Klubhuset special: Transfer- og trupstatus fra Portugal
Sportsdirektør Peter 'PC' Christiansen og cheftræner Jacob Neestrup samler op på transfersituationen, efter at det danske vindue er lukket for køb af spillere, og der er en status på truppen efter ankomsten til Portugal.
PC: Målet var minimal aktivitet
"Målsætningen for os med vinduet, og den rejse vi har været på, det var at der skulle være minimal aktivitet," siger PC.
"Der har vi taget to ind, Diogo og Jordan, og vi har forlænget med to af vores store talenter, Clem og Roony, og så har vi lavet et kæmpestort salg til Premier League med Victor Kristiansen."
"Så der har været aktivitet trods alt, men det var på et niveau, som vi også gerne ville have det til."
"Men selvfølgelig har vi også kigget på spillere, specielt jo selvfølgelig fordi vi mistede Victor Kristiansen på venstre back. Men vi har også en strategi og en måde at gøre tingene på nu, og den har vi været tro imod, og derfor ikke bare taget en hvilken som helst spiller ind. Og derfor er vi landet som vi er gjort nu," siger PC.
Neestrup: Ser truppen som rigtig stærk
"Jeg ser truppen som rigtig stærk, og det er i virkeligheden det jeg hele tiden har sagt, siden den sidste kamp mod AGF," siger Neestrup.
"Jeg synes, vi har en trup både med stort potentiale i forhold til alle de unge talenter vi har, men også en trup med rigtig god erfaring."
"Så et vindue med minimal aktivitet i forhold til at holde den stamme af spillere, og det er måske den allerstørste styrke, som ligger i det her vindue."
>> Se alle sæsonens til- og afgange her
- - - -
Du kan høre hele interviewet med PC og Neestrup i videoen ovenfor, ligesom de ca. 16 minutters interview kommer som podcast i vores sædvanlige podcastfeed.