Mulige modstandere i Youth League
I denne uge blev der spillet playoff i UEFA Youth League, og fredag kl. 13.00 trækker UEFA lod til 1/8-finalerne, hvor vores U19-hold er med.’
Playoff-runden bestod af de otte gruppe-2’ere fra “Champions League path group” (hvor vi deltog og vandt gruppen foran Bayern), og de mødte de otte hold, som gik videre fra efterårets “Domestic Champions Path” (de nationale U19-mestre).
I 1/8-finalerne kan vi trække ét af de hold, som gik videre fra playoff - undtagen Bayern, da man ikke kan trække hold, man har været i gruppe med:
- MSK Zilina (slog Dortmund 2-1)
- AZ Alkmaar (slog Atletico Madrid 1-0)
- Olympiacos (slog Inter efter str.konk.)
- FC Nantes (slog Sevilla efter str.konk.)
- FC Mainz (slog Barcelona efter str.konk.)
- RB Leipzig (slog FCM efter str.konk.)
- SC Braga (slog Partizan 2-0)
- Bayern München (slog FC Basel 2-0)
Klubberne med kursiv kom fra “Champions League path group”, og de øvrige fra “Domestic Champions Path”.
Der spilles kun én kamp (også i de kommende runder), og hjemme/ude afgøres ved lodtrækning. Og ved uafgjort - som i halvdelen af playoff-kampene! - går man direkte til straffesparks-konkurrence.
Terminen for de kommende runder
- 1/8-finalerne: 27. og 28. februar
- Kvartfinaler: 12. og 13. marts
- Semifinaler: 19. april
- Finale: 22. april