Ulvene gæster Telia Parken

Lørdagens opgave er sønderjysk

8. plads i Superligaen og klar til 3. runde i pokalen 
I den forgangne uge har SønderjyskE været i aktion i DBU Pokalen. De mødte i onsdags Esbjerg IF 92, og Bojan Golubovic og to gange Marvin Pourie sørgede for målene i 3-0 sejren. I 3. runde får SønderjyskE fornøjelsen af AGF på udebane. 

I Superligaen er SønderjyskE placeret på 8. pladsen med otte point. Tre af pointene er hentet på hjemmebane, og det i form af uafgjort mod AaB (0-0), Randers FC (1-1) og Hobro IK (1-1). 

Derudover har SønderjyskE tabt 1-3 på hjemmebane til FC Midtjylland. SønderjyskEs fire udekampe har givet fem point, sejr over Silkeborg IF (2-0), nederlag til Brøndby IF (0-2) og uafgjort mod Esbjerg fB (1-1) og OB (1-1). 

SØNDERJYSKE’S TRUP 
Det sønderjyske trænerteam kan byde velkommen tilbage til Niels Lodberg efter endt karantæne, og han er derfor at finde blandt de 19 spillere, der er udtaget til lørdagens kamp: 
Marin Skender, Daniel Jensen, Marvin Pourié, Hallgrimur Jonasson, Niels Lodberg, Henrik Hansen, Tommy Bechmann, Nicolaj Madsen, Johan Absalonsen, Adama Guira, Bjørn Paulsen, Mees Siers, Silas Songani, Andreas Oggesen, Pierre Kanstrup, Morten Beck og Bojan Golubovic. 

I forhold til sidste møde med SønderjyskE, har de en del nye spillere i truppen, blandt andet Marvin Pourie – men også Pierre Kanstrup, bosnieren Bojan Golubovic og hollandske Mees Siers er nye i Lars Søndergaards trup. 

SønderjyskE har ikke nogle spillere i karantæne. 

 Hele fem af SønderjyskEs spillere har fået fuld spilletid i sæsonens første otte Superligakampe. Det er Marin Skender, Hallgrímur Jónasson, Erik Marxen, Pierre Kanstrup og Adama Guira. I sæsonens første otte Superligakampe har SønderjyskE benyttet sig af 21 spillere. Hos F.C. København er det tilsvarende tal 20 spillere. 

SØNDERJYSKE’S TOPSCORERLISTE (SUPERLIGAEN) 
Det er måske lidt voldsomt at tale om en sønderjysk topscorerliste, for ingen har scoret mere end et enkelt mål i Superligaen. SønderjyskEs syv træffere er fordelt på Bojan Golubovic, Silas Songani, Adama Guira, Andreas Oggesen, Johan Absalonsen og Tommy Bechmann – samt et selvmål af Emil Lyng fra Esbjerg fB. 

FORDELING AF SUPERLIGAMÅL 
SønderjyskE har scoret to (28,6%) af deres syv Superligamål i 1. halvleg, og de resterende fem (71,4%) mål efter pausen. 

Den sønderjyske defensiv har lukket ni mål ind i de første otte Superligakampe. Tre (33,3%) mål er scoret mod SønderjyskE i de første 45 minutter, men seks (66,6%) mål er sat ind bag Marin Skender i kampenes sidste 45 minutter. 

SELVMÅL (SUPERLIGAEN) 
Som skrevet under topscorerlisten, har SønderjyskE nydt godt af et enkelt selvmål i denne sæson - og totalt har SønderjyskE 10 gange kunnet glædes over en modstanderscoring i eget net. 

SønderjyskE har ikke selv lavet nogle selvmål i denne sæson, men alltime ligger de – med 18 styks – placeret på en delt 5. plads over flest selvmål i Superligaen. Denne liste toppes af AaB med 28 selvmål. 

STRAFFESPARK, KORT OG CLEAN SHEETS (SUPERLIGAEN) 
Tildelte straffespark til SønderjyskE: 0 
Straffespark begået af SønderjyskE: 0 
Røde kort til SønderjyskE-spillere: 0 
Clean sheets SønderjyskE: 2 (AaB, Silkeborg IF) 

Statistik i samarbejde med danskfodbold.com