Kampreferat: Motivation, moral og mål!
AGF dominerede de første to minutter, hvor de kom foran 1-0. Resten af kampen stod der FCK på, og det afspejlede sig i sejrscifrene 4-2!
De to hold
I forhold til torsdagens Slavia-kamp var Zeca tilbage fra karantæne og ny i start-11 sammen med Joronen, Vavro og Boilesen, mens Stephan, Papagiannopoulos, Bengtsson og Pieros tog plads på bænken.
AGF havde en enkelt ændring fra deres seneste 2-2-kamp mod AaB, idet Guira startede i stedet for Bundu.
Kampen blev – ufrivilligt – spillet under tag, fordi der var tekniske problemer med at køre det af tidligere på dagen.
Århusiansk drømmestart
Vi nåede dårligt at røre bolden, før AGF bragte sig foran i det andet minut! Dino Mikanovic løftede bolden ind i feltet ovre Bjelland og Vavro, og Jakob Ankersen tæmmede den i duel med tvillingebror Peter og sparkede den forbi Jesse Joronen.
En kold dukkert, når man ellers var opsatte på at gå ud og revanchere sig for torsdagens Slavia-nederlag. Men ikke koldere end at vi hurtigt begyndte at få varmen igen. Vi satte os hurtigt på spillet, og selv om vi ikke rigtig havde held med indlæg mv i de første 10 minutters tid, så var der god energi og godt drive i holdet.
Efter et lille kvarter stjal Boilesen bolden fra en lidt nonchalant Mikanovic og slog et perfekt indlæg, som N'Doye desværre headede lige forbi. Få minutter efter smed Boile et nyt godt indlæg ind foran, hvor Fischer headede forbi - og måske skulle have overladt det til N'Doye at forsøge sig.
Skov-huggeren slog til igen
Anyway, det var gode takter, der gav løfter om, at vi kunne komme tilbage i kampen. Efter en snes minutter blev Gregus nedlagt en 7-8 meter uden for AGF-feltet, og Robert Skov slikkede sig om munden, mens AGF gjorde muren klar. Og med to-tre skridts tilløb skruede den formstærke kantspiller bolden over muren og ind tæt op ad stolpen, hvor Óscar Whalley ikke nåede ud.
Lidt efter den halve time - hvor AGF stadig ikke havde haft skabt noget som helst siden målet - var N'Doye igen tæt på at komme på tavlen, denne gang fornemt serviceret af Gregus, men senegaleseren headede lige i fødderne på Whalley.
Og vi masede fortsat på. Skov fik en ny frisparks-mulighed, da Zeca blev nedlagt uden for feltet, men denne gang dykkede dødbolden for sent og endte i nettaget. Frem mod pausen havde det periodevis karakter af powerplay, og kun en enkelt gang slap Casper Højer fri til et halvfarligt indlæg, som Bjelland køligt headede væk.
Mod slutningen brændte det igen på foran Whalley, og i allersidste minut skruede Falk bolden tæt forbi fjerneste stolpe efter Fischer havde spillet ham i feltet. Ingen tvivl om, hvem der skulle være mest glade for, at det kun stadig stod 1-1 på tavlen!
Bedst som man troede, AGF kom ud med lidt mere til 2. halvleg, misbrugte vi igen en gylden mulighed for at komme foran. Fischer lagde et Skov-indlæg til rette for Falk, men i stedet for at sparke på mål, prøvede han at lægge den tilbage til Fischer, og så kom Amini imellem.
Skov igen!!
Sana havde et udmærket kontraløb, hvor han bare kiksede afslutningen i feltet, inden Skov slog til igen i den anden ende. Han samlede et clearet indlæg op 8-9 meter uden for feltet og lod lige bolden hoppe en gang eller to, inden han fyrede kanonen af, og så hvislede bolden i netmaskerne, mens Whalley sprællede forgæves.
Glæden blev dog kortvarig i FCK-miljøet, for tre minutter senere udlignede AGF på deres anden chance i kampen... Jens Stage fik en fin pasning i feltet, og forsvarerne lå lid for langt fra ham, så han fladt kunne udplacere Joronen.
En irriterende effektivitet, som Slavia også udviste i torsdags, men... part of the game. I modsætning til i torsdags blev vi dog ikke bare ved med at kæmpe for sagen - vi kom også til chancerne!
Der var måske lige en kort periode midt i halvlegen, hvor vi mistede lidt momentum, og Amini var ved at komme til frit skud, men Vavro nåede at blokere til hjørne. Man frygtede lidt, at torsdagens hårde kamp sad i benene, men intet tydede på, at den sad i hovederne. Vi var i fuld kontrol, og over hele linjen blev der kæmpet og arbejdet hårdt for sagen.
Og med et kvarter igen, skabte vi igen chancer - og denne gang på samlebånd: Boilesen trak ind fra venstre og sparkede lige forbi med højre. Indskiftede Pieros kom godt op på et hjørne og headede lige over. Og Skov var lige ved at overliste Whalley med et fladt, tørt hug.
Boile og Fischer - to mål på to minutter
Her bagefter er det nemt at sige, at det kun var et spørgsmål om tid, men sådan føltes det, mens man sad og så på. Og med 11 minutter igen kom forløsningen, og igen var Boilesen på spil. Han drev bolden frem, spillede 1-2 mod en nærmest liggende Pieros og udplacerede derefter Whalley.
Knap havde jublen lagt sig, før Fischer opsnappede en fejlaflevering fra Casper Højer, sendte Kanstrup på halen og afgjorde kampen med 4-2-målet. Med venstre, ligesom vores tre første mål!
AGF havde ikke noget modsvar, selv om de med seks minutter forsøgte med en debut til Youssef Toutouh på hans gamle hjemmebane - men et stort og varmt bifald fra FCK-fansene var det eneste Youssef fik med hjem til Århus.
I stedet var Skov tæt på at blive tre-måls-skytte i overtiden, men sparkede lige over fra kanten af feltet. Det tilgiver vi ham gerne, og fansene havde forlængst kåret ham som Carlsbergs Man of the Match.
4-2 efter en fremragende præstation af alle mand - og et dejligt rygstød, inden vi nu skal på udebane i seks af de næste syv kampe!
