Kampreferat: Vigtige point da Claesson slog til igen
Corner-comeback
Andreas Cornelius var tilbage i den hvide trøje lidt over fem år efter, at han senest forlod os, mens vores anden nyindkøb, Christian Sørensen, sad på bænken sammen med bl.a. Lukas Lerager samt Rasmus Falk, som havde eftervirkninger fra et mindre operativt indgreb i mundhulen.
24.896 tilskuere var mødt op denne fredag aften, mens et nogenlunde tilsvarende antal hellere ville løbe 5 km stafetløb i Fælledparken, så der var masser af mennesker på Østerbro denne aften.
En enkelt velkendt stemme manglede dog, idet stadionspeaker Thomas Høg Henriksen var på ferie, og i stedet vikarierede Anders Breinholt bag mikrofonen.
>> Kampsiden - med start-11 og matchfacts
Stillingskrig uden mange chancer
Nede på banen lagde vi umiddelbart bedst ud, men snart fik Silkeborg gang i deres velkendte possessionspil, hvor bolden gik fra mand til mand i lange perioder ad gangen.
Nogle gange måtte man lige tælle efter, om de nu kun var 11 mand på banen, for de er gode til hele tiden at finde spillere i frie positioner, men det førte ikke til noget særligt, og det der kom, tog Mathew Ryan sig sikkert af.
Vi vadede heller ikke i chancer, men efter et kvarters tid fik Cornelius dog vendt rundt og afsluttet tæt under mål efter et af flere gode opspil fra Daramy og Kristiansen i venstre side.
Chancerne kom efter den første halve time
Men det var langt hen i 1. halvleg lidt af en stillingskrig, men lidt efter den halve time fik vi en god dødbold-mulighed, da Jóhannesson blev nedlagt lige uden for deres felt. Muren tog opstilling fem meter væk, men Jens Maae flyttede den tilbage, hvor den hørte hjemme, hvilket dog stadig var nok på til at blokere Jóhannessons frispark.
Islændingen tog sig også af hjørnespark, nu hvor Pep Biel har søgt andre ”græskgange” mod syd, og det gav selvfølgelig nogle andre dimensioner i vores spil at have Corners luft- og duelstyrke. Måske skal alle lige vænne sig til det, men han kæmpede bravt og lavede mange gode ting i offensiven.
De sidste ti minutter af 1. halvleg begyndte der til gengæld at ske ting og sager i de to felter, og først var det Anders Klynge der kom på skudhold lige uden for vores felt, men Khocholava satte hovedet på hans hårde skud, som ellers havde den rigtige retning mod Ryans mål. Kort efter var Klynge på færde igen med en flad afslutning, som Ryan tog sig sikkert af.
Claesson på pletten igen
Men fire minutter før pausen faldt det, der blev kampens eneste scoring – igen efter godt opspil i venstre, hvor Daramy sendte Kristiansen til baglinjen, og Claesson timede sit løb til forreste stolpe helt perfekt og headede det fine indlæg i nettet, mens forsvaret primært havde opmærksomheden rettet mod Corner.
Blot to minutter senere brændte det dog på nede i vores felt, og Lukas Engel kom til et godt, fladt skud, som Ryan også reddede.
Men i halvlegens sidste minut fik vi et endnu større tilbud, da Klynge lagde alt for skidt tilbage til sin keeper, der stod uden for feltet i deres venstre side. Bolden gik lige til Daramy, som ca. 25 meter fra mål bare skulle sparke den i tom kasse, men han fik ikke fart nok på skuddet, så Nicolai Larsen stille og roligt kunne samle bolden op.
Stærk indledning på 2. halvleg
Efter pausen sendte vi Lerager ind for Haraldsson og gav comeback til Boilesen, der afløste Khocholava og fik sine første minutter siden Viborg-kampen i tredje runde.
Der var lige noget rust, der skulle bankes af, men vores bagkæde havde heldigvis ikke meget at se til i indledning på 2. halvleg, for der var vi virkeligt stærkt kørende i det offensive. Allerede efter ti sekunder (!) blev Daramy nedlagt lige uden for deres felt, og denne gang var der godt fart på Jóhannessons dødbold, men Larsen parerede inde på stregen til hjørne.
Efter fem minutter var Daramy meget tæt på at fordoble vores føring, da han efter et godt genpres uden for deres felt lavede en tunnel på Salquist i feltet og passerede Larsen med et fladt skud, men Joel Felix sparkede væk inden bolden enten gik i mål eller endte hos den helt fri Jóhannesson.
Yderligere fem minutter efter trak Jóhannesson sig godt fri i højre side og smed et flot indlæg ind mod forreste, hvor Claesson igen dukkede op på rette tid og sted, men Larsen reddede svenskerens glimrende hovedstødsforsøg.
Total FCK-dominans
Kort efter slog Thordarson en skæv aflevering ind foran eget felt, som Zeca opsnappede, men denne gang kom vi ikke til afslutning. Det gjorde vi til gengæld to minutter senere, da Daramy spillede Claesson i feltet, og svenskeren trykkede resolut af, men måtte igen se Nicolai Larsen redde hans forsøg.
Det så virkelig godt ud nu, for vi sad totalt på kampen og spillede godt og fightede forbilledligt, så gæsterne intet havde skabt i den anden ende efter pausen.
Kampen ændrede karakter
Men mellem det 60. og 70. minut dalede intensiteten i vores spil, og langsomt men sikkert ændrede kampen karakter, så Silkeborg igen fik mere boldbesiddelse og begyndte at spille oppe på vores banehalvdel.
Indskiftede Kasper Kusk testede Ryan med et langskud, som det nok var heldigt, at Vavro ikke blokerede på vejen, så den ændrede retning, og kort efter spillede Kusk Helenius helt fri til scoring, og selv om han var klart offside, så var det endnu en advarsel om, at den her kamp bestemt ikke var afgjort.
Og Silkeborg havde nu bolden mere og mere, og ti minutter før tid var det ved at gå galt. Altså for os. Helenius lagde bolden til rette for Kusk i udkanten af feltet, og med frit skud bankede han bolden lige over mål.
Da havde Mukairu allerede afløst en træt Daramy, og Falk fik også de sidste ti minutter for Jóhannesson, mens Silkeborg også smed flere friske folk ind i jagten på point.
Spændingen holdt sig
Fem minutter før tid fik de en dobbelt-skudmulighed efter en dødbold, hvor først Engel og siden Salquist trykkede af, men begge gange blokerede vi i feltet. Og mere blev det egentlig ikke til fra deres side, selv om spændingen holdt sig ind i tredje og sidste tillægsminut.
Set med vores briller burde vi naturligvis have udbygget føringen i den stærke periode efter pausen, men når det nu ikke lykkedes, så holdt vi trods alt hele vejen hjem, selv om vi kom til at stå lige lovligt langt tilbage i de sidste 10-15 minutter.
Men selv om man ikke skal tage alle slagsange alt for bogstaveligt, så er det jo kun sejre, der tæller – og den fik vi. Men Thorup og spillerne er alligevel ikke HELT tilfredse, for vi vil også gerne dominere mere, spille endnu bedre og komme til endnu flere chancer og mål. Om det også lige er gameplanen på tirsdag i Dortmund, det må tiden vise – og ellers venter der en udekamp i Odense næste søndag, hvor vi kan bryde stimen med skiftevis at vinde og tabe i Superligaen.