Lidt om årets europæiske deltagelse

F.C. København deltager som danske mestre i årets kvalifikation til Champions League. Her følger lidt information om vejen til det forjættede land - UEFA Champions League.

Byens Hold indtræder i anden kvalifikationsrunde, hvor man skal møde vinderen af de maltesiske mestre, Sliema Wanderers eller de lettiske mestre, Skonto Riga.

Set med objektive briller, så ligner det en oplagt sejr til Skonto Riga. De mangedobbelte mestre fra Letland har deltaget i adskillige europæiske kampe og har et utal af lettiske landsholdsspillere som p.t. har stor succes. Derfor må de siges at være klasser over Sliema Wanderers, der ikke ligefrem har høstet noget nævneværdig europæisk erfaring.

Er F.C. København dygtige nok til at slå Skonto Riga samlet over to kampe, skal Byens Hold ud i de to afgørende kampe i tredje kvalifikationsrunde. Den samlede vinder at de to kampe ryger i Champions League.

Skulle FCK tabe samlet over to kampe, er man ude af årets europæiske turneringer.

I alt deltager 32 hold i tredje kvalifikationsrunde, hvor de 16 bedste bliver seedet. Seedningen laves udfra UEFAs koefficienter - et noget kompliceret regnestykke som vi ikke vil komme ind på her. Faktum er dog, at F.C. København ikke bliver seedet i tredje runde.

Hvem kan vi så møde? Vil de fleste nok spørge om. FCK.DK har kigget lidt i glaskuglen og taget den forudsætning, at favoritterne fra anden kvalifikationsrunde går videre. I så fald kan Byens Hold komme til at møde et af følgende 16 hold:

Deportivo La Coruña, Spanien
Celta Vigo, Spanien
S.S. Lazio, Italien
Newcastle, England
Chelsea, England
Borussia Dortmund, Tyskland
Marseille, Frankrig
AEK Athen, Grækenland
Ajax Amsterdam, Holland
Galatasaray, Tyrkiet
Lokomotiv Moskva, Rusland
Sparta Prag, Tjekkiet
Glasgow Rangers, Skotland
Celtic, Skotland
Dynamo Kiev, Ukraine
Anderlecht, Belgien


Uanset hvad, så er der lagt op til en spændende Champions League-kvalifikation i løbet af juli og august måned. Skullle det ende med, at Byens Hold taber i tredje kvalifikationsrunde, får man dog en chance til - de danske mestre vil nemlig derefter indtræde i UEFA Cuppens første runde.