Ludwig: FCN vil gerne have bolden meget

Ludwig: FCN vil gerne have bolden meget

I onsdags sad Ludwig Augustinsson for blot anden gang i sæsonen på bænken uden at komme i kamp. Første gang var i pokalkampen mod Vestsjælland i september. Og i hans første halvsæson i klubben spillede han alle kampe på nær den næstsidste, hvor han blev sparet.

- Det var hårdt i onsdags! Jeg var meget nervøs, for man sidder der på bænken og følger med, men kan ikke påvirke kampen. Især ikke efter de tre udskiftninger var brugt. Men det var skønt, at vi vandt til sidst, sagde Ludwig efter lørdagens træning.

Træningen var henlagt til Telia Parken, da underlaget er lidt hurtigere end på Nummer 10.

- Det gælder om, at vi hurtigt vænner os til banen deroppe. Nordsjælland er et hold med mange teknisk dygtige spillere, der gerne vil have bolden meget, så det skal vi være forberedte på. Men det ville også AaB også gerne, så vi skal gå ind til kampen i morgen ligesom vi gjorde som i søndags, så er jeg sikker på, at vi får et godt resultat, siger Ludwig, der sammen med Robin Olsen og Erik Johansson er udtaget til det svenske landsholds testkampe i påsken mod Tyrkiet og Tjekkiet.

Du kan for øvrigt selv tjekke boldbesiddelse pr. hold og mange andre interessante Alka Superliga-statistikker i det nye Performancecenter på Superliga.dk

Opgøret på Farum Park fløjtes i gang søndag kl. 16.00.