Kampreferat: Målorgie i vores ottende sejr i ni kampe

Med en samlet sejr på 8-3 er de danske mestre klar til Q3 i Champions League, men bag aftenens målorgie på 6-3 gemmer sig igen en brillant og seværdig offensiv og en periodevis alt for ustabil defensiv.

De to hold
Begge hold skiftede én i forhold den første kamp på Island: Orri Óskarsson startede i stedet for Roony Bardghji, og Anton Ludviksson i stedet for Alexander Sigurdarson. Og så var underlaget skiftet fra kunstgræs til græs, og sidst men ikke mindst var kulissen væsentligt større med knap 21.000 på tribunerne.

For kickoff var der blomster fra Fanklubben til Theo Sander, Elias Achouri og Mohamed Elyounoussi, men ingen af dem var i start-11’eren: Grabara – Jelert, Vavro, Lund, Diks – Lerager, Clem, Falk – Larsson, Óskarsson, Diogo.

>> Se matchfacts m.m. på kampsiden

Bortset fra, at et boldtab førte til en farlig Brediablik-kontra efter 70 sekunders spil, så kom vi udmærket i gang og satte et par angreb op med fine, hurtige kombinationer. Diks havde et langskud tæt forbi mål, og Falk skruede et skud lige over det fjerneste målhjørne fra venstre side af feltet.

Breidablik-mål og spildominans
Men efter små ti minutter begyndte det at gå galt. Først fik Valdemar Lund et tidligt gult kort for en hård tackling, og minuttet efter førte endnu et boldtab til, at Breidablik alt for nemt spillede sig igennem og scorede et flot mål til 1-0.

Oliver Sigurjonsson løftede bolden ind i feltet, hvor Jason Dadi Svanthorsson elegant skruede den over Grabara og ind i det lange hjørne.

Men hvis det var et wake up-call, så trykkede vi på snooze-kampen og slumrede videre i små 20 minutter, hvor vi skal være glade for, at vi ikke kom yderligere bagud. Ikke fordi Breidablik kom til specielt åbne chancer, men de dominerede fuldstændig spillet, mens vi nærmest var helt væk.

En række tekniske fejl slog ofte vores forsøg på opspil i stykker, og strukturen og organisationen i holdet var langt fra så solid, som den burde være mod et hold, som med al respekt ikke burde volde os så store problemer i Parken.

Men Breidablik skal have credit for optimistisk og modigt at spille deres spinkle chance, og vi havde svært ved at spille os ud af deres høje pres.

Tre mål på fire minutter!
Først da vi nærmede os den halve time begyndte vi så småt at få fat igen, og uden at William Clem – trods flere boldtab på egen halvdel – skal have skylden for alle problemerne, så ændrede kampen karakter, da han blev taget ud til fordel for Elias Achouri. Tuneseren kom ind på kanten, mens Diogo trak ned på midten.

Og netop Diogo fik en hovedrolle, da vi på fire minutter vendte 0-1 til 3-1!!

Først fik vi en dødbold, efter Kristinn Steindorsson gled midt på egen halvdel, og Falk opsnappede bolden og spillede 1-2 med Orri, hvorefter han blev fældet 6-7 meter uden for feltet.

Umiddelbart lå bolden bedst til Jordan Larssons venstre ben, men Diogo skruede præcist bolden uden om muren og ind tæt op ad stolpen.

Mindre end et minut efter, at Breidablik havde givet bolden op, opfangede Diogo en islandsk fejlaflevering uden for deres felt og spillede Achouri fri i venstre side af feltet, og han lagde den fladt ind i det hjørne til sin første FCK-scoring.

Igen gik der mindre end et minut, efter at spillet var sat i gang, før jublen igen brød ud på tribunerne.

Jordan spillede 1-2 med Orri, tog et træk i feltet og chippede bolden over keeper Anton Ari Einarsson og i mål, sådan som det efterhånden er blevet en vane for den svenske skarpretter.

Dermed kunne alle F.C. Københavnere - især de, der allerede havde købt fly og hotel til Prag - ånde lettet op!

4-1 før pausen
Så blev der ellers jublet og hoppet i takt på ”Familiesektionen”! Tribunerne jo var byttet om i dag på grund af en UEFA-dom, så Sektion 12 stod på D-tribunen, mens der var inviteret børnefamilier på B-tribunen. Nedre C stod heldigvis, hvor de har stået i mange år, og bidrog også til en fin lydkulisse til sæsonens første hjemmekamp.

For nu var enhver tvivl selvfølgelig væk om det samlede resultat, men vi gik dog lidt ned i omdrejninger frem mod pausen, så Breidablik igen fik lidt spil på vores halvdel, men vi stod godt defensivt nu og gav ikke noget væk.

I stedet nåede vi i tillægstiden at komme på 4-1, og det var endnu engang Diogo, der iscenesatte scoringen. Portugiseren fik bolden af Falk og spillede Orri fri i feltet, hvor han elegant lagde bolden hen over keeperen og i nettet.

Diogo involveret i vores første fem mål
Efter pausen satte vi Sørensen, Ankersen og Oscar Højlund ind for Diks, Jelert og Achouri, så sidstnævnte fik altså kun et kvarters tid på banen, men er efter eget udsagn heller ikke helt på 100 % endnu. Og nu gjaldt det selvfølgelig om at spare lidt på kræfterne, inden de kommende ugers hektiske program.

100 sekunder efter pausen gjorde Diogo det igen… trak ind fra venstre og slog en fremragende pasning i feltet til Orri, som endnu engang afsluttede klinisk og effektivt: 5-1!

Breidablik ville dog stadig være med i forestillingen, og da vi i 51. minut mistede bolden ude i højre side, så trak Steindorsson ned mod feltet og fyrede af, og da bolden strejfede Valdemar Lund på vejen, gik den i en høj bue over Grabara og i mål til 5-2.

Og der var flere islandske scoringer i vente. Fem minutter efter clearede Vavro en bold nærmest fra egen baglinje, og det gav Orri en kontrachance mod to landsmænd i sorte trøjer.

Orri løb først fra den ene, og så fra den anden, inden han med et fladt spark udplacerede keeperen og dermed sikrede sig kampbolden til evig arv og eje som det synlige bevis for det første seniorhattrick.

 

For en gangs skyld et mål, som Diogo ikke var involveret i, men det var selvfølgelig ikke derfor, at han kort efter blev udskiftet med Roony.

Tenniscifre - dog ikke tiebreak
Oscar Højlund fik en god chance til at øge føringen midt i halvlegen, men Einarsson nåede lige akkurat at redde til hjørne. Roony havde lidt efter også et udmærket langskud, som Einarsson reddede, men mens vi sad og gravede i hukommelsen efter de største FCK-sejre, så kom vi på andre tanker.

Lund skubbede den indskiftede færing, Klæmint Olsen, omkuld på kanten af feltet og heldigvis slap han for endnu et kort, men i stedet straffede anfører Höskuldur Gunnlaugsson os ved at banke dødbolden i nettet.

Så var vi kun ét mål for at tangere rekorden for den mest målrige FCK-kamp, som dog stadig er 4-6-nederlaget til AaB for 30 år siden, da vi havde sikret guldet og spillede cirkusfodbold i sidste spillerunde.

Som kampen havde udviklet sig, kunne man efterhånden ikke helt udelukke, at tenniscifrene udviklede sig til en tiebreaker på 7-6, men så galt gik det dog ikke.

Resten af kampen forløb uden nævneværdige tilløb til flere mål, for nu handlede det for vores vedkommende bare om at være ”prag-matiske” og få kampen overstået uden at løbe ind i skader eller andre ulyksaligheder før de kommende ugers tætte program.

En samlet sejr på 8-3 lyder overbevisende, men indsatsen i den første halve times tid gik ikke upåtalt hen bagefter, hverken i omklædningsrummet eller i mixed zone. Især ikke fordi det ikke var første gang i sæsonstarten, at vores modstandere kom lidt for let til lidt for mange chancer.

Men hvis det er kun sejre, der tæller, så har vi otte og en uafgjort i de seneste ni kampe. Det kunne være værre… også på en aften, hvor der faldt seks islandske mål i Parken!