Kampreferat: Skøn, men ikke køn sejr

De to hold
Med Khocholava i karantæne var Vavro med igen, og i forhold til Sevilla-kampen startede Stamenic og Roony i stedet for Clem og Jóhannesson. Cornelius og Falk var også tilbage fra skadepauser, men indledte på bænken, da de endnu ikke var klar til 90 minutter.

Randers skiftede to fra deres seneste kamp, så Adam Andersson og Tosin Kehinde startede i stedet for Björn Kopplin og Jakob Ankersen.

>> Matchfacts m.m. på kampsiden

Stor Roony-chance
Kampens første store chance faldt efter fem minutter, da vi clearede en Randers-dødbold på vores halvdel og slog kontra. Haraldsson sendte Roony afsted fra midten, og nede i feltet fintede han sig fri af Kallesøe og afsluttede udmærket, men Carlgren reddede fremragende.

Ingen køn kamp
Det første kvarter så det københavner-fornuftigt ud, og Lerager havde også et fladt langskud, som dog ikke voldte Carlgren problemer. Men siden faldt vores niveau, og da Randers var uskarpe i deres offensiv, så var det ikke nogen specielt køn fodboldkamp at se på.

Banen indbød heller ikke til poleret fodbold, men vi forsvarede os udmærket og skabte også en enkelt mulighed mere efter en halv times tid. Efter et energisk genpres af Lerager, slog Jelert et indlæg, som Daramy tæt under mål kastede sig ned og styrede lige forbi.

Minuttet efter var Randers dog også meget tæt på. Vi opdagede for sent, at de tog et frispark hurtigt i højre side, og Daniel Høegh kom først et Kehinde-indlæg, men headede lige i favnen på Grabara, som havde lidt mere at se til, end Carlgren i den anden ende.

Stamenic måtte uden for banen i to omgange med en blodnæse og ragede også et gult kort til sig i en duel midt på banen, men ellers skete der ikke specielt meget før i allersidste minut af første halvleg.

Grabara fik ikke fat i et hjørne i det tæt befolkede målfelt, og bolden endte lidt tilfældigt hos Lasse Berg Johnsen, der et par meter fra stregen sendte den over mål.

Corner-comeback
En halvleg til den berømte glemmebog, hvis man ellers kan huske hvor man har lagt den, men der kom andre boller på suppen efter pausen – i første omgang personificeret ved Cornelius og Clem, der afløste Haraldsson og Stamenic.

Allerede i de første minutter så man Corner bruge sin fysik i et par dueller og til at vende rundt og forsøge en afslutning uden for deres felt.

Den første chance tilfaldt dog Randers, da Kehinde fandt Egho i feltet, men Vavro blokerede afslutningen til hjørne.

Seværdigt opspil til 1-0-målet
To minutter, i det 51. minut, senere åbnede vi scoringen efter et meget flot og seværdigt opspil.

Cornelius sendte bolden ud til Daramy i venstre side, og efter en anonym første halvleg lynede Mo nu med et hurtigt ryk i feltet, inden han med stort overblik spillede på tværs til den helt fri Lerager. Han satte indersiden på og scorede med et fladt skud, som Carlgren ikke nåede ned til.

Dermed kronede Lerager endnu en storartet indsats, og han er nu den eneste, ud over Vavro og Kristiansen tidligere i sæsonen, der har spillet samtlige minutter i syv kampe i træk - herunder 120 pokalminutter i Hobro.

Kort før vi rundede en time slog Lerager et fornemt langt skift mod Corner, som i fuld fart brysttæmmede bolden og firsttimede bolden mod mål, men i sidenettet. Det kan godt være, han ikke er på 100 % endnu, men han gjorde virkelig en forskel denne 2. halvleg.

Minuttet efter spillede Roony Lerager lige uden for deres felt, og selv om hans afslutning gik forbi, så var det endnu et resultat af, at vi havde godt gang i vores offensive spil i denne periode.

Men det varede ikke ved, for vi kom til at stå for lavt, mens Randers efterhånden kom mere og mere på bolden. Efter 65 minutter var det tæt på en stor chance til Egho på et Kehinde-indlæg, men bolden lå lige en anelse for højt, så østrigeren headede over mål.

Lauenborg og Ankersen havde også afslutninger over mål, men vi svarede igen med endnu en god aktion af Corner, der optimistisk prikkede en svær bold tæt forbi mål med en stiv tåhyler efter godt forarbejde af Roony og Lerager.

Vigtigt - og flot - 2-0-mål
I det 72. minut fik vi det vigtige 2-0-mål, og igen efter et virkelig flot opspil, der involverede tre af halvlegens nøglepersoner, Corner, Lerager og Daramy.

Randers havde en dødbold uden for hjørnet af vores felt, som Grabara enkelt greb ud, og på hans udspark til midtercirklen kom Corner højest, og Lerager samlede bolden op.

Efter en kombination med Daramy sendte Lerager ham afsted i dybden, og han skar ind i feltet og fandt Corner, som kontrollerede bolden og spillede den fremstormende Lerager i feltet – og han serverede et perfekt indlæg til Daramy, som scorede på præcis samme måde som Leragers 1-0-mål.

Faren ikke drevet over
Bagefter kan man nemt sige, at vi lukkede kampen, men under kampen føltes det ikke som om, faren var drevet over, for de sidste 20 minutter pressede Randers kraftigt på for at reducere og skabe en - set med vores briller - unødig spænding.

Grabara måtte vifte et småfarligt Lauenborg-indlæg væk – eller var det et skud? – og Jakob Ankersen havde en flugter tæt forbi det ene målhjørne.

Men Falk kom ind til sit comeback og bidrog med sin erfaring til at tage det værste tryk, når muligheden bød sig. Han afløste Roony, der havde vist mange gode ting med bolden efter pausen, men havde været nede og ligge med krampe.

Trods deres pres holdt vi dem fra de helt åbne chancer, men i 90. minut kiksede vores opdækning i højre side, og Ankersen serverede en god skudchance til Lauenborg i feltet, men han ramte bolden skævt og skød langt forbi.

Færdigt arbejde
Mere kom de ikke til, og i de fem minutters tillægstid var Corner i stedet lige ved at slippe helt alene igennem, inden Carlgren afværgede langt uden for sit mål.

2-0 og færdigt arbejde – kønt var det ikke, men skønt var det! Efter 16 kampe, hvor vi højst har scoret ét mål, var der jo også nærmest tale om et målorgie… men vigtigst af alt: tre point.