Kampreferat: Sikkert og solidt uden at sprudle

Det blev som forventet en kamp, hvor vi fik meget boldbesiddelse, og hvor gæsterne i perioder også viste mod og dristighed til at satse offensivt.

Stærk start på kampen
Vi havde fire ændringer fra Hobro-kampen: Johnsson, Varela, Nilsson og Stage startede i stedet for Grytebust, Bartolec, Bjelland og Pep Biel. Man noterede i øvrigt, at Nelsson og Papagiannopoulos i 1. halvleg byttede plads, så Nelsson for en gangs skyld lå til højre i centerforsvaret.

Vi kom rigtig godt ud til kampen, men kan man andet, når hele Sektion 12 hopper og synger med volumeknappen helt i bund? Stemningen var forrygende, da først de 18.240 tilskuere var kommet ind efter en del ventetid på grund af nogle meget beklagelige problemer med vores billetsystem.

Lugano var ikke meget over midten det første kvarters tid, men de stod dog ikke vildt dybt, men søgte periodevis at holde en 4-3-3 med højt pres, men faldt også ned i 4-5-1.

Vores første store chance faldt efter 13 minutter, da Fischer fikst afdriblede en mand og stak bolden ud til Pieros, men vinklen var lidt spids, og Yao havde læst afleveringen og kastede sig ned og blokerede skuddet.

Men bestemt en lovende start med helt andre boller på suppen end i Hobro - faktisk både nye boller, ny suppe og ny tallerken, hvis den metafor ellers giver mening... Vi optrådte i hvert fald som et homogent hold, hvor alle arbejdede godt for hinanden og holdt disciplinen og strukturen i spillet. Præcis som Ståle havde krævet på forhånd.

Vi burde have ført inden den halve time
Efter små 20 minutter kom Pieros til en god hovedstødschance midt i feltet, men måtte se Baumann i Lugano-målet flyve ud og præstere en fin redning.

Midt i halvlegen var vi endnu tættere på! Den meget veloplagte Pierre Bengtsson havde lige fået clearet et indlæg (med højre), men Fischer opsnappede bolden igen og lagde den ud til Pierre, der resolut firsttimede - med højre igen - og ramte den nærmeste stolpe, hvorfra bolden gik bagom Baumann og i spil igen, hvor den lige så godt kunne have ramt ham i ryggen og gået i mål.

Det var klart vores bedste periode i lang tid, og vi burde på dette tidspunkt have ført med mindst et mål. Lugano havde endnu ikke haft noget som helst i vores felt, men lidt efter den halve time sendte Vécsei dog et udmærket skud tæt forbi.

Det blev indledningen til, at de langsomt men sikkert åd sig ind i kampen, mens vi mistede lidt af grebet, og syv minutter før pausen kunne det være blevet farligt, hvis Lavanchy havde headet på tværs af mål i stedet for at heade på mål, for afslutningen røg et stykke over.

Frem mod pausen mistede vi for mange bolde, og Lugano sluttede bedst, uden at vi dog for alvor var truet.

Santos slog til, da vi kom ud med ny energi efter pausen
Ståle og staben fik strammet op om tingene i pausen, for efter pausen satte vi os igen solidt på kampen og viste de rigtige attituder i både forsvar og angreb. Belønningen kom efter fem minutters spil, da Fischer sendte Pierre til baglinjen,m og han tog et træk og smed et perfekt indlæg ind mod forreste stolpe, hvor Santos tog det rigtige løb og pandede bolden i netmaskerne.

Det gav os den nødvendige ro på tingene, men vi fastholdt grebet om kampen og tillod dem intet som helst i vores ende af banen. Midt i halvlegen sendte Santos Varela til baglinjen, og han fandt den helt fri Falk med en flad pasning, men desværre sendte han afslutningen langt forbi.

Lugano-satsning gav blottelser bagude
Med tyve minutter igen begyndte Celestini at satse lidt ude fra trænerbænken og sendte offensivspilleren Holender ind for backen Yao, og deres offensive satsning gav bonus i den forstand, at de nu begyndte at få mere og mere spil på vores halvdel.

Chancer skulle man stadig lede længe efter, men de fik dog bolden i nettet efter et giftigt indlæg fra Carlinhos, men Holender var offside da han snittede indlægget videre til Aratore, der som den eneste i aften formåede at passere Kalle Johnsson.

Næh, det var meget tættere på 2-0 end 1-1, da Falk fløj igennem feltet i venstre side, og Maric styrede hans flade indlæg op på egen overligger lige for næsen af Daramy, der kort forinden var kommet ind for Santos. Ståle havde luret Celestinis satsning og ønskede en hurtig spiller oppe foran, nu hvor de kastede flere folk frem på banen.

Kort efter kom Pep Biel og Oviedo også ind for Falk og Fischer, og vi skabte også den næste store mulighed, da Daramy spillede Pieros fri, men han var offside.

En enkelt gang var de tæt på
Luganos eneste reelle mulighed kom i sidste minut, da Holender var lige ved at få hovedet på et indlæg fra højre, da Papagiannopoulos ikke fik headet væk tæt under mål.

Men vi slap med skrækken, og det havde da også været pænt ufortjent, hvis schweizerne havde fået det ene point med hjem i aften.

Nu ser vi frem mod topbraget
Vi var klart det bedste hold, vi ville mest, og vi kunne mest - og uden at spillet sprudlede sikrede vi den sejr, der var så vigtig for både det videre forløb i gruppespillet og for selvtilliden inden søndagens topbrag mod FC Midtjylland.

Der er stadig plads til forbedring, og det bliver der også brug for mod midtjyderne! Opbakningen fra lægterne var flot i aften, og den bliver sikkert endnu flottere og federe på søndag, når vi forhåbentlig nærmer os de 25.000, når klokken slår 18.