Det er her, de yngste FCK-fans sidder med deres familier. Det er her, at børn – både store og små – kan lege, spille og møde nogle af deres største helte. Det er også her, at de samme børn oplever store sejre, de husker resten af deres liv - og en sjælden gang et nederlag, der gør ondt. Og så er tribunen første skridt i fantilværelsen, inden man søger på enten B- eller C-tribunen. Alt afhængig af temperament.
___
KLASK. Lyden af en syngende high five giver ekko i den store indgangshal på tribunen. Ind er netop kommet en familie. Far, mor, søn og datter. De bliver budt velkommen af to piger i sorte jakker, hvor der står Team Leo.
Team Leo er en gruppe fodbold- og børneglade mennesker, der altid er til rådighed på kampdage, så børnene og deres familier får så god en oplevelse som muligt. Dét er deres fornemste opgave.
Én af dem står netop nu sammen med sin kollega og giver de yngste fans high fives og byder dem velkommen. Hun hedder Josefine, og ud over at være stor FCK-fan elsker hun at arbejde med børn, og hun er udmærket klar over, hvad det store fokus for hende er under kampene.
- Vores primære funktion er at være til stede. At være synlig. Så vores gæster føler, at de får så god en service som muligt, og så det hele er få forudsigeligt og trygt, som det skal være, når børn er i centrum. Alt skal spille. Vi skal yde god service og være til så stor hjælp, som vi kan, fortæller hun og sætter samtidig ord på, hvilke spørgsmål hun får i løbet af dagen.
Hvem kommer og skriver autografer?
- Det kan være alt fra sæsonkort til praktiske informationer. Hvordan fungerer sæsonkort? Kan man bare sætte sig på en hvilken som helst plads? Og ja det kan man. Hvem kommer og skriver autografer? Alt muligt, og det giver vi et svar på. Eller også finder vi det.
Josefines arbejde ligger primært før første fløjt. Det er i dette tidsrum, familierne skal guides rundt og vejledes – og her, at de fleste spørgsmål melder sig. Men inden gæsterne kommer på stadion, ligger der en større forberedelse bag.
- Vi møder ind et par timer før kampstart. Her har vi vores faste rutiner. Vi skal have gjort tribunen klar til de mange gæster. Leoboden skal stilles op. Det er en fast bod, hvor man kan få informationer, deltage i vores konkurrencer og låne flag med ind på stadion. Og så skal vi lige snakke igennem, hvordan og hvorledes vi forventer, det hele skal forløbe. Vi ved nogenlunde på forhånd, hvor mange der cirka kommer, og så fordeler vi os ud fra det, så vi er klar. Det kan godt være et stort projekt, hvis der eksempelvis har været arrangementer inden kampen, fortæller hun.
Pause er lig med mylder
Men hvor der er stille under selve kampen, kommer teamet i sving igen, når dommeren har fløjtet til pause. Her skal der nemlig tisses, provianteres og leges. Der er kort sagt et mylder på tribunen.
- Vi hjælper med at spotte, om der er lange køer, så hvis der er kortere kø ovenpå eksempelvis, så guider vi dem derop, så vi får formindsket ventetiden, så vores gæster kan få mere ud af deres tid her, fortæller Josefine, der efterhånden, som kampene går også får et mere genkendeligt forhold til de mange gæster på tribunen.
- Der er rigtig mange gengangere. Og det er hyggeligt, når man får sagt hej til folk, som man har mødt før. Det gør det hele lidt mere tæt. Vi tager også ud med Team Leo på ture til samarbejdsklubber eller til arrangementer, og her har vi også god og tæt kontakt til børn og forældre, fortæller hun, og det er netop den kontakt, som hun også selv føler gør en forskel.
- Det er altid dejligt at se smil og være med til at skabe en god oplevelse. Det vigtigste for mig er, at de har lyst til at komme tilbage. Især dem, der kommer langvejsfra. Vi har mange der kommer fra fjerne egne af landet, og det er fedt, når de vender tilbage igen, fordi de har haft det godt, siger Josefine og forsøger at sætte ord på, hvad der giver den største glæde ved at være med i teamet.
Han græd og græd og græd
- Nu snapper jeg også til FCK’s Snapchat under kampene fra tribunen, og der sidder jeg blandt børnene. Det der med, at de kan komme med på en snap og dermed være en del af et eller andet fællesskab omkring klubben. Det, synes de, er fedt. Men også et andet eksempel var, da vi engang havde en konkurrence med Okore og Boilesen, der skød bolde op på tribunen. Der var en sød lille dreng, der fik fat i en af boldene, men han vidste ikke, man måtte beholde den, så han kastede den ud igen. Da han fandt ud af, at de ti andre beholdte de bolde, blev han så ulykkelig. Han græd og græd og græd, og så gik jeg ned og hentede en anden bold til ham, som vi havde, og det blev han simpelthen så glad for. Det er sådanne øjeblikke, man husker. Al den glæde fra både drengen og hans far. Det var dejligt, fortæller hun og fortsætter.
- Der er i det hele taget mange smil og mange glade børn og forældre. Og det at dele de gode oplevelser, som holdet nede på banen giver os, med alle de her familier, det er det bedste man kan ønske sig en god weekend-dag, afslutter Josefine.
Med kampens afslutning er det også enden på en god dag på stadion. Josefine og hendes kolleger går i forvejen og sørger for at tage god afsked med børn, unge og forældre, når de forlader stadion.... Her får de også et friskt ’på gensyn’ med på vejen.