Kehlet skal dømme onsdag aften

Kehlet skal dømme onsdag aften

OM DOMMERNE 
Onsdagens dommer er den 35-årige Jakob Kehlet. Kehlet har dømt F.C. København 26 gange i alt, 18 af kampene er vundet, tre er endt uafgjort og fem kampe er endt med et københavnsk nederlag. Målscoren lyder 62-33 og er solidt i F.C. Københavns favør. 

11 af de 26 kampe har været på udebane, de er fordelt på fem sejre og fem uafgjorte, mens en enkelt kamp er sluttet uafgjort. På udebane er målscoren 20-20. 

Jakob Kehlet har dømt F.C. København mod Brøndby IF seks gange før, samtlige kampe har været i Superligaen. De seks kampe er resulteret i tre sejre, to nederlag og en uafgjort. Målscoren i de seks kampe er 10-7. 

Kampens linjedommere er Heine Sørensen og Daniel R. Krogstrup Nørgaard. Anders Poulsen er 4. dommer og opgørets linjedommerudvikler er Bill René Hansen.








KARANTÆNE-INFORMATION 
Den første pokalkamp mod Brøndby IF bød på to gule kort. Et til Thomas Delaney og et til Christian Jacobsen fra Brøndby IF. 

Dermed fortsætter F.C. København med at holde et gennemsnit på et gult kort pr. pokalkamp, da totalen efter de fire første kampe er fire gule kort. 

To af de gule kort er desværre gået til Thomas Delaney, og da begge gule kort har været til seks strafpoint, vil Delaney komme i karantæne til en eventuel finale, hvis han skulle få et gult kort onsdag aften. De to øvrige gule kort er tilfaldet Peter Ankersen og Mathias 'Zanka' Jørgensen. 

Til onsdagen kamp har F.C. København dog ikke nogle spillere i karantæne, og det samme er gældende for det Brøndby IF. 

Det skal bemærkes, at eventuelle røde kort skal afsones i DBU Pokalen, medmindre man forlader turneringen. Det betyder, at for onsdagens vinder, vil et rødt kort til en værdi af 30 strafpoint (to karantænedage) skulle afsones i finalen samt i førstkommende Superligakamp efter finalen – og for taberen vil en sådan udvisning være lig med karantæne i de næste to spillerunder i Alka Superligaen.