Af Claus Bødker, Salgschef

I FCK's salgsafdeling mærker man en tydelig effekt af den nyvundne DM-titel. Således er der i de seneste 2 uger kommet mange henvendelser fra firmaer, der ønsker at blive nye sponsorer i FCK.

Det er tydeligt, at FCK med sine mange tilskuere, fine rammer i PARKEN, samt senest også fornemme sportslige resultater, er meget attraktiv for firmaer, der ønsker at anvende et engagement i FCK til repræsentative og/eller for at blive eksponeret.

Den store tilgang til FCK's sponsorkreds betyder således, at der også på Carlsberg tribunen begynder at blive rift om de rigtig gode pladser. Der er dog stadig plads til tilgang af yderligere samarbejdspartnere, og interesserede læsere af fck.dk kan henvende sig til Claus Bødker på telefon 35 27 84 94 eller på e-mail [email protected].