Lukket træning

F.C. København trænede onsdag eftermiddag på PARKENs plæne forud for torsdagens UEFA Cup-kamp mod Hamburger SV. Hans Backe havde taget samtlige spillere med til træningen.

Desværre måtte Marcus Allbäck melde afbud. Marcus er blevet syg, og må betegnes som tvivlsom til torsdagens opgør. Michael Gravgaard er heller ikke helt klar endnu, og er også tvivlsom til morgendagens brag.

Ellers kendetegnede dagens træning sig ved, at pressen ikke fik adgang til at overvære langt den største del af den. Medierne måtte overvære opvarmningen, men måtte derefter forlade PARKEN. FCK.DK vil derfor ligeledes undlade at rapportere fra træningen af, men lade folk vente i spænding på Backes taktiske dispositioner, indtil der er kick-off torsdag aften

Nedenfor kan du se et par billeder fra træningen - inden den blev lukket.


Hans Backe brugte lang tid på at tale med pressen før træningen



Elrio van Heerden og den øvrige spillertrup var i godt humør ved dagens træning i PARKEN