Kom til SAS liga-forpremiere i Helsingør den 16. juli
13/07 2005 00:00
Lørdag den 16. juli 2005 kl. 14.00 spiller F.C. København den sidste træningskamp før turneringsopstarten i SAS ligaen 2005/2006 mod franske Stade Rennais FC på Helsingør Stadion. Træningskampen mod Stade Rennais FC er altså sidste mulighed for at pudse formen og aftalerne af for FCK-mandskabet, inden det går løs med en ny SAS ligasæson.
Det bliver formodentlig et tæt og spændende opgør på Helsingør Stadion. Stade Rennais FC endte sæsonen 2004/2005 som nummer fire i den franske 1. division, så det er to tophold i hver deres nationale liga, der tørner sammen i Helsingør. Stade Rennais FC har endvidere to svenske landsholdsspillere - målmanden Andreas Isaksson og midtbanespilleren Kim Källström - på holdet.
Dét, at kampen afvikles i sundbyen Helsingør, kan derfor tænkes at appellere både til danske og til svenske tilskuere, så der er lagt op til en fodboldfest af international karakter den 16. juli. Stadiongræsset i Helsingør er endvidere berømt for sin gode kvalitet, så det skulle være muligt at spille seværdigt fodbold på det gamle, smukt beliggende stadion i byen.
Billetter til kampen kan købes i Supershoppen til og med torsdag den 14. juli samt i alle Fona-butikker.
Endvidere kan der kan købes billetter ved indgangen til Helsingør Stadion på kampdagen - altså lørdag den 16. juli fra kl. 12.30.
Læs yderligere på www.elite3000.dk