Manchester United siden sidst
Der er kun ca. to uger mellem vores to møder med Manchester United, og siden har begge klubber spillet to ligakampe og en pokalkamp.
Mens vi har gjort rent bord med sejre over Hvidovre, FC Midtjylland og Randers FC, har United haft større problemer med to klare nederlag på Old Trafford, inden de i lørdags hev en smal og sen sejr hjem i London på et mål af Bruno Fernandes i tillægstiden:
- 29.10 h 0-3 Man C
- 01.11 h 0-3 Newcastle (EFL Cup)
- 04.11 u 1-0 Fulham
Aaron Wan-Bissaka fik comeback på højre back i EFL Cup-og startede mod Fulham for første gang siden den 3. september, mens Diogo Dalot flyttede fra højre til venstre back.
Christian Eriksen, som blev UEFA's Man of the Match i vores møde på Old Trafford, startede inde mod både Manchester City og Fulham.
Eriksen startede inde både mod City og Fulham, men ikke i EFL Cup, hvor Erik ten Hag roterede på syv pladser i forhold til Manchester-Derbyet. Blandt andet startede Rasmus Højlund ude for første gang siden Uniteds forrige EFL Cup-kamp, men har altså stadig kun scoret i Uniteds to Champions League-kampe mod Bayern og Galatasaray. Også Bruno Fernandes, Scott McTominay og Marcus Rashford sad på bænken mod Newcastle.
United-trupstatus
United fortæller på sin hjemmeside, at Marcus Rashford var skadet i lørdags mod Fulham, og i stedet startede Alejandro Garnacho på venstre kant , ligesom han gjorde mod Newcastle. Victor Lindelöf spillede heller ikke i lørdags på grund af sygdom.
Casemiro, som havde karantæne i vores første opgør, har døjet med en skade, men fik comeback i EFL Cup, hvor han dog udgik og ikke var klar mod Fulham.
Sejren over Fulham sendte United op på en ottendeplads i Premier League med seks point op til Top 4.
I Champions League-gruppen vandt United som bekendt 1-0 i vores første opgør, men med uafgjort eller sejr havde vi holdt dem bag os. Nu er stillingen således efter halvdelen af gruppespillet:
United-truppen træner i dag i Manchester, inden de flyver til København, og i aften holder Eric Ten Hag pressemøde i Parken.
Neestrup holder sit pressemøde allerede i eftermiddag, efter at vores spillerne har trænet på Nummer 10, hvor der i dag ikke er adgang til at overvære træningen. Vi streamer ikke pressemødet, men du kan se det bagefter i sin fulde længde i vores FCK-app og på tv.fck.dk.