Kampreferat: Smal, men velfortjent sejr

Det var en tom fornemmelse med kedelige corona-vibes, da de to hold gik på banen på det tomme stadion i aserbajdjanske Sumqayit, men vi tager hjem med en god fornemmelse, for vi fik det, som vi kom efter: en livsvigtig sejr, der holder liv i målet om også at spille europæisk efter nytår.

De to hold
Vi skiftede to fra Lyngby-kampen i søndags, Gabriel og Delaney startede i stedet for Lopez og Clem: Sander – Gocholeishvili (50.: Huescas), Gabriel, Hatzidiakos, Diks – Elyounoussi, Lerager, Delaney, Robert (86.: Froholdt) – Claesson (72.: Mattsson), Cornelius

Belaruserne skiftede tre fra deres mandagskamp mod BATE Borisov, hvor vi sikrede mesterskabet for andet år i træk: Lapoukhov – Pigas, Politevich, Gavrilovich, Rai – Selyava (63.: Okoro) – Podstrelov (68.: Amian), Kulikov (68.: Sedko), Demchenko, Zherdev – Adeola (86.: Budzko)

Det hvidklædte Dinamo-hold kom umiddelbart bedst ud, mens vi indledte lidt afventende – men ikke mere, end at vi scorede på vores første angreb!

Tidligt Elyounoussi-mål
Mohamed Elyounoussi spillede 1-2 med Viktor Claesson og med en energisk drible- og tackletur sled han sig forbi tre forsvarere og sparkede bolden fladt ind i det lange hjørne. Endnu et klassemål af vores norske topscorer, som nu lagde sig alene i spidsen med 8 mål.

Hurtig udligning
Glæden blev dog kortvarig, for i 13. minut tabte Theo Sander et fladt, studsende indlæg fra Dmitriy Kulikov, og bolden røg desværre lige hen i fødderne på Raymond Adeola, der ikke havde meget tid til at reagere, men med held og dygtighed sendte bolden ind tæt op ad stolpen.

Den dukkert satte sig dog ikke spor i spillet, for vi tog et godt greb om kampen og slap det stort set ikke sidenhen. Ikke dermed sagt, at vi leverede et festfyrværkeri i sprudlende angrebsspil, som vi har set i flere andre kampe, men med tålmodighed kørte vi bolden meget rundt mod et lavtstående og kompakt belarusisk hold.

Efter 20 minutter endte et fint angreb med et fladt Claesson-skud fra feltet, som strejfede en forsvarer og gik til et af mange danske hjørnespark før pausen, men dødboldene lå ikke lige skarpt hver gang.

Dinamo-spillerne gik godt til den i duellerne og kom også lidt for sent en gang imellem, og det kostede Gleb Zherdev et gult kort midt i halvlegen, da Gocholeishvili for anden eller tredje gang blev sparket eller trampet på foden.

Georgieren var dog ikke mere medtaget, end at han kort før den halve time slog et glimrende indlæg, som Cornelius kom først på, men han fik ikke rent træf med pandebrasken.

I slutningen af halvlegen stod georgieren også for et indlæg, som Lerager headede forbi, men først i tillægstiden var vi nærgående. Robert vendte rundt ude i feltet og afsluttede med højre, helt oppe under overliggeren, men Dinamos landsholdskeeper Fedor Lapoukhov havde læst det og præsterede en af sine få redninger i kampen.

2. halvleg
Fem minutter efter pausen opgav Gocholeishvili at fortsætte og blev erstattet af Rodrigo Huescas, men kampbilledet var det samme. Vi var på bolden næsten hele tiden og spillede meget rundt på deres banehalvdel med den tålmodighed, som ofte er nødvendig for at nedbryde modstandere som denne.

Ti minutter efter pausen kombinerede Robert og Claesson godt, og svenskeren forsøgte at trække sig fri i udkanten af feltet, men blev klodset bremset af Aleksandr Selyava, og den slovakiske dommer Ocenas pegede straks på 11-meter pletten.

2-1: Diks på straffe igen
Hvor længe kan Kevin Diks blive ved med at score? Tjah, her gjorde han det i hvert fald for 12. gang i træk, så forhåbentlig er han ikke overtroisk. Lapoukhov gik til venstre, mens Diks iskoldt sparkede den hårdt og fladt ind i den modsatte side.

Stadig god kontrol
Det fik ikke Dinamo til at satse offensivt, ikke foreløbig i hvert fald, men der var selvfølgelig også lang tid endnu. Men vi kværnede videre i et ofte adstadigt tempo, men holdt bolden sikkert inden for rækkerne og tvang dem til at løbe meget – og desværre også stadig lave nogle ret hårde frispark.

De sendte også tre friske folk på banen, og knap 20 minutter før tid sendte vi Mattsson ind for Claesson. Det så stadig ganske fornuftigt ud, for bortset fra målet, havde de stort set intet skabt i hele kampen, men derfor kunne man jo godt have ønsket sig en scoring mere, så vi undgik nogle af de nervøse kampslutninger, vi har set lidt for mange af i Parken.

Denne gang kan man dog ikke beskylde os for at brænde mange chancer, og et Mattsson-skud lige på keeperen var noget nær vores eneste afslutning i den sidste halve time.

En sidste Dinamo-offensiv gav ikke noget
Først i de sidste ti minutter satsede Dinamo mere fremad, og de havde da også et par dødbolde og andre indlæg, men ikke noget, der satte Theo Sander og forsvaret på store prøver.

Et godt slået indlæg fra backen Pigas i 88. minut var noget af det farligste, men ingen Dinamo-spillere fik ram på det.

Selv om kampen ”levede” ind i de tre minutters tillægstid, sad man for en gangs skyld ikke ude på kanten af stolen og holdt sig for øjnene i panisk angst for endnu et sent pointtab. Bevares, man ved aldrig hvad der kan ske – men det skete ikke i aften, og tak for det.

Vi behøvede den her sejr, og den var også yderst velfortjent - og så lever vi fint, med at den hverken var stor, smuk eller spektakulær. Nogle gange kan vi godt tillade os at tage den klassiske ”Det er kun sejre, der tæller” helt bogstaveligt!