Karantænesituationen

Karantænesituationen

I forrige sæson fik Claudemir et rødt kort i sæsonens sidste kamp (1-1 hjemme mod SønderjyskE), og derfor sad brasilianeren udenfor med karantæne i sæsonens to første kampe. 

Sådan er det ikke i år, ingen spillere sluttede sæsonen 2013/14 af med en karantænedag, og derfor er alle mand klar til søndagens udekamp mod Silkeborg IF. 

Reglerne ganske kort… 
En forseelse som giver advarsel eller udvisning vurderes som enten mild, middel eller grov. Afhængigt af ”grovheden” får spilleret et bestemt antal strafpoint. 

Hvad angår gule kort, så giver en ”mild forseelse” 3 strafpoint, en ”middel forseelse” giver 4 strafpoint og en ”grov forseelse” giver 6 strafpoint. 

Det samme regler for strafpoint er også gældende for udvisninger, dog med den tilføjelse, at kommer det røde kort frem efter to gule kort, så er der 9 point i tillæg, mens der er 24 point i tillæg for et direkte rødt kort. 

Et rødt kort kan altså udløse alt fra 15 (3+3+9) til 30 (6+24) strafpoint. Det maksimale antal strafpoint der kan opnås i en kamp er 36 strafpoint, det sker hvis spilleren først får en gult kort for en ”grov” forseelse – og senere får direkte rødt for en ”grov” forseelse. 

Alle strafpoint lægges sammen, og en spiller får karantæne, når disse strafpointgrænser passeres: 
15, 30, 44, 58, 72, 86, 100, 114, 128 og derefter individuelt. 

Note: DBU kan i specielle tilfælde tildele ekstra strafpoint, hvilket potentielt vil udløse en karantæne. Rekorden for flest strafpoint tilhører Kim Aabech, han fik otte spilledages karantæne (120 strafpoint) i forbindelse med en matchfixing-sag i efteråret 2011.