Kampreferat: VfB vs. FCK
26/10 2012 01:05
Euro-formation med kun Santin helt fremme
Ariël Jacobs og trænerteamet havde valgt en ”europæisk” opstilling med kun Santin liggende helt fremme, mens Claudemir fik tjansen som den af de 5 midtbanefolk, der skulle støde mest med frem som hængende angriber. Selv om det offensive spil ikke stod øverst på agendaen mod det stærke Bundesliga-mandskab, så fik Santin allerede i kampens første minut en udmærket skudmulighed lige uden for feltet, men måtte se sin afslutning rettes af til hjørnespark.
Men ellers koncentrerede københavnerne sig klogt om at stå tæt og kompakt i kæderne, så hjemmeholdet ikke fik gang i sit spil, og det lykkedes nærmest 100 % i kampens første kvarter. Først efter 15 minutter fik Ibrahima Traore sendt en afslutning af sted mod Johan Wilands mål, men det flade skud strøg et par meter forbi uden at give svenskeren sved på panden.
Der var en god vokal opbakning fra de tyske fans, men de synede ikke af meget på den store og mere end halvtomme Mercedes Benz-Arena ude mellem floden og jernbanen i den østlige del af Baden-Württemberg-hovedstaden. Ca. 10 % af byens 600.000 indbyggere kan være på stadion, men der var kun ca. 15.000 her til aften, hvoraf de ca. 600 heppede højlydt på de danske vicemestre. Sidstnævnte gav i øvrigt William Kvist en varm og hjertelig velkomst, hvilket må have glædet eks-FCK-anføreren, der fyldte godt som defensiv midt på det tyske mandskab.
De kunne også se Thomas Delaney indkassere et gult kort for en stempling allerede efter 16 minutter, og den var sådan set OK, men det kan undre, at den portugisiske dommer ikke også stangede et par kort ud til tyskerne ved et par senere lejligheder.
Lige og chancefattig 1. halvleg
Hen mod midten af halvlegen begyndte hjemmeholdet at dominere spillet mere, mens gæsterne ikke helt kunne leve op til indledningen på kampen, i hvert fald hvad angår det spillemæssige. Koncentrationen, fighterviljen og arbejdsindsatsen fungerede stadig upåklageligt, og Stuttgart kom ikke frem til noget, der lignede farlige situationer. Kun lige en enkelt gang så det lidt usikkert ud, da Claudemir var uopmærksom i højre side af eget felt, så Molinaro kunne prikke bolden fra ham og indover, men indlægget blev bokset væk af Wiland.
Næh, halvlegens største chance tilfaldt såmænd gæsterne, da Lars Jacobsen fire minutter før pausen strøg igennem i højre side af feltet og lagde den på tværs ind mod Santin i det lille felt, men han fik ikke ordentligt træf på den, så Stuttgart-forsvaret slap med skrækken.
Det gjorde Wiland & co. heldigvis også kort efter pausen, hvor Stuttgarts forward Ibisevic sendte et giftigt skud af sted fra kanten af feltet, som Wiland kun kunne halvklare, og den i pausen indskiftede Torun samlede returbolden op og prøvede at trække uden om Wiland, hvorefter han faldt til jorden som en sten. Dommerens fløjte lød prompte, men heldigvis for at uddele et filmkort til tyrkeren og ikke for ”elfmeter”.
Gode københavnske kontramuligheder
Efter 53 minutter var det gæsternes tur til at ærgre sig gevaldigt, efter en stor kontrachance i den anden ende, hvor Claudemir fandt den fremstormende Thomas Kristensen, der fint tog bolden med ind i feltet - men desværre fik han ikke trykket af første gang, og så mistede han bolden i duel med de vildt kæmpende Georg Niedermayer og William Kvist.
Straks svarede tyskerne dog igen, og minuttet efter var det småfarligt i den anden ende, da Gentner spillede Sakai fri i højre side af feltet, men hans indlæg endte i favnen på Wiland. Presset fortsatte, og lidt efter var Ibisevic ved at slippe fri til skud i feltet efter en lang, tålmodig angrebsopbygning, men han sparkede simpelthen ved siden af bolden og røg på halen, mens Sigurdsson lossede kuglen ad Pommern til. Den store bosnier revancherede sig dog kort efter med et spektakulært saksespark, der dog strøg et stykke over mål.
Men, men, men… selvom løverne var presset, bed man stadig godt fra sig i ny og næ og producerede en ny, stor mulighed efter 66 minutter. Et langt Claudemir-indkast dumpede ned for fødderne af Kris Stadsgaard 8-9 meter fra mål, men uheldigvis nåede en tysker at blokere afslutningen, der ellers ville have sat Sven Ulreich på en hård prøve inde på stregen.
Lidt efter blev Wiland sat på en prøve i den anden ende, da Molinaro afsluttede fra spids vinkel i venstre side, men han tog godt for sig og reddede. Men her med ca. 20 minutter igen begyndte det tyske pres at tage til, og københavnerne stod meget langt tilbage på banen og havde efterhånden mere end rigeligt at se til med de defensive pligter. Men man holdt hovedet koldt, stod som man skulle og begik ingen fejl i defensiven, så trods overvægt i spil, kom Stuttgart stadig ikke til de helt store muligheder.
Det ene point kørt sikkert hjem
Med 10 minutter igen foretog Jacobs sin første udskiftning og sendte Grindheim på banen for Gíslason, og senere kom også Cornelius ind i stedet for Santin. Heldigvis – set med danske øjne (minus William Kvists) – bød slutningen af kampen ikke på de helt nervepirrende situationer, bortset fra da Ibisevic kort før tid var ved at få en friløber, men Stadsgaard nåede at gribe godt ind. I stedet kunne man slappe lidt af, da det i overtiden lykkedes løverne at tilkæmpe sig et hjørne, og rutineret trak man tiden så meget som mulig, indtil det befriende sidste fløjt lød fra den portugisiske dommer Soares.
Det havde næsten heller ikke været til at bære efter det ærgerlige 0-1-nederlag i Bukarest, hvis tyskerne også havde stjålet sejren til sidst… Uafgjort er et klart godkendt resultat mod en vanskelig modstander, men med klubbens ambitionsniveau in mente kan man også godt ærgre sig over, at den sidste skarphed manglede i de relative store kontrachancer, der bød sig undervejs.
Ariël Jacobs og trænerteamet havde valgt en ”europæisk” opstilling med kun Santin liggende helt fremme, mens Claudemir fik tjansen som den af de 5 midtbanefolk, der skulle støde mest med frem som hængende angriber. Selv om det offensive spil ikke stod øverst på agendaen mod det stærke Bundesliga-mandskab, så fik Santin allerede i kampens første minut en udmærket skudmulighed lige uden for feltet, men måtte se sin afslutning rettes af til hjørnespark.
Men ellers koncentrerede københavnerne sig klogt om at stå tæt og kompakt i kæderne, så hjemmeholdet ikke fik gang i sit spil, og det lykkedes nærmest 100 % i kampens første kvarter. Først efter 15 minutter fik Ibrahima Traore sendt en afslutning af sted mod Johan Wilands mål, men det flade skud strøg et par meter forbi uden at give svenskeren sved på panden.
Der var en god vokal opbakning fra de tyske fans, men de synede ikke af meget på den store og mere end halvtomme Mercedes Benz-Arena ude mellem floden og jernbanen i den østlige del af Baden-Württemberg-hovedstaden. Ca. 10 % af byens 600.000 indbyggere kan være på stadion, men der var kun ca. 15.000 her til aften, hvoraf de ca. 600 heppede højlydt på de danske vicemestre. Sidstnævnte gav i øvrigt William Kvist en varm og hjertelig velkomst, hvilket må have glædet eks-FCK-anføreren, der fyldte godt som defensiv midt på det tyske mandskab.
De kunne også se Thomas Delaney indkassere et gult kort for en stempling allerede efter 16 minutter, og den var sådan set OK, men det kan undre, at den portugisiske dommer ikke også stangede et par kort ud til tyskerne ved et par senere lejligheder.
Lige og chancefattig 1. halvleg
Hen mod midten af halvlegen begyndte hjemmeholdet at dominere spillet mere, mens gæsterne ikke helt kunne leve op til indledningen på kampen, i hvert fald hvad angår det spillemæssige. Koncentrationen, fighterviljen og arbejdsindsatsen fungerede stadig upåklageligt, og Stuttgart kom ikke frem til noget, der lignede farlige situationer. Kun lige en enkelt gang så det lidt usikkert ud, da Claudemir var uopmærksom i højre side af eget felt, så Molinaro kunne prikke bolden fra ham og indover, men indlægget blev bokset væk af Wiland.
Næh, halvlegens største chance tilfaldt såmænd gæsterne, da Lars Jacobsen fire minutter før pausen strøg igennem i højre side af feltet og lagde den på tværs ind mod Santin i det lille felt, men han fik ikke ordentligt træf på den, så Stuttgart-forsvaret slap med skrækken.
Det gjorde Wiland & co. heldigvis også kort efter pausen, hvor Stuttgarts forward Ibisevic sendte et giftigt skud af sted fra kanten af feltet, som Wiland kun kunne halvklare, og den i pausen indskiftede Torun samlede returbolden op og prøvede at trække uden om Wiland, hvorefter han faldt til jorden som en sten. Dommerens fløjte lød prompte, men heldigvis for at uddele et filmkort til tyrkeren og ikke for ”elfmeter”.
Gode københavnske kontramuligheder
Efter 53 minutter var det gæsternes tur til at ærgre sig gevaldigt, efter en stor kontrachance i den anden ende, hvor Claudemir fandt den fremstormende Thomas Kristensen, der fint tog bolden med ind i feltet - men desværre fik han ikke trykket af første gang, og så mistede han bolden i duel med de vildt kæmpende Georg Niedermayer og William Kvist.
Straks svarede tyskerne dog igen, og minuttet efter var det småfarligt i den anden ende, da Gentner spillede Sakai fri i højre side af feltet, men hans indlæg endte i favnen på Wiland. Presset fortsatte, og lidt efter var Ibisevic ved at slippe fri til skud i feltet efter en lang, tålmodig angrebsopbygning, men han sparkede simpelthen ved siden af bolden og røg på halen, mens Sigurdsson lossede kuglen ad Pommern til. Den store bosnier revancherede sig dog kort efter med et spektakulært saksespark, der dog strøg et stykke over mål.
Men, men, men… selvom løverne var presset, bed man stadig godt fra sig i ny og næ og producerede en ny, stor mulighed efter 66 minutter. Et langt Claudemir-indkast dumpede ned for fødderne af Kris Stadsgaard 8-9 meter fra mål, men uheldigvis nåede en tysker at blokere afslutningen, der ellers ville have sat Sven Ulreich på en hård prøve inde på stregen.
Lidt efter blev Wiland sat på en prøve i den anden ende, da Molinaro afsluttede fra spids vinkel i venstre side, men han tog godt for sig og reddede. Men her med ca. 20 minutter igen begyndte det tyske pres at tage til, og københavnerne stod meget langt tilbage på banen og havde efterhånden mere end rigeligt at se til med de defensive pligter. Men man holdt hovedet koldt, stod som man skulle og begik ingen fejl i defensiven, så trods overvægt i spil, kom Stuttgart stadig ikke til de helt store muligheder.
Det ene point kørt sikkert hjem
Med 10 minutter igen foretog Jacobs sin første udskiftning og sendte Grindheim på banen for Gíslason, og senere kom også Cornelius ind i stedet for Santin. Heldigvis – set med danske øjne (minus William Kvists) – bød slutningen af kampen ikke på de helt nervepirrende situationer, bortset fra da Ibisevic kort før tid var ved at få en friløber, men Stadsgaard nåede at gribe godt ind. I stedet kunne man slappe lidt af, da det i overtiden lykkedes løverne at tilkæmpe sig et hjørne, og rutineret trak man tiden så meget som mulig, indtil det befriende sidste fløjt lød fra den portugisiske dommer Soares.
Det havde næsten heller ikke været til at bære efter det ærgerlige 0-1-nederlag i Bukarest, hvis tyskerne også havde stjålet sejren til sidst… Uafgjort er et klart godkendt resultat mod en vanskelig modstander, men med klubbens ambitionsniveau in mente kan man også godt ærgre sig over, at den sidste skarphed manglede i de relative store kontrachancer, der bød sig undervejs.
