Kampreferat: Måden det skete på...

Det var som forventet en vanvittig heksekedel, der ventede spillerne, da de omsider nåede frem til Ali Sami Yen Spor Kompleksi knap en time før kickoff.

Lydniveauet mellem de stejle, tætpakkede tribuner oversteg det meste af, hvad vi har oplevet i vores 121 foregående udekampe på europæiske stadioner, og det var en fed, men ikke ond stemning.

Vi startede med Grabara – Jelert, Vavro, Diks, Meling – Diogo, Falk, Lerager – Elyounoussi, Larsson, Achouri, hvilket var to ændringer fra lørdagens topkamp i Farum: Lerager og Larsson for Roony og Óskarsson.

Galatasaray stillede stort op som de plejer, bortset fra at Hakim Ziyech fik sin første startplads på bekostning af Tete.

Midt i den infernalske larm var der plads til et minuts stilhed for at mindes de uhyggeligt mange ofre for oversvømmelserne i Libyen og jordskælvet i Marokko, men det var også det eneste tidspunkt, hvor man kunne høre, hvad sidemanden sagde på stadion. Men som kampen skred frem, blev pibekoncerterne ikke kun rettet mod gæsterne.

Stor Grabara-redning holdt os inde i kampen
Galatasaray lagde offensivt ud og fik et par hjørnespark, inden de i 7. minut var tæt på at komme foran. Dries Mertens spillede Mauro Icardi helt fri, men en fremragende refleksredning fra Grabara forhindrede den notoriske målscorer i at komme på tavlen.

Få minutter efter serverede Mertens også en stor skudchance til Kerem Aktürkoglu, men han skød et stykke forbi. Den ivrige venstre kant fik dog flere muligheder, og efter et kvarters tid brød han igennem i feltet og hamrede bolden lige over mål.

Siden kom vi mere med og begyndte at spille vores eget spil oppe på deres banehalvdel, og i flere situationer bekræftede det forhåndsanalyserne af, at Galatasaray langt fra var usårlige, hvis man spillede dem rigtigt.

Som f.eks. i 22. minut, hvor Mohamed Elyounoussi var lige ved at få en stor skudchance, da Elias Achouri - efter godt genpres og kvikke kombinationer - spillede ham i feltet, men Angelino kom i sidste øjeblik på tværs af vores planer.

Tyrkisk skud på overliggeren
Galatasaray svarede dog hurtigt igen, men overliggeren lå hvor den skulle, da Kerem Aktürkoglus fyrede i fri position efter et boldtab af Achouri uden for eget felt. Men trods deres store chancer var vi udmærket med, og boldbesiddelsen var midt i halvlegen nogenlunde fifty/fifty.

Der fulgte nu en halv snes minutter, hvor det mest opsigtsvækkende var, at dommeren måtte ud og få et nyt ur, og at Victor Nelsson fik udskiftet en bold, der havde tabt pusten.

Mesterlig detalje bragte løverne foran
Ti minutter før pausen tog kampen en dejlig vending, da Elyounoussi opfangede et lidt hasarderet udspark fra Fernando Muslera midt på deres halvdel.

På et fint indlæg fra Elias Jelert headede Lukas Lerager på tværs i feltet, og inde foran mål brysttæmmede Elyounoussi bolden og flugtede den i nettet. En mesterlig detalje af den erfarne nordmand!

Galatasaray var dog ikke mere rystede, end at Dries Mertens fik en stor chance minuttet efter, men på en lang fremlægning fra Nelsson, fik han ikke ram på sin helflugter.

Lidt efter headede Lucas Torreira tæt forbi på et indlæg fra højre, men vi sluttede halvlegen fint og kunne ikke være utilfredse med pauseføringen. Med lidt større skarphed i afslutningerne havde hjemmeholdet været foran og måske givet kampen et andet forløb.

Stemningen vendte
Vi kom stærkt ud efter pausen, og utilfredsheden bredte sig på tribunerne i takt med, at de lokale helte slet ikke fik gang i deres spil.

Det skyldes, at vi stod modigt højt på banen og især var gode til at generobre en række bolde på deres banehalvdel, og efter et par lige-ved-og-næsten angreb, var vi tæt på 2-0 i 56. minut.

Achouri driblede sig nok engang fri af et par modstandere og spillede Diogo lige uden for feltet, men han skruede bolden forbi Musleras mål.

Under øredøvende piften fra de utilfredse tyrkiske fans legede vi nu nærmest med Galatasaray, og man sad bare og ønskede, at vi også ville stikke den berømte kniv ind og øge føringen her i vores stærke periode. Og det gjorde vi også!

Diogo øgede til 2-0
I 58. minut snød vi deres offsidefælde noget så eftertrykkeligt, da Lukas Lerager slog en dybdebold, og Birger Meling løb helt fri i venstre side.

Muslera stormede ud af sit mål, men fortrød og blev fanget på halvvejen af sin skovtur, og Meling spillede med køligt overblik bolden til en fri Diogo på kanten af feltet, hvorfra han udplacerede den enlige forsvarer, der forgæves forsøgte at dække det tomme mål.

Det var et fuldt fortjent udbytte af en særdeles stærk FCK-periode, og selv om Galatasaray satte et par friske folk ind i et forsøg på at vende slaget, var der stadig ikke meget, der lykkedes for dem.

Vi sad fuldstændig på kampen, og 20 minutter før tid satte vi også nye folk ind i form af Orri Óskarsson og Victor Claesson for Jordan Larsson og Diogo.

Kampbilledet krakelerede ved rødt kort
Men der gik kun få minutter, før kampbilledet krakelerede, da dommer Georgi Kabakov gav Elias Jelert det andet gule kort.

Han havde i forvejen et for at nøle ved et indkast, og nu tog han et for langt træk med bolden og pløjede Angelino ned i en tackling, som selvfølgelig var unødigt hasarderet, når man allerede har et gult kort.

Neestrup sendte Valdemar Lund og Peter Ankersen ind for Achouri og Óskarsson, som altså kun fik fem minutter, før han blev ofret på taktikkens alter. Nu spillede vi med fem nede bagved, og der ventede et langt og vanskeligt kvarter i undertal.

Vi løste dog opgaven meget flot i de første ti minutter efter udvisningen, hvor tyrkerne forivrede sig for meget, slog upræcise afleveringer og begik nogle frispark, så de aldrig etablerede noget egentligt tryk.

Chancer var de heller ikke i nærheden af, så det her tegnede til vores tredje udesejr i et Champions League-gruppespil.

To brutale minutter
Men ak… i løbet af bare to bitre og brutale minutter forvandlede det sig til en indædt kamp for blot at forhindre et nederlag!

Galatasaray havde for længst kastet flere folk frem, og i 86. minut stod backen Sacha Boey umarkeret i feltet, da Lund ikke pressede ud som venstre centerback. Boey var dog noget heldig med at få bolden fra indskiftede Tete, hvis aflevering ramte Claesson på vejen, men franskmanden hamrede resolut bolden op i det nærmeste målhjørne.

Nu fik tyrkerne troen tilbage, både på og uden for banen, og mindre end to minutter efter, måtte Grabara igen gå den tunge gang ind i målet.

Ligeledes indskiftede Wilfried Zaha rykkede forbi Peter Ankersen på kanten og slog et indlæg til udkanten af feltet, hvor Tete med en kontrolleret firsttimer sendte bolden ind ved den ene stolpe.

Bittert pointtab
Det hører vel med til historien, at begge mål var usandsynligt godt sparket ind, men det var ikke det, der fyldte i de danske hoveder i de minutter. Det handlede kun om at overleve med det ene point i behold, og det lykkedes.

Alligevel var de to tabte point næsten ikke til at bære bagefter, men når den første ærgrelse har lagt sig (men kun den første, for det her vil vi sikkert også ærgre os over om ti og tyve år), så kan vi i det mindste glæde os over, at Galatasaray ikke også scorede et sejrsmål i de seks-syv minutters tillægstid.

Trods deres pludselige medgang fik de nemlig ikke mere ud af det, og der var ikke overhængende fare for et sejrsmål, bortset fra en enkelt dødbold, som vi clearede.

Værdifuldt point - trods alt
Det ene point er trods alt værdifuldt, hvis det som formodet er os og Galatasaray, der skal slås om tredjepladsen i gruppen. Men fodbold er også følelser, og derfor handler det bare ikke kun om selve resultatet, men om måden det sker på. Og den var ikke sjov.