Michael Manniche i Legends Club

Michael Manniche i Legends Club

Dermed bliver også Michael Manniche en del af det fine selskab, der de næste dage op til topopgøret på søndag mod FC Midtjylland vil blive præsenteret som de første medlemmer af Legends Club.

Om Michael Manniche 
Med sine 192 centimeter blev Michael Manniche den første af mange store centerforwards i klubbens historie. Sådan en af dem, modstanderne elsker at forsøge at skade.

Efter fem sæsoner i B1903 var han af del af det hold, der fortsatte kampen for guld i F.C. København. Og vandt. Byens Hold blev en naturlig forlængelse af den professionalisme og det hjerte, angriberen havde vist til overflod i SL Benfica og B 1903.

Et hjerte som nu mest tilhører F.C. København, hvilket han klart gjorde opmærksom på, da de to klubber mødtes i UEFA Champions League i 2006. 

Året efter DM-guld trak han sig tilbage som aktiv spiller men vendte tilbage som assistenttræner og trak - i mangel af angribere og efter at have spurgt en fornuftig holdkammerat i Lars Højer Nielsen til råds om "risikoen for at ligne en idiot" - i en alder af 37 for sidste gang den hvide trøje over hovedet.

Antal kampe for FCK:
49
 
Første kamp:
12. august 1992: BK Frem – F.C. København 0-3

Sidste kamp:
13. november 1996: AB – F.C: København 0-1

Antal mål:
12
 
Hvad laver han i dag?
Michael Manniche arbejder i dag som fundraiser i fonden for diabetesforskning, JDRF.

>> Se FCK TV's portræt af Michael Manniche her