Kampreferat: Sultne løver viste tænder

Klar fra start!
Efter de mange udskiftninger i Tjekkiet i torsdags var vi tæt på holdet fra sidste søndags OB-kamp, men med den forskel at Kvist startede i stedet for influenzaramte Zeca.

Spillerne virkede tydeligt opsatte på at sætte sig på kampen fra start og undgå de seneste kampe tendens til først at komme i gang, når modstanderen var kommet foran… Verbic havde den første afslutning efter 40 sekunder, men først efter 10 minutter blev det for alvor farligt. Falk, der igen var flyvende, driblede forbi et par mand i feltet, inden han spillede Pieros med hælen – men cypriotens firsttimer blev pareret på stregen af Pierre Kanstrup, og returbolden knaldede han lige over mål.

Inden der var gået et kvarter gnistrede temperamenterne også, da Spelmann først havde foden oppe i mere end hovedhøjde i duel med Pavlovic, og siden bankede albuen i maven på Verbic. Det fik flere hvidblusede til at markere temmelig kraftigt, og Michael Johansen var nødt til at advare både Spelmann og Pieros.

100 kamp-jubilar Peter Ankersen sendte et dykkende frispark lige over mål, og i det hele taget blomstrede offensiven som vi ikke har set det i lang tid. Og de gange par gange AGF kørte kontra, var bagkæden påpasselige og slap dem ikke frem til noget farligt.

Skadet Gregus og brændt straffe
Midt i halvlegen faldt Gregus pludselig om med smerter i foden og måtte udskiftes med Matic, og det viser sig desværre, at han nok fik et brud i foden, som skal undersøges nærmere i morgen. Trist for en af vores mest formstærke midtbanefolk, men heldigvis er der dog garderinger på denne plads.

Kort efter udskiftningen prikkede Pavlovic en dødbold på overliggeren, og på returbolden tog Amini tilsyneladende armen til hjælp, for dommeren pegede i hvert fald på 11 meter-pletten. Set fra flere slow-vinkler på TV lignede det dog ikke, at der var kontakt med arm og hånd, men det var ikke derfor, Verbic hamrede straffesparket over mål…

Matic og Verbic sørgede for 2-0
Skaden og afbrænderen slog os dog ikke ud, og slet ikke Verbic, der var her og der og alle vegne i et københavnsk angrebsraseri, der i perioder havde karakter af belejring. Og efter gode forsøg fra Pavlovic og Pieros, kom belønningen ti minutter før pausen. Efter endnu et hjørne og lidt klumpspil endte bolden hos Uros, der sparkede den fladt ind i det lange hjørne.

Duncan var på spil lidt efter, men Lüftner var straks over ham og dækkede af, så det heller ikke blev farligt denne gang. I stedet blev det 2-0 inden pausen, da Pavlovic brød godt igennem i højre side og lagde bolden tilbage i feltet til Uros, der resolut trykkede af – og inde foran styrede Verbic bolden i nettet, da den ellers ville være strøget forbi.

Falk nåede at lægge op til endnu en Verbic-afslutning i overtiden, men den sad lige på keeper – og 2-0 ved pausen var absolut fortjent, om end måske en smule i underkanten.

Det kunne snildt være blevet 3-0 i 2. halvlegs første minut, da Falk – efter lidt tunnelarbejde i feltet - satte Uros op, men fra kanten af feltet sendte han bolden lige over mål. AGF kom siden til et kortvarigt spilovertag, hvor Tobias Sana også fik en skudchance i feltet, men helkiksede sit skud. 

Verbic punkterede kampen helt
I stedet tog vi over igen, og Ankersen spillede fornemt Falk fri i højre side, men vinklen blev lidt for spids, og den travlt optagede Jovanovic fik pareret. Han fik også hånden på en god Pavlovic-afslutning fra nært hold, men efter 65 minutter blev han overlistet for tredje gang. Boilesen tog sig god tid til et indlæg fra venstre, og Verbic løb til forreste stolpe og snittede med hovedet bolden over i det lange hjørne – smukt, smukt, smukt, og hvis ikke før, var kampen nu definitivt punkteret.

Men vi kværnede videre, så man ikke skulle tro, spillerne først var landet i Kastrup i de tidlige morgentimer i fredags. 4-0-målet faldt efter Pavlovic med hælen havde spillet Falk fri i feltet, og han lagde den perfekt til rette for Pieros, der bare skulle sætte indersiden på inde foran. Ren opvisningsstil!

Mod slutningen fik AGF igen lov at dominere lidt, men Robin tog de få afslutninger, der kom – og i stedet var vi tæt på det femte mål i overtiden, hvor Verbic skruede en afslutning tæt forbi fjerneste målhjørne.

Det blev ”kun” 4-0 – for fjerde gang i sæsonen – men det trængte vi også til efter de seneste to Superliga-nederlag, som for alvor havde givet spillerne kniven for struben. Det kunne man ikke mærke, og som sagt heller ikke den europæiske midtugekamp, hvor det så ud til at bære frugt, at Ståle sparede en del profiler.