Kampreferat: Sent comeback gav velfortjent sejr

Præmisserne var meget enkle: vind eller forsvind! Det har vi prøvet mange gange i Europa, men det er altså noget særligt i de her bedst-af-én-kampe, når man tilmed er på udebane. Også selv om man møder Allsvenskans nr. 12, hvor et nederlag efter nogens opfattelse ville rangere på niveau med dengang, Danmark mistede afstået Skåne, Halland og Blekinge.

Sådan gik det ikke, men ikke uventet holdt det hårdt, og det var både vores og modstanderens skyld henholdsvis fortjeneste.

Vi startede med Fischer i stedet for Daramy, og ellers fik de andre fra i søndags chancen igen. IFK fik ikke georgieren Giorgi Kharaishvili klar, efter han udgik i søndags.

Stor chance i kampens indledning
Vi kom fint fra start og burde være kommet foran allerede efter otte minutter, da Jonas Wind styrede et Bengtsson-indlæg videre ind foran mål, og Wilczek afsluttede fra nært hold, men IFK’s græske keeper Gianni Anestis reddede mirakuløst.

Svenskerne gik til stålet, og allerede i de første minutter blev Falk hårdt nedlagt af Kalley, og hvis den spanske dommer ellers havde holdt kort-linjen, var der blevet delt mange flere ud i aften, end det som den unge back fik her!

Efter cirka tyve minutter kom Jonas til en afslutning ved bageste stolpe på en Fischer-dødbold, men da var vores spildominans så småt ved at aftage. Det næste periode blev en lidt rodet affære, hvor vi mistede lidt af rytmen i vores spil, og der sneg sig nogle dumme boldtab ind på den temmelig ujævne bane.

Men selv om svenskerne kom mere på bolden, så stod vi udmærket defensivt, og de blev aldrig lige så farlige i feltet, som de var i nærkampene, hvilket bl.a. Zeca og Stage fik at føle, uden at den spanske dommer kom til lommerne.

Ti minutter før pausen byttede Stage og Falk plads, og vi fik igen fat i spillet og sluttede stærkt af med flere gode angreb, og fik en ny kæmpe chance, hvor keeperen heldigt og dygtigt reddede fra Stage fra nært hold, efter at Wilczek havde headet et indlæg ind foran mål.

Inden pausen fik Fischer også en god skudchance, da Jonas lagde bolden af til ham midt i feltet, men en forsvarer nåede at tackle i skudøjeblikket.

God energi fortsatte efter pausen
Den gode energi i holdet fortsætte efter pausen, og der gik kun fem minutter, før vi igen kunne og burde være kommet foran. Jonas fandt Fischer i feltet, og han snittede bolden videre til Wilczek, som resolut trykkede af, men igen fik Anestis labben på bolden og reddede til hjørne.

Der var længe mellem IFK’s angreb, og ofte smed de den væk på vejen, så vi var i totalt kontrol, da vi nærmede os midten af 2. halvleg – men altså uden scoringer.

Jonas var lige ved at nå frem til et Varela-indlæg, efter Wilczek havde nået en næsten tabt bold ude i siden, og lidt efter nåede Jonas frem til endnu et Varela-indlæg, men headede tæt forbi.

Svensk scoring på første chance
Svenskerne arbejdede sig ind i kampen, men stadig uden at være farlige. Tyve minutter før tid gik det imidlertid galt, da vores første defensive fejl blev ubønhørligt straffet. Nelsson gled højt oppe på banen, så Yusuf strøg afsted i venstre side og fandt Sana inde foran, hvor han køligt løftede bolden over Kalle.

Man troede dårligt sine egne øjne, men den var god nok. En hård skæbne oven på den sæsonstart, vi fik i søndags, men det var der ikke tid til at tænke over, og der var heller ikke tegn på opgivelse eller mismod. Nu skulle der handles, og det skulle gå hurtigt, og Ståle satte tre offensive folk på banen i form af Kaufmann, Mudrazija og Pep Biel, der afløste Fischer, Stage og Bjelland.

Offensiv satsning blev belønnet
Vi spillede nu 3-4-3 med Varela, Nelsson og Zeca bagest, og der gik kun få minutter, før effekten viste sig. Falk spillede Pep Biel, der lagde bolden frem mod Mudrazija, og han rykkede hurtigt fra Bjärsmyr og ind i feltet og fyrede præcist af mod den nærmeste stolpe, og endelig strøg bolden i netmaskerne!

Men hvad nu? Men en ultraoffensiv opstilling og syv minutter igen plus det løse, skal man så satse på forlænget spilletid eller...?

Svaret faldt tre minutter efter, da vi fik hjørnespark. Jonas Wind løb mod forreste stolpe og satte panden på Mudrazijas dødbold, og Anestis havde opbrugt sine marginaler og fik kun slået bolden op på overkanten af overliggeren, hvorfra den gik i mål, cirka en meters penge bag stregen.

IFK forsøgte desperat at vende slaget, men der var ikke mere at gøre. Vi gik tilbage i en 4-4-2 med Pep Biel og Jonas kanterne, Falk og Mudrazija på central midt og Zeca som stopper. De kom til et par indlæg, og lidt nervøs er man vel altid, og de sendte også keeperen med frem i feltet på et hjørne, men vi holdt hovedet koldt og kørte sejren hjem. Sært nok efter blot to minutters tillægstid, men det var der ligesom ingen grund til at klage over...

Fodbold er nådesløs, for vi kunne sagtens have tabt i aften på den ene fejl. Det er ikke altid nok at være banens bedste hold og kreere 5-6 store chancer, når man ikke udnytter dem. Selv om afslutningerne egentlig ikke var dårlige. Men i aften var der også viljen til forskel, og den gjorde i sidste ende udslaget.

One down, two to go
I aften kom vi i hvert fald langt nok til at sikre endnu en vind-eller-forsvind-kamp på torsdag i Parken mod Piast Gliwice. Og hvis vi vinder den, venter endnu én, før vi har sikret endnu et gruppespil.