Kampreferat: Vi fandt nye kræfter til sidst

Hvilken præstation! Bedst som Brøndby var ved at få et lille overtag efter deres udligning, fandt drengene nye kræfter både mentalt og fysisk, og på fire minutter afgjorde vi sagen!

Vi indledte med samme hold som mod AaB og OB, og eneste ændringer fra torsdagens sejr i Sofia var, at Vavro og Skov startede i stedet for Papagiannopoulos og Kodro.

Begge hold havde været på rejse til Østeuropa torsdag aften - vi i Sofia, og Brøndby i Beograd - men det var ikke til at se, da kampen gik i gang. Det var præcis så intenst, fysisk og duel-præget, som et derby skal være, og med os i den spilstyrende rolle lige fra starten. De første 10-15 minutter foregik det meste spil dog mellem midterlinjen og deres felt, og vi skulle hen til det 20. minut, før vi fik vores første gode mulighed, men Thomsen skulle lige have bolden under kontrol i feltet, så de nåede at blokere hans forsøg.

Minuttet efter ærgrede Fischer sig højlydt over, at et Boilesen-indlæg lå centimeter for højt til at han kunne nå den inde foran - men vi nærmede os. I den anden ende lykkedes Brøndby et par gange med flade fremlægninger i feltet mellem Vavro og Bjelland, men begge gange løb deres angribere offside.

Midt i halvlegen begyndte intensiteten at udvikle sig til lidt hårdere frispark, og Radosevic fik gult for at plante en hånd i ansigtet på Fischer i en duel, mens Röcker slap ustraffet for et trøje-riv på N'Doye, der lignede noget Synoptik kunne bruge til en Todi-remake... Minuttet efter nedlagde han Ankersen hårdt, men heller ikke denne gang tog Kjærsgaard sig til lommen.

Ankersen var længe til behandling, før han var klar igen (blødende fra knæet) - og Gregus, der egentlig havde stået klar til at afløse Falk, tog overtrækstrøjen på igen, så udskiftningen ventede til pausen. 

Ti minutter før pausen gik Röcker ikke længere fri efter at have nedlagt Skov uden for feltet, og ikke nok med et gult kort - Skov hamrede dødbolden over i det lange hjørne! Smukt, smukt sparket, men også et skud, Schwäbe trods alt må ærgre sig over, at han ikke afværgede.

Vi fortsatte med at dominere indtil langt inde i de fire minutters tillægstid, hvor Brøndby begyndte at presse en del på, men vi kæmpede og fightede indædt om hver en bold og holdt dem fra fadet - indtil Wilczek fik en okay hovedstødschance på et hårdt Larsson-indlæg, men headede et stykke over. 

En chancefattig, men set med københavnske briller velspillet og underholdende 1. halvleg, hvor man indeligt håbede vi ikke havde jinxet i optakten med at vi aldrig har tabt, når vi er kommet foran 1-0 i et hjemme-derby.

Som nævnt spillede Gregus for Falk efter pausen, og der gik sølle 19 sekunder før vi kunne og burde have fordoblet føringen! Fischer tog et træk i feltet og var helt alene med Schwäbe, som med en vanvittig refleks reddede skuddet til hjørne. Nogle minutter senere ville Fischer godt have haft straffe, da han i fuld fart prøvede at komme uden om Schwäbe og faldt omkuld, men Kjærsgaard mente ikke, der foregik noget ulovligt.
 

 

I stedet blev det 1-1 på noget nær deres første skud inden for rammen. Gregus tacklede lidt inde på vores halvdel, og bolden gik uheldigt ned til Erceg, der fra kanten af feltet sparkede den fladt ind med et tørt hug, lige inden Vavro tacklede - og via Joronens handske.

 

De næste 10-12 minutter mistede vi det initiativ, vi havde haft indtil udligningen, og det var nu en helt lige fight. Skov og N'Doye havde hovedstødsmuligheder, men ikke en chance i samme kaliber, som Mukhtar fik, da Vigen spillede ham alene med Jesse - men han lobbede bolden over mål. Lidt efter brændte det på igen, da Joronen reddede et hovedstød fra Larsson helt ned ved ene stolpe, hvorefter bolden blev liggende på baglinjen og Brøndby opsnappede den - men heldigvis slap vi med skrækken.

 

Men måske blev det lidt et "turning point", at de ikke kom foran her. I hvert fald begyndte vi møjsommeligt at kæmpe, arbejde og spille os tilbage i kampen. Men ikke uden sværdslag og smerter. Ankersen blev igen smadret i græsset, denne gang af en voldsom Tibbling-tackling mod hals og brystkasse, og at dømme efter de første reaktioner så det alvorligt ud, men han kunne heldigvis fortsætte også denne gang.

Og så - med 13 minutter igen... Langt fra en afgørelse, men en forløsende - og smuk - scoring af Nicolaj Thomsen! N'Doye - der spillede med Petr Cech-hjælm efter de slag han fik på øjet i torsdags - sled sig fri af Tibbling og Vigen og spillede Fischer, der med køligt overblik og god teknik fandt den fremstormende Thomsen i feltet. Og foran en tætpakket og toptændt Sektion 12 scorede han sit første FCK-mål!

 

Det kostede et gult kort at blive SÅ glad, men vi tilgiver ham gerne - det var ikke bare en flot, men også en kampafgørende aktion, for Brøndby nåede aldrig tilbage i kampen igen, før det stod 3-1. Inden da hamrede Gregus endda bolden på overliggeren, inden N'Doye med hælen snittede en Boile-tværpasning videre til Fischer, der ligesom Thomsen sparkede bolden fladt forbi Schwäbe - bare i den anden side af målet.

 

Hurtigt, lækkert og effektivt! Siden lukkede vi godt af, og gæsterne var nok tættere på et rødt kort end den reducering, der kunne have bragt spænding tilbage i kampen. 

Efter den forfærdelige sidste sæson, var det befriende at komme tilbage på DERBY-sejrskurs. Der blev ikke vundet titler eller pokaler i dag, og sæsonen er stadig lang, men betydningen af sejre som denne kan ikke overvurderes. Bare spørg de tusindvis af hvidklædte fans, der havde en fest i dag! Og hey - vi ligger oven i købet nr. 1 nu!