Kampreferat: Stabilt og effektivt

N’Doye var tilbage i Telia Parken for første gang siden Røde Stjerne-kampen, og desuden var Falk tilbage fra to dages Superliga-karantæne. Inden kickoff blev Zeca og Pieros hyldet for at have rundet 100 kampe.

For en gangs skyld angreb vi ned mod Sektionen i 1. halvleg, men det lod ikke til at påvirke spillerne – tværtimod, fristes man til at sige, for vi kom ud som lyn og torden og sad fuldstændig på kampen det første kvarter.

SønderjyskE havde ganske vist en okay chance, første gang de var oppe i vores felt, hvor Christian Jakobsen headede lige forbi mål, og det blev en lille påmindelse om, at det ikke ville blive 90 minutters one-way-traffic.

Efter et kvarter pegede Peter Kjærsgaard på 11-meter pletten i det sønderjyske felt, da N’Doye trykkede af midt for mål og ramte Eggert Jónsson på armen. Det så ud som om, han gjorde hvad han kunne for at forhindre ”hands”, men dømt blev det, og Pep Biel trådte til og sparkede bolden fladt ind til højre for Mielitz, der gik til venstre.

Vi fastholdt vores spilovertag, men trykket var dog aftagende frem mod den halve time, hvor gæsterne kom bedre med i en kamp, som ikke bød på de store chancer. Tættest var Pierre Bengtsson efter 28 minutter, da han tæmmede en returbold i feltet og afsluttede i sidenettet.

Det sidste kvarter blev en relativt rodet affære, hvor SønderjyskE var mest på bolden, og ca. 10 minutter før pausen fik de deres bedste mulighed på et hjørne, da Patrick Banggaard headede en meters penge forbi.

Vi sluttede godt af de sidste minutter af halvlegen, men ifølge de officielle statistikker gik holdene til pause med kun ét forsøg inden for målrammen, og det var Pep Biels debutmål for løverne.

2. halvleg var kun 7 sekunder gammel, da SønderjyskE fik frispark 14-15 meter uden for vores felt, men Kalle Johnsson gik stærkt ud i feltet og boksede væk, hvilket han i øvrigt gjorde mange gange i løbet af kampen.

Det første kvarters var generelt en rodet og uskøn affære, hvor vi ikke rigtig fandt ind i vores sædvanlige spil, men den defensive organisation fungerede godt, og arbejdsindsatsen var også helt som den skulle være.

Lidt efter en time kom Jens Stage ind for Pep Biel, og kort efter fik vi hjørne, hvor der som sædvanlig blev givet og taget i duellerne inde foran. Christian Jakobsen gav dog lige lidt for meget, inden han slap Victor Nelsson, og Peter Kjærsgaard pegede igen på straffesparkspletten. Det så ikke ud til, at sønderjyderne protesterede nævneværdigt, men efter kampen mente de, at hvis dét skulle dømmes, skulle der dømmes masser af straffespark i hver kamp.

Mielitz gik til den rigtige side denne gang, men kunne ikke nå ud til Santos’ hårde og velplacerede straffe, og dermed lignede det en afgørelse på kampen.

SønderjyskE forsøgte dog stadig at komme tilbage i kampen, men kampen blev hakket lidt i stykket af nogle spilstop på grund af spilleruheld. Først kolliderede Falk og Kalle, så Kalle slog hovedet og måtte behandles, og lidt efter slog Falk og Hassan hovederne så voldsomt sammen, at begge måtte udskiftes.

Trods meget spil kom gæsterne dog stadig ikke til chancer, og i stedet øgede Pieros – indskiftet for N’Doye tidligere i halvlegen – få minutter før tid, da han kom først på en Fischer-dødbold og nærmest trampede bolden i netmaskerne.

Daramy, som havde afløst Falk, diskede op med et par lækre driblinger, som vakte stor jubel på tribunerne, og det gjorde sejren og de tre point naturligvis også på en aften, hvor det ikke var det smukke og seværdige spil, der var i højsædet, men en stabil og disciplineret indsats, hvor vi lukkede effektivt af bagude.

Med Derbyet som en irriterende undtagelse er vi nu ubesejrede i 10 af 11 kampe siden de tre nederlag i træk i september, og vi står faktisk med præcis samme Superliga-pointtal – 34 – som på samme tidspunkt sidste sæson. Denne gang er der bare et hold, der er endnu bedre, og dem kan vi måle os med om en uge i Herning!