Mesterskabet sikret før kick-off
21/04 2011 20:00
F.C. København er danske mestre anno 2011! Og såmænd om ikke ”skabet” kom i hus små ti minutter før dommer Svendsen overhovedet havde fløjtet kampen i gang på Lyngby Stadion, da OB tabte hjemme med 2-1 til FC Nordsjælland.
For at understrege præcis hvor suveræne københavnerne har været i denne sæson, behøvede Løverne egentlig slet ikke dagens håndsrækning fra FCN, da Byens Hold sejrede med 2-1 over Lyngby på mål af Bolaños og N’Doye. Dermed kan FCK’erne - til den i forvejen fantastiske sæson - tilføje ordene ”de mest suveræne vindere” af et dansk mesterskab i Superligahistorien.
Om det dog var med visheden om, at mesterskabet allerede var i hus, der spillede ind eller ej, så var det et faktum, at indledningen på dagens kamp var noget træg set med københavnske briller. Efter syv minutter var Antonsson således tæt på at score selvmål i kølvandet på en misforståelse med landsmanden Wiland. Og såmænd om det ikke allerede minuttet efter gik galt, da et flot indlæg fra Uffe Bech sad præcist i panden på Peter Madsen, der dirigerede bolden i kassen.
Målet fik sat en smule gang i gæsterne, der dog havde svært ved at finde rytmen på den sandede og flere steder meget slidte bane. Det blev til et par halve tilløb til chancer, men Lyngby-forsvaret stod de rigtige steder og fik clearet fornuftigt i kampens første fjerdedel.
Chanceløse var værterne dog, da Bolaños tog sagen i egen hånd med 25 minutter spillet. Den vævre costaricaner modtog bolden lidt udenfor feltet, og med et knastørt hug med venstrebenet udlignede offensivspilleren til 1-1.
Målet gav ro på og københavnerne ”sad på kampen”, hvilket en kæmpe chance til N’Doye ti minutter efter vidnede om. Desværre strøg senegaleserens afslutning uden om mål i stedet for ind.
Helt ude af kampen var Lyngby dog ikke og den tidligere landsholdsspiller, Esben Hansen, havde kort før pausen et udmærket hovedstød.
I pausen var der så dømt tovtrækning midt på banen mellem en flok unger i Lyngby-og FCK-trøjer, og i det hele taget var der en festlig nærmest sommeragtig stemning på stadion.
Den fodboldmæssige tovtrækning fortsatte også efter pausen med at have Løverne som stærkeste mandskab, og det meste af spillet foregik på Lyngbys banehalvdel.
Det gav et par halve chancer til Claudemir og Zanka, men trods det enorme spilovertag blev det ikke rigtig farligt foran Rune Pedersens mål.
Med en lille halv time tilbage blev Wendt og Zohore sendt på banen i stedet for Bengtsson og TK, og med det samme viste Zohore potentialet med et flot og overrumplende træk.
Det var dog den unge angrebsspillers kollega, Dame N’Doye, der næste gang fik publikum helt op af stolene. Et perfekt indlæg af Grønkjær blev mødt af et ligeså perfekt hovedstød af Superligaens topscorer, men Rune Pedersen hev et mirakel frem og holdt sit hold inde i kampen.
I den anden ende var Wiland bestemt ikke sat på overarbejde. Et enkel redning af den afdæmpede slags blev det til med tyve minutter igen, og det var egentlig, hvad Lyngby præsterede i anden halvleg.
Med uret lakkende mod enden trak det unægteligt op til en pointdeling på Lyngby Stadion, selvom dette efter spil og chancer bestemt ikke ville have været retvisende. Heldigvis ville Løvernes og Superligaens topscorer det anderledes og på et fremragende opspil af Bolaños og Pospech, fik N’Doye med ryggen mod målet styr på bolden og med en bevægelse indeholdende en piruette og en afslutning, gjorde N’Doye sig til matchvinder med sit 19. sæsonmål.
Målet var fortjent og bekom vel nok størstedelen af de 6.171 tilskuere ganske godt. Og det var nu egentlig også ganske passende at runde en mesterskabsdag af med en sejr, der alt andet lige nok har fået øllet til at smage en smule bedre i de københavnske plastikkrus.
Da der ikke skete mere i den resterende del af kampen kunne Svendsens fløjte kickstarte en spontan jubel blandt spillerne og de mange medrejsende fans på lægterne. Champagnen sprang og den slidte græsplæne på Lyngby Stadion blev hurtigt omdannet til et festligt dansegulv, hvor de hvidklædte spillere fejrede klubbens niende mesterskab. I parentes bemærket det ottende på elleve sæsoner og det tredje i træk… Forza FC!
For at understrege præcis hvor suveræne københavnerne har været i denne sæson, behøvede Løverne egentlig slet ikke dagens håndsrækning fra FCN, da Byens Hold sejrede med 2-1 over Lyngby på mål af Bolaños og N’Doye. Dermed kan FCK’erne - til den i forvejen fantastiske sæson - tilføje ordene ”de mest suveræne vindere” af et dansk mesterskab i Superligahistorien.
Om det dog var med visheden om, at mesterskabet allerede var i hus, der spillede ind eller ej, så var det et faktum, at indledningen på dagens kamp var noget træg set med københavnske briller. Efter syv minutter var Antonsson således tæt på at score selvmål i kølvandet på en misforståelse med landsmanden Wiland. Og såmænd om det ikke allerede minuttet efter gik galt, da et flot indlæg fra Uffe Bech sad præcist i panden på Peter Madsen, der dirigerede bolden i kassen.
Målet fik sat en smule gang i gæsterne, der dog havde svært ved at finde rytmen på den sandede og flere steder meget slidte bane. Det blev til et par halve tilløb til chancer, men Lyngby-forsvaret stod de rigtige steder og fik clearet fornuftigt i kampens første fjerdedel.
Chanceløse var værterne dog, da Bolaños tog sagen i egen hånd med 25 minutter spillet. Den vævre costaricaner modtog bolden lidt udenfor feltet, og med et knastørt hug med venstrebenet udlignede offensivspilleren til 1-1.
Målet gav ro på og københavnerne ”sad på kampen”, hvilket en kæmpe chance til N’Doye ti minutter efter vidnede om. Desværre strøg senegaleserens afslutning uden om mål i stedet for ind.
Helt ude af kampen var Lyngby dog ikke og den tidligere landsholdsspiller, Esben Hansen, havde kort før pausen et udmærket hovedstød.
I pausen var der så dømt tovtrækning midt på banen mellem en flok unger i Lyngby-og FCK-trøjer, og i det hele taget var der en festlig nærmest sommeragtig stemning på stadion.
Den fodboldmæssige tovtrækning fortsatte også efter pausen med at have Løverne som stærkeste mandskab, og det meste af spillet foregik på Lyngbys banehalvdel.
Det gav et par halve chancer til Claudemir og Zanka, men trods det enorme spilovertag blev det ikke rigtig farligt foran Rune Pedersens mål.
Med en lille halv time tilbage blev Wendt og Zohore sendt på banen i stedet for Bengtsson og TK, og med det samme viste Zohore potentialet med et flot og overrumplende træk.
Det var dog den unge angrebsspillers kollega, Dame N’Doye, der næste gang fik publikum helt op af stolene. Et perfekt indlæg af Grønkjær blev mødt af et ligeså perfekt hovedstød af Superligaens topscorer, men Rune Pedersen hev et mirakel frem og holdt sit hold inde i kampen.
I den anden ende var Wiland bestemt ikke sat på overarbejde. Et enkel redning af den afdæmpede slags blev det til med tyve minutter igen, og det var egentlig, hvad Lyngby præsterede i anden halvleg.
Med uret lakkende mod enden trak det unægteligt op til en pointdeling på Lyngby Stadion, selvom dette efter spil og chancer bestemt ikke ville have været retvisende. Heldigvis ville Løvernes og Superligaens topscorer det anderledes og på et fremragende opspil af Bolaños og Pospech, fik N’Doye med ryggen mod målet styr på bolden og med en bevægelse indeholdende en piruette og en afslutning, gjorde N’Doye sig til matchvinder med sit 19. sæsonmål.
Målet var fortjent og bekom vel nok størstedelen af de 6.171 tilskuere ganske godt. Og det var nu egentlig også ganske passende at runde en mesterskabsdag af med en sejr, der alt andet lige nok har fået øllet til at smage en smule bedre i de københavnske plastikkrus.
Da der ikke skete mere i den resterende del af kampen kunne Svendsens fløjte kickstarte en spontan jubel blandt spillerne og de mange medrejsende fans på lægterne. Champagnen sprang og den slidte græsplæne på Lyngby Stadion blev hurtigt omdannet til et festligt dansegulv, hvor de hvidklædte spillere fejrede klubbens niende mesterskab. I parentes bemærket det ottende på elleve sæsoner og det tredje i træk… Forza FC!
