Mesterskabstrøjen 2010
16/05 2010 10:05
Om få timer løber F.C. Københavns spillere på banen til sæsonens sidste kamp og efterfølgende guldfest i PARKEN.
I dagens anledning er der - nærmest traditionen tro - blevet produceret en mesterskabstrøje, som spillerne bærer under kampen.
I forhold til den normale hvide trøje er Kappa-logoerne og FCK-logoet blevet til guld, mens Carlsberg har ændret deres klassiske logo til "Champions". Derudover er der nederst på ryggen otte stjerner, der markerer de otte danske mesterskaber til løverne.
Trøjen kan købes i Super Shoppen fra i dag af for 500,-.
Efter pokaloverrækkelsen i PARKEN kan trøjen købes fra to boder på plænen.