Lars Rønbøg, Getty Images
Kusk: Det er lidt vildt at tænke på
04/05 2017 11:02
Hvis man i sommeren 2013 havde sagt til Kasper Kusk, at han kunne vinde det danske mesterskab og pokalen tre gange i løbet af de næste fire sæsoner, så havde han nok været en anelse skeptisk. Men han vandt The Double med AaB i 2014 og med Byens Hold i 2016 - og de kommende uger kan han vinde "The Treble Double", hvis der ellers er noget der hedder sådan.
- Ja, det er lidt vildt at tænke på. Men altså, hvis jeg havde spillet i AaB alle de år, havde jeg nok heller ikke vundet så meget. Men det er da også gået bedre, end man kunne have drømt om i FCK. Det er selvfølgelig en slags milepæl, som jeg er glad for, og det er dejligt at være en del af det, lyder det fra Kusk.
Pokalfinalen afgøres først Kristi Himmelfartsdag, men som de fleste nok allerede er klar over, kan mesterskabet definitivt afgøres fredag aften i Farum:
- Jeg synes Nordsjælland spiller god fodbold, og det har vi nogle gange haft lidt svært ved at dæmme op for. Jeg synes nu egentlig, vi havde meget godt styr på dem i den seneste kamp i Telia Parken, men det er selvfølgelig en anden kamp, når man spiller på kunstgræs. Men som vi spiller for tiden, bør vi kunne trykke dem rent fysisk og lægge hårdt pres på dem, så de måske går lidt døde i løbet af 2. halvleg, vurderer Kasper.
Han var en af dem, der efter vores egen kamp i søndags sad og så Brøndby-SønderjyskE på TV i Telia Parken, og når det nu skulle være, så…
- Det var da lidt ærgerligt, at SønderjyskE ikke vandt, men det er nu federe at selv at sikre guldet på et stadion foran vores egne fans, så det satser vi på at klare på fredag!