Jan Christensen, Getty Images
Kusk: Forventer at være klar
14/04 2016 14:11
Kasper Kusk forventer at være klar til på søndag, efter at han mod Randers FC måtte stå over for første gang siden han kom til klubben.
- Jeg havde en mindre skade efter den første semifinale mod Brøndby, men nu har jeg trænet med et par dage og forventer at være helt klar til på søndag. Så er det op til Ståle, hvordan han vil sætte holdet, men jeg håber selvfølgelig at spille, for det er jo sådan nogle kampe alle gerne vil være med til. Semifinalen var mit første “hjemme-Derby”, men det bliver garanteret endnu større på søndag med endnu flere tilskuere, siger Kasper efter torsdagens træning på Nummer 10.
Blandt spillernes opgaver uden for trænings- og kampbanen er f.eks. at deltage i diverse arrangementer med fans, samarbejdsklubber, sponsorer m.m., og som vores Snapchat-følgere kunne se i går, var Kasper med til F.C. Københavns sponsormesse “Business Fair”, der blev afholdt i Telia Parkens Renvi Lounge.
- Det er meget sjovt at være med til den slags og møde nogle af de virksomheder og personer, der støtter klubben med sponsorater. Dem kan vi jo ikke undvære! Vi var seks spillere derinde i løbet af eftermiddagen og sad to og to i en times tid og skrev autografer, og folk kunne tage billeder og sludre med os, og vi trak også lod om nogle billetter til fodboldkampe og koncerter, fortæller Kasper.
Han og truppen har fri fredag, og lørdagens træning foregår bag lukkede døre i Telia Parken.