Kampreferat: Nederlag i en rodet og uskøn affære

De to hold
Mens vi roterede flittigt i onsdagens pokalkamp mod Lyseng, var der tre ændringer i forhold til søndagens Derby: Valdemar Lund for skadede Kevin Diks samt Viktor Claesson og Roony Bardghji for Diogo Goncalves og Lukas Lerager: Grabara – Jelert, Vavro, Lund, Meling – Elyounoussi, Falk, Claesson – Roony, Óskarsson, Achouri.

FC Midtjylland skiftede på to fra deres seneste Superligakamp, Kristoffer Olsson og Sverrir Ingi Ingasson afløste André Rømer og Mads Bech.

Lige åbning på kampen
Gæsterne kom i nye, mørkerøde udebanetrøjer, hvor rygnumrene var stort set umulige at se rygnumrene fra tribunen, så hermed en ”disclaimer” i forhold til mulige forvekslinger i dette referat.

Men et par navne fik vi desværre blæst op på storskærmen, så ingen var i tvivl om, hvem der scorede kampens to eneste mål, som tilføjede løverne sæsonens andet nederlag.

Efter en lige åbning på kampen fik Midtjylland kampens første chance, da Vavro kom for sent og nedlagde Cho på halvcirklen uden for vores felt, men Aral Simsir sparkede dødbolden i muren – og returbolden lige i skridtet på Vavro…

Claesson stod for vores første afslutning i 13. minut, da han styrede en bold fra Achouri et stykke forbi mål, og efter ca. 20 minutters jævnbyrdig kamp/fight, begyndte vi så småt at få et lille overtag.

God FCK-periode
Midt i halvlegen tog Vavro et langt raid op i højre side, fik bolden af Roony og slog den hårdt ind foran, og det var ikke langt fra, at Claesson kom først på den.

På det efterfølgende hjørne headede Vavro over mål, og lidt efter fik han chancen på en dødbold, efter at Kristoffer Olsson havde sparket Claesson ned i et kontraløb, men slovakkens flade hug gik et par meter forbi.

I en god FCK-periode, hvor vi trykkede kraftigt på, havde Elyounoussi og Falk også skudforsøg, men generelt var ”lige ved og næsten” historien om mange af vores offensive aktioner. Vi blev ofte lidt for utålmodige og manglede præcision i pasningerne og skarphed i afslutningerne.

FCM bedre med inden pausen
De sidste ti minutter før pausen kom midtjyderne bedre med igen, men heller ikke de formåede at spille sig til deciderede chancer.

Det var ved at udvikle sig til en solid omgang tju-bang-fodbold, og karakteristisk nok så kom FCM bedste tilbud, da Falk smed bolden væk i tillægstiden, men Oliver Sørensen hamrede bolden lige i hovedet på Vavro. Han nægtede dog at tage tælling og rystede bare lidt på hovedet...

Mere rodet kamp med mange spilstop
2. halvleg var kun 18 sekunder gammel, da midtjyderne spillede sig for let gennem vores kæder, så Cho kom på skudhold uden for feltet, men han sparkede forbi mål.

Vi svarede igen med et par gode opspil i højre side, men det blev kun til et Achouri-hovedstød forbi mål og et blokeret Roony-skud, så Jonas Lössl var stadig ikke sat på de store prøver.

I 51. minut fik vi det første af flere længere spilstop, da Ingasson og Orri stødte hovederne sammen. Ingasson fik et gult kort, selv om det så ud som han bare ikke nåede at flytte sig, og begge kunne heldigvis fortsætte efter lidt behandling.

Bare et minut senere blev spillet stoppet igen, da Claesson med armen ramte sin landsmand, Kristoffer Olsson, i hovedet under et indlæg i FCM-feltet.

Claesson var ikke tilfreds med, at spillet blev stoppet, og det så da også hændeligt ud og udløste heller ikke noget kort, men det var jo en hovedskade, og der gik nogle minutter, før Olssons blødende øjenbryn blev bundet ind, så han kunne fortsætte.

Midtjysk føring midt i halvlegen
Nu var det en meget rodet affære med mange hektiske aktioner og misforståelser, og ingen havde rigtigt kontrol over tingene. Og efter de to førnævnte islandske og svenske dueller, var det nu en norsk duel, som førte til kampens første mål.

FCM spillede sig lidt for nemt fri i venstre side til et fladt Oliver Sørensen-indlæg, Cho sprang over bolden i feltet, og Ola Brynhildsen snød Birger Meling med en skudfinte og sparkede bolden ind til 1-0.

Vi forsøgte at svare igen, men midtjyderne sad godt i benene på os i duellerne. Vi havde stadig svært ved at komme afgørende fri til noget, selv om vi kort før målet satte friske folk ind i form af Diogo Goncalves og Jordan Larsson for Roony og Orri, og siden også Christian Sørensen for Meling.

Men FCM stillede sig heller ikke bare ned og forsvarede sig, og Falk måtte trække et gult kort for at bremse Oliver Sørensen, da de var ved at køre kontra efter endnu et københavnsk hjørne, der ikke førte til noget.

2-0 ti sekunder efter målspark
Diogo kom dog til en ganske god skudchance lige uden for feltet efter en 1-2 med Claesson, men skød over mål. Og bare ti sekunder efter, at Lössl satte spillet i gang med et målspark, lå den i vores mål.

Jelert tabte en luftduel til Cho, Simsir snød Vavro, som var trukket helt ud på sidelinjen, og Oliver Sørensen firsttimede Chos indlæg i mål. Enkelt og effektivt, men det må jo ikke ske…

Minuttet efter kom gemytterne lidt i kog, og det begyndte med, at Paulinho clearede en bold i eget felt lidt i ansigtet på André Rømer, der gik omkuld. Dommer Putros lod os umiddelbart fortsætte angrebet, som Falk netop skulle til afslutte med et langskud, da Putros så stoppede spillet. Falk tændte af – ikke over at han stoppede spillet, men over at Paulinho havde kastet sig ned i ham med knopperne forrest, da han afsluttede.

Der var tilløb til håndgemæng, som endte med gule kort til Paulinho og til Jordan Larsson, som under infighten skubbede lidt til Brynhildsen, som straks gik i græsset. Desuden fik Grabara et kort for at brokke sig.

Det længere spilstop blev forlænget ved, at vi satte Ankersen og Lerager ind for Jelert og Achouri, mens FCM også skiftede ud, så der var efterhånden lagt op til en halv snes minutters tillægstid.

Trist hændelse på tribunen afbrød kampen
Det var os, der pressede på nu, men stadig uden at komme til egentlige chancer til at reducere, og pludselig gik det hele i stå. En tilskuer på Nedre C var faldet om, og samaritter, læger mv blev hurtigt tilkaldt, mens en urolig stilhed sænkede sig over tribunerne.

Efter 6-7 minutter sendte Putros spillerne i omklædningsrummene, mens behandlingen fortsat var i gang af den tilskadekomne. Først efter yderligere et kvarters tid kunne spillet genoptages, og det forlød heldigvis, at den tilskadekomne var ved bevidsthed, da vedkommende blev kørt ud af Parken på en båre og på hospitalet, og alle på tribunerne udviste forbilledlig respekt og tålmodighed for den triste hændelse.

Ti minutters tillægstid, der bare skulle overstås
Uret blev nulstillet, så der stadig et par minutter tilbage af den ordinære spilletid, og med cirka ti minutters tillægstid var et københavnsk comeback ikke umuligt.

Det var dog ikke nogen nem situation at skulle finde energien frem, for som Neestrup udtalte bagefter: "Det var dybt ubehageligt, og kampen dør fuldstændig. Stadion og spillere går ned, og det var bare minutter, der skulle overstås."

Det blev heller ikke rigtig til noget, men vi tabte ikke kampen i tillægstiden. Det var en dag, hvor for meget ikke lykkedes i offensiven – og hvor vi i et par afgørende situationer ikke formåede at lukke af bagude og køre bare det ene point hjem.