Mandagens træning
Dagens træning blev overvåget af FCK.DKs udsendte. Det blev til en rolig omgang restitutionstræning for de spillere der var i kamp mod Esbjerg fB. Således skulle spillerne ud på 2 x 12 minutters løb, hvor der skulle strækkes ud mellem de to pas. Herefter stod den på styrketræning inde i Nr. 10. Her blev der blandt andet trænet styrkeløft, armhævninger, vægttræning med mere.
Humøret var – ganske som altid – højt. Der blev både diskuteret gårsdagens kamp, samt andre kampe i både indland og udland, ligesom der også blev skrevet autografer til en flok ventende fans. Målmændene havde en lille intern ”straffesparkskonkurrence” hvor der var stor jubel hver gang der blev brændt.
De spillere der ikke var i kamp trænede som sædvanligt sammen med Peter Nielsen, hvor der både blev spillet bold på små områder og til to mål. Disse spillere fortsatte træningen da søndagens start-11’er trak ind i styrketræningsrummet, hvor André Bergdølmo sad og cyklede. Man regner med at han kan komme på græs en af de nærmeste dage.