Modstanderprofil: HJK Helsinki

Modstanderprofil: HJK Helsinki

I finsk fodbold er HJK Helsinki størst af alle. Både nu, men også historisk.

Således har klubbet hjemført det finske mesterskab de seneste fem år. De er i alt blevet mestre imponerende 26 gange med 11 pokaltitler derudover.

Historisk havde HJK Helsinki en af sine største sæsoner i 1998-99-sæsonen, hvor de paradoksalt nok ikke blev mestre. Det var derimod et europæisk eventyr, der gav genlyd i landet med de tusind søer. HJK Helsinki blev således det første og hidtil eneste finske mandskab i gruppespillet i Champions League – og det med et ganske respektabelt udbytte – hjemmesejr og uafgjort mod Benfica samt et uafgjort hjemmeresultat mod Kaiserslautern.

HJK Helsinkis træner, Mika Lekosuo, er udover at være i spidsen for klubben desuden assistenttræner for det finske landshold, hvis stamme består af spillere fra HJK Helsinki. Lekosuo er ny træner i klubben.

Af profiler bør anføreren Teemu Tainio nævnes. Tainio vendte sidste år tilbage til HJK efter en glorværdig karriere i blandt andet Auxerre, Ajax og Tottenham. Men også den gambianske angriber Demba Savage nævnes som en profil i finsk fodbold med sine 23 mål i 58 kampe for HJK. Derudover spiller danske Michael Tørnæs i klubben, som også tidligere har haft et andet semidansk islæt – nemlig Bo Johansson, der efter at have ført Silkeborg til det danske mesterskab i 1994 var træner i klubben i en enkelt sæson for blot et par år senere at blive landstræner i Danmark.

HJK Helsinki spiller deres kampe på Sonera Stadion, der kan rumme lidt over 10.000 tilskuere.
 
F.C. København har aldrig mødt HJK Helsinki. Det har derimod både OB og Aab i europæisk sammenhæng med sejre i henholdsvis TOTO Cup’en og UEFA Cup’en.
 
HJK Helsinki kvalificerede sig til gruppespillet via nederlag sejr over Rapid Wien i playoffrunden.