Karantænesituationen

Karantænesituationen mod AaB

Følgende F.C. København-spillere har fået gult kort i denne sæsons pokalturnering: 
Marvin Pourié, César Santin, Rúrik Gíslason, Daniel Braaten, Thomas Kristensen, Youssef Toutouh, Kris Stadsgaard og Igor Vetokele. 

Eftersom karantænereglerne stort set er identiske med reglerne i Superligaen, så betyder det, at der - afhængigt af strafpoint pr. kort - skal minimum tre gule kort til for at få en karantænedag. 

Som det kan ses af listen over de gule kort, har ingen spillere fået nok gule kort til en karantænedag. 

Det er værd at bemærke, at hvis en spiller udvises i finalen torsdag aften, så overføres karantænen til Superligaen, og skal derfor afsones på søndag i den sidste spillerunde. 

Skulle Margreitter blive udvist i pokalfinalen, så vil denne karantæne skulle afsones næste sæson, da han allerede afsoner karantæne på søndag efter udvisningen mod FC Midtjylland i søndags. 

Advarsler udløser 3 (mild), 4 (middel) eller 6 (grov) strafpoint, og der gives 9 strafpoint i tillæg ved to gule kort. Rent rødt giver udover de 3/4/6 strafpoint også 24 point i tillæg. 

En spiller får karantæne, når disse strafpointgrænser passeres: 15, 30, 44, 58, 72, 86, 100, 114, 128 og derefter individuelt.