Kampreferat: Vanvittige Vavro og den brede bænk

Endelig blev det kampdag igen! Fem af vores seks nye var i truppen, hvoraf Vavro og Nicolai Jørgensen var med fra start. I forhold til vores seneste kamp i Aalborg erstattede de Khocholava og Wind, og ellers var det samme hold.

Selv om det stod ned i stride strømme, mødte 26.255 tilskuere op til en kold forårspremiere, som heldigvis gav de københavnske fans varmen mere og mere, som kampen skred frem.

Fynboerne viste fra starten, at de var kommet for at udfordre, og de fik blandt andet tre hjørnespark i de første ti minutter, som vi dog håndterede fint.

Vi fik aldrig rigtig gang i det spil, vi gerne ville, og vores første chance fik vi foræret, da Tverskov bankede bolden lige i hovedet på Nicolai Jørgensen, så den gik hen til Pep Biel, men han skruede den forbi mål med sin højre fod.

Ellers blev det ikke til så meget, og OB havde bolden mere og mere, så boldbesiddelsen efter kampen endte på omkring 63 %.

Bortset fra et Bøving-forsøg tæt forbi mål, var OB også mest nærgående, selv om de ikke kom til så mange chancer, som deres spilovertag måske burde have medført. Og da Bashkim alligevel fik en stor chance, reddede Grabara fremragende, hvorefter linjedommeren smed flaget i vejret for offside.

Foran på Pep-dødbold med fynsk tilsnit
Lidt efter den halve time blev Bøving nedlagt lige uden for OB-feltet, og da Pep Biels dødbold ramte en hoppende fynbo i muren, så ændrede den lige præcis retning nok til at snyde Bernat – og bum, så var vi foran, nærmest ud af ingenting.

De næste minutter så både Lerager og Ankersen gult for et par hårde tacklinger, men det var måske også et signal til holdet om, at det stadig ikke var en kamp, hvor vi kunne spille os til det hele.

Der skulle kæmpes og fightes, og det blev der virkelig også – ikke mindst af Denis Vavro, der lige fra første fløjt lyste af en vanvittig glæde over at være tilbage i Parken. Og fansene elskede hans kompromisløse clearinger og syngende tacklinger. Men han havde mere i ærmet…

Chancer til både 2-0 og 1-1 før pausen
Vi kunne og ville dog også mere end at fighte, for inden pausen skabte vi to store chancer til at øge føringen. Først fandt Bøving Peter Ankersen på kanten af OB-feltet, men backens venstre fod lystrede ikke helt, så skuddet sad lige på Bernat.

Og et par minutter efter kvitterede Ankersen for oplægget med et smukt indlæg til Bøving ved fjerneste stolpe, men han firsttimede bolden i sidenettet.

I en begivenhedsrig slutfase var OB dog også tæt på, da Okosun først skød lige forbi, og Grabara derefter kom fornemt ned og reddede et fladt skud fra Breum.

En livlig og på mange måder underholdende første halvleg, der godt kunne have givet flere mål, men som spillemæssigt skuffede lidt i forhold til vore egne høje forventninger.

Konstant støtte fra tribunerne
Efter kampen lagde OB godt ud i et forsøg på at komme tilbage i kampen, men det viste sig også snart, at vi havde fået justeret kæderne og presset, så de havde sværere ved at komme så hurtigt op på vores halvdel som før pausen.

Med 1-0 havde vi også et godt rygstød, der selvfølgelig blev boostet konstant af støtten fra tribunerne, men som på ingen måde var en føring, der bare kunne eller skulle køres hjem.

Vavro viste vejen, da han efter ti minutter pludselig gik med frem i højre side, spillede 1-2 med Roony i et overlap, og smed et fladt indlæg ind i feltet!

"Copenhagen Superstar"
Efter en times tid fik Khouma Babacar debut, da han afløste Nicolai Jørgensen, og vores nye senegaleser blev snart hyldet med sin egen sang fra Sektionen: ”Khou-Ma Babacar! Copenhagen Superstar”

Det ændrede ikke kampbilledet umiddelbart, og det var stadig en ret lige affære, hvor ingen af holdene for alvor havde overtaget, men det brændte lidt på, da Jebali kom på skudhold i vores felt, men lige tog et ekstra træk, så Ankersen nåede at blokere.

Lidt efter scorede Stage et smukt mål på et Victor Kristiansen, men han var marginalt offside, hvilket også blev dømt – og bekræftet af et VAR-tjek.

Flere våben ind fra bænken
Med tyve minutter tilbage kom Paul Mukairu og Rasmus Falk ind i stedet for Bøving og Roony – Stage gik ud i højre side, Mukairu i venstre og Falk ind ved siden af Lerager.

Nu begyndte man at se resultaterne af de nye kampvåben, som vi bragte i spil, og især Mukairu gav flere prøver på sin fart og teknik. Og så havde vi jo lige også en anden hidtil ukendt kantspiller med vilje og vildskab!

Vilde Vavro og Babacar-debutmål
Et kvarter før tid gik Vavro nemlig igen med op i højre side, og denne gang spillede han 1-2 med Falk, røg til baglinjen og smed et præcist cutback tilbage til Babacar, som rutineret trak sig væk fra forsvaret og styrede bolden fladt ind i det lange hjørne.

OB kæmpede videre med alt hvad de havde, men var oppe mod et uhyre koncentreret FCK-hold og en meget velspillende Kamil Grabara, så vi slap for en reducering, der havde skabt ny spænding.

Og jo mere de var nødt til at satse, jo flere kontramuligheder fik vi, og Mukairu havde en fin mulighed syv minutter før tid, efter at han havde lavet en delikat tæmning i feltet.

Chancer til både 3-0 og 2-1
Indskiftede Sabbi var dog tæt på at styre et indlæg i nettet i den anden ende, inden vi måtte udskifte Peter Ankersen med Elias Jelert, efter at han var blevet trådt hårdt over foden i en duel.

Mukairu fik endnu en kontrachance, hvor han var tæt på at øge, og i tillægstiden reddede Grabara et frispark fra Jebali, og lidt efter kastede Vavro sig ned og blokerede en kæmpe chance til Troels Kløve. Da var slovakken for længst kåret som en suveræn Carlsbergs Man of the Match!

Spillemæssigt blev det ikke en festforestilling, for vi var et stykke fra det niveau og fra det aggressive og dominerende udtryk, vi gerne ville ramme. Men som flere bemærkede bagefter: ”Det var sådan en kamp, der var endt 1-1 i efteråret.”

Det var da også et tema i vinterpausen, at vi skal blive bedre til at lukke af, når vi er foran, og det hele ikke kører, og det viste vi virkelig i dag med masser af fight, energi og vilje. Desuden vi de første resultater af den styrkede trup, så vi ikke bare kunne bringe nye spillere ind, men også anderledes typer, som modstanderne skulle forholde sig til.

Og nå ja... nu ligger vi forresten nummer et. Bare vi kan skrive det samme søndag aften den 22. maj!