KLUBHUSET #2: Talentfokus og legende-drys
Torsdag aften blev andet afsnit af Klubhuset optaget i Hall of Carlsberg, hvor vært Jes Mortensen havde besøg af Talentchef Sune Smith-Nielsen, tidligere FCK-spiller og nuværende U/17-træner Martin Vingaard samt vores gamle legendariske målmand Jesper Christiansen.
Der bliver snakket talentudvikling i F.C. København, overgangen fra spiller til træner og selvfølgelig legende-snak om nogle af de gamle dage med Vingaard og Jesper C.
KLUBHUSET er et format, som henvender sig til klubbens loyale fans. Sæsonkortholdere og partnere vil blive inviteret ind og overvære arrangementet i henhold til de gældende COVID-19 regler. Efterfølgende vil det blive delt med sæsonkortholdere og partnere via både video og podcast.
Først derefter vil det blive delt på FCKs platforme, hvor det vil blive tilgængeligt for alle.