da Nordstrand fik de sidste 20 minutter på banen i stedet for Santin.
Lyngby levede stadig i håbet om at hive et point ud af opgøret og satte bl.a. Bajram Fetai ind for Peter Madsen, men stadig uden at de for alvor fik lagt tryk på FCK-forsvaret. Den islandske akse med Sölvi og Sigurdsson stod solidt og sørgede for, at Wiland generelt fik en stille dag på kontoret.
Til gengæld fik løverne selv lagt tryk på fik løverne til gengæld lagt eet kvarter før tid, da en flot angrebsopbygning via Nordstrand og Delaney endte hos Bolanos i højre side, men på hans flade indlæg kunne Absalonsen ikke rigtig komme til og sendte sin afslutning forbi.
N’Doye diskede også op med en lækker detalje, da han lidt efter tæmmede en fremlægning i feltet med ydersiden af hælen og i samme glidende bevægelse afsluttede med en flugter, som desværre gik over mål Kort efter udgik Absalonsen til fordel for Bryan Oviedo, som dermed fik sin første optræden efter han i foråret var udlejet til Nordsjælland.
Mod slutningen havde mestrene stadig overskud til at holde godt fast i bolden og nærmest fuldstændig holde Lyngby fra chancer, så der aldrig rigtig blev spænding om udfaldet. Kun en enkelt gang kom indskiftede Bajram Fetai på skudhold i feltet, men forivrede sig og bankede bolden langt over. Alt andet end en FCK-sejr havde da også været høj-ufortjent, men omvendt skal der som bekendt ikke meget til i moderne topfodbold…
Med syv sejre har løverne nu to point flere end på samme tidspunkt sidste sæson, og det lover jo godt for fortsættelsen, selv om det nye hold stadig er under opbygning. Men midt i glæden over resultaterne, kastede Zankas uheld naturligvis dystre skygger over FCK-lejren, som til de kommende gruppekampe i Europa League ikke kan disponere over hjemvendte Peter Larsson og derfor "kun" har islændingene til rådighed, hvis Zanka er ude i længere tid.
Kampen fik en trist indledning for gæsternes vedkommende, for efter bare 7 minutter blev Zanka skubbet ud af balance af Peter Madsen i en luftduel, så han faldt uheldigt ned og med et smertensskrig vred rundt på sit venstre knæ og ankel. Med skuffelsen malet i ansigtet måtte anføreren hjælpes fra banen og tilbringe resten af kampen på sidelinien med på krykker og ispose på knæet. Men lad os afvente lægernes endelige dom, inden vi tager alle sorgerne på forskud. Grimt så det dog ud...
Ragnar Sigurdsson overtog hans plads i centerforsvaret, og Wiland overtog anførerbindet, og holdkammeraterne var heldigvis ikke mere rystede over uheldet end at de kunne bringe sig foran efter 13 minutter. Sigurdsson snittede et Pierre Bengtsson videre, og tæt under mål kunne en overraskende umarkeret Santin heade bolden ned i det ene hjørne.
Det bidrog kun til at fastholde det jerngreb, som gæsterne holdt kampen i, og i en veloplagt offensiv skyllede det ene angreb efter det andet ned mod Lyngby-målet, og på et af dem måtte Rune Pedersen i Lyngby-målet hive en flot dobbeltredning frem, da først N’Doye og bagefter Santin forsøgte sig efter et fint indlæg fra Absalonsen-indlæg fra venstre.
Der var mange flere gode københavnske aktioner, der med lidt held kunne have fordoblet føringen, mens der skulle gå en lille halv time, før Lyngby-offensiven diskede op med noget, der lignede en chance. Så var det til gengæld også en af de helt store! Emil Larsen smuttede fra Johnny Thomsen på en lang fremlægning og tog bolden med ind i feltet, men bragede den over, da han var helt fri med Wiland.
Gæsterne fastholdt kontrollen resten af halvlegen, men gik lidt ned i tempo en halv snes minutter, hvor der blev længere mellem angrebene. Den veloplagte Absalonsen udfordrede dog Rune Pedersen med et fladt forsøg fra kanten af feltet, men det voldte ikke keeperen samme problemer, som Jeppe Brandrup havde med Absalonsen ude på sin backplads. Men generelt kunne Lyngby-forsvaret trække vejret roligere nu, og de kom også bedre med i spillet ude på banen, dog uden at det førte til noget nede i den anden ende.
Mestrene – og i særdeleshed N’Doye - sluttede dog af med at vise de skarpe løvetænder. Først eksploderede senegaleseren i et kontraløb, hvor han brugte sin speed og stærke fysik til at komme fri til skud i feltet, men Bresemann nåede i sidste øjeblik at tackle hans afslutning. Og kort efter sled han sig fri til endnu en god afslutning i feltet, men blev blokeret til hjørne.
Fine detaljer som afslutning på en generelt rigtig god 1. halvleg, som gæsterne desværre ikke helt kunne leve op til efter pausen, hvor man ikke kunne holde det høje tempo, der tog pusten fra hjemmeholdet i starten af kampen. Efter syv minutter førte en Bengtsson-dødbold fra højre side dog til en halvfarlig situation tæt under mål, hvor det nærmest så ud som om, at Absalonsen og Sigurdsson kom i vejen for hinanden, så Rune Pedersen kunne snuppe bolden, inden der blev afsluttet.
Men det kneb med at få det etablerede angrebsspil til at flyde, så der skulle endnu en dødbold-situation til for at skabe farligheder. Bertolt gik alt for hårdt til Delaney i en luftduel lige uden for Lyngby-feltet, men på det efterfølgende frispark skruede Pierre Bengtsson det gode tilbud over mål.
Herefter gik en halv snes begivenhedsløse minutter, inden den hårdtarbejdende N’Doye lynede med et godt, tørt hug fra distancen, der dog gik forbi Lyngby-målet. Kort efter fik han ny angrebskollega, da Nordstrand fik de sidste 20 minutter på banen i stedet for Santin.
Lyngby levede stadig i håbet om at hive et point ud af opgøret og satte bl.a. Bajram Fetai ind for Peter Madsen, men stadig uden at de for alvor fik lagt tryk på FCK-forsvaret. Den islandske akse med Sölvi og Sigurdsson stod solidt og sørgede for, at Wiland generelt fik en stille dag på kontoret.
Til gengæld fik løverne selv lagt tryk på fik løverne til gengæld lagt eet kvarter før tid, da en flot angrebsopbygning via Nordstrand og Delaney endte hos Bolanos i højre side, men på hans flade indlæg kunne Absalonsen ikke rigtig komme til og sendte sin afslutning forbi.
N’Doye diskede også op med en lækker detalje, da han lidt efter tæmmede en fremlægning i feltet med ydersiden af hælen og i samme glidende bevægelse afsluttede med en flugter, som desværre gik over mål Kort efter udgik Absalonsen til fordel for Bryan Oviedo, som dermed fik sin første optræden efter han i foråret var udlejet til Nordsjælland.
Mod slutningen havde mestrene stadig overskud til at holde godt fast i bolden og nærmest fuldstændig holde Lyngby fra chancer, så der aldrig rigtig blev spænding om udfaldet. Kun en enkelt gang kom indskiftede Bajram Fetai på skudhold i feltet, men forivrede sig og bankede bolden langt over. Alt andet end en FCK-sejr havde da også været høj-ufortjent, men omvendt skal der som bekendt ikke meget til i moderne topfodbold…
Med syv sejre har løverne nu to point flere end på samme tidspunkt sidste sæson, og det lover jo godt for fortsættelsen, selv om det nye hold stadig er under opbygning. Men midt i glæden over resultaterne, kastede Zankas uheld naturligvis dystre skygger over FCK-lejren, som til de kommende gruppekampe i Europa League ikke kan disponere over hjemvendte Peter Larsson og derfor "kun" har islændingene til rådighed, hvis Zanka er ude i længere tid.
