To mand tæt på karantæne

To mand tæt på karantæne

OM DOMMERNE 
Når søndagens kamp på BioNutria Park Randers fløjtes i gang, er det den 40-årige Peter Rasmussen der skal lede slagets gang. 36 af Peter Rasmussens 160 Superligakampe har været med deltagelse af F.C. København, 24 er vundet, fem er endt uafgjort og syv er tabt. Målscoren i de 36 kampe er 72-28 og dermed markant i F.C. Københavns favør. 

Peter Rasmussen har dømt F.C. København mod Randers FC tre gange i Superligaen, og i de tre kampe har F.C. København vundet to gange 4-0 samt spillet uafgjort 1-1. De to storsejre var i Telia Parken, mens 1-1 kampen blev spillet i Randers. 

Kampens linjedommere er Daniel R. Krogstrup Nørgaard og Henrik Sønderby. Posten som 4. dommer er tilfaldet Henrik Overgaard. 

KARANTÆNE-INFORMATION 
Spillere i karantæne: 
Ingen, hverken hos F.C. København eller Randers FC 

Spillere i karantænefare: 
Mathias ’Zanka’ Jørgensen – karantæne ved gult kort for en mild forseelse 
Kasper Kusk – karantæne ved gult kort for en mild forseelse

OM DATOEN 10. APRIL 
F.C. København har tre gange tidligere spillet Superliga den 10. april. I 1994 sikrede Diego Tur F.C. København 1-1 mod OB (Lars Højer kunne have sikret FCK sejren, men han misbrugte desværre fra 11-meters pletten). I 2002 var modstanderen FC Midtjylland på udebane, og her sikrede Carsten Fredgaard F.C. København alle tre point i en 1-0 sejr. 

Den seneste Superligakamp på datoen 10. april var i 2005. Her tog F.C. København hjemme i Telia Parken imod Brøndby IF, og Sibusiso Zuma, Hjalte Bo Nørregaard og Magne Hoseth stod for målene i en sikker københavnsk 3-0 sejr. 

STATS OMKRING FCK vs RFC 
Cornelius, N’Doye og Pospech er de spillere, der har scoret flest mål i de indbyrdes Superligakampe mellem F.C. København og Randers FC. Alle tre er noteret for fire mål. 

Den eneste teenager til at score i en Superligakamp mellem F.C. København og Randers FC er Andreas Cornelius. Han har til gengæld scoret to teenager-mål i de indbyrdes opgør. 

Det hurtigste mål i en Superligakamp mellem F.C. København og Randers FC er scoret af Ailton Almeida, det blev scoret efter blot 55 sekunder tilbage i november 2009 (FCK vandt 2-0). 

Der er kun scoret et selvmål i Superligakampene mellem F.C. København og Randers FC, og nogle vil endda mene, at det slet ikke var et selvmål. Det var i maj 2009, da F.C. København og Randers FC spillede 3-3 i Telia Parken. Nordstrand sparkede et straffespark på stolpen, herfra hvorfra bolden ramte Kevin Stuhr Ellegaard i ryggen og gik i mål. 

Der udvises tilsyneladende kun FCK-spillere i Superligakampene mellem F.C. København og Randers FC, og kun af dommere der hedder Michael. Der er uddelt to røde kort, et af Michael Svendsen til Álvaro Santos i 2005 og et af Michael Johansen til Brandur Hendriksson i 2015. Heldigvis hedder dommeren Peter på søndag.