Mudražija klar til comeback: Jeg er fuld af energi og positivitet
Godt fem måneder efter sin operation i maj er Robert Mudražija klar igen og får comeback i torsdagens kamp mod FC Nordsjælland i Reserveligaen.
"Det er stort for mig, for jeg har ventet længe på at kunne spille kamp igen. Det har været nogle hårde måneder, men jeg har forsøgt at holde fokus på de små fremskridt hen ad vejen, hvor man langsomt har kunnet mere og mere sammen med de andre og ikke kun genoptrænet alene. Og selvom det har været svært for mig, så er jeg blevet gladere og gladere, jo tættere jeg er kommet på at kunne snøre støvlerne og atter spille sammen med holdkammeraterne. Så nu ser jeg frem til at komme i kamp og er fuld at energi og positivitet," siger Robert Mudražija.
Den kroatiske midtbanespiller kom til København i januar fra NK Osijek i hjemlandet, men nåede kun to officielle kampe i foråret - begge iøvrigt mod FCN, der også bliver modstanderen i torsdagens reservekamp på Nummer 10.
"Vi må se, hvor lang tid der går, før jeg er tilbage i form - det må man tage skridt for skridt. Jeg starter med at skulle spille 45 minutter i morgen efter planen. Og derfra bør det blive bedre og bedre for hver træning og for hver kamp. Det kræver selvfølgelig noget tilvænning at spille på stor bane igen. Men jeg glæder mig bare til forhåbentlig at kunne vise mit værd - det har jeg desværre ikke haft mulighed for, siden jeg kom hertil sidste vinter på grund af min skade."
Reservekampen mod FCN kan følges via opdateringer på vores LIVE-konto på Twitter. Der er kick off kl. 13.00.
Vi bliver MANGE til DERBY i Telia Parken den 1. december. Har du sikret dig din plads?