Menu 1 er tilbage i Telia Parken
Allerede til den første hjemmekamp i forårssæsonen – Derbyet på søndag – vil man opleve positive forandringer i udvalget i Telia Parkens boder. Blandt andet er den klassiske Menu 1 vendt tilbage og erstatter Øl-menuen, og den er samtidig opgraderet fra 5 til 6 øl.
- Vi har lyttet til de ønsker, der har været fra fansene, blandt andet problematikken om, hvordan f.eks. tre personer deler fem øl ligeligt! Prisen er også blevet justeret, og med sæsonkortrabat får man for 18 kr. mere nu seks øl i Menu 1 i stedet for fem. Desuden kommer der også en ny specialdesignet ølholder, som passer perfekt ind under Telia Parkens sæder, fortæller Brian Varta fra AIR Group, som i efteråret overtog driften af food & beverage-området i Telia Parken.
På madsiden kommer der nu bøf-sandwich på menuen i stedet for en Park-burger. Desuden er pølserne til de Franske Hot Dogs blevet større og mere kødfyldte, men til en lavere pris end hidtil, tilføjer Brian Varta.
Endnu en nyhed, som vi ved mange også vil være glade for, er at man nu kan betale med MobilePay i app’en, når man bestiller fra sin plads. Det er nemt, hurtigt og enkelt. Du finder muligheden under 'Matchcenter' i VoresKBH appen og Telia Parken Live appen.
MobilePay kan dog indtil videre ikke anvendes ved direkte køb i boderne.
iPhone